En god sutteteknik starter med at få godt fat om brystet.
Hvis din baby ikke får dybt fat om brystet (deep latch), kan det gøre ondt på mor og påvirke hvor effektivt baby får mælk ud af brystet
Mange ammeproblemer hænger faktisk sammen med, hvordan barnet får fat om brystet.
Typiske opstartsproblemer
Kan du genkende noget af dette, fra den første tid med amning?
- Ømme bryster og brystvorter
- Baby har lidt svært ved at få fat
- Du skal justere munden et par gange, før det ikke niver
- Amningen føles usikker og klodset
- Baby slipper brystet indimellem
- Baby bliver frustreret over langsomt nedløb
- Små niv og jag, der går over når baby har suttet et par gange
Det her er meget almindelige opstartsproblemer, som ofte kan afhjælpes med justering af teknikken. Fokus på deep latch er et rigtig godt sted at starte.
Hvad er deep latch?
Et deep latch betyder at baby får en stor del af brystet i munden, og ikke kun brystvorten. Selve brystvorten skal helt ind bagerst i ganen, hvor ganen bliver blød. Prøv at mærke efter i din egen mund, hvor langt inde det er.
Når brystet er dybt nok i munden, fordeles trykket bedre og brystvorten beskyttes mod det hårde slid op mod ganen og gummerne.
Når baby har et deep latch, vil munden omslutte brystet komplet, hage og kinder være tæt ind på brystet, næsen fri og selve sutte-bevægelsen være lydløst (uden klik- og smaskelyde).

Sådan lægger du baby til
Vent på at barnet gaber højt. Træk baby op til brystet, og sørg for at brystvorten peger op mod næsen. Det første der rammer brystet, skal være babys hage. Derefter kan du vippe brystet ind i munden.

Kig efter:
- Din baby har munden godt åben (burgermund)
- Læberne er foldet ud, og ikke gnaver ind i brystet
- Hagen er i konstant kontakt med brystet
- Næsen er fri
- Du mærker ikke smerte, når baby sutter
- Baby sutter roligt og rytmisk
- Baby forbliver dybt på brystet, uden at glide af eller slippe
Tegn på din baby har for yderligt fat på brystet
- Det gør ondt, når baby kobler på brystet
- Brystvorten bliver flad, skæv eller klemt
- Baby klikker eller mister vakuum
- Baby slipper brystet igen og igen
- Mælk tabes ud af munden
- Baby kløjs i mælken
- Baby får suttevabler på læberne
Når baby har for yderligt fat på brystet, kan det ligne at munden “drikker af sugerør”. Kinder, og ofte hagen, har ikke kontakt med brystet.

Når det ikke virker at justere teknik
Hvis du oplever at det stadig gør ondt, eller I bare ikke kan få et godt latch til at fungere, er det ikke nødvendigvis jeres teknik, der er problemet. Nogle gange gør man alt det rigtige, men amningen driller alligevel.
Det kan være tegn på at din baby har svært ved at bruge sin mund og tunge optimalt.
Det kan for eksempel hænge sammen med:
- Spændinger i nakken og kroppen, der gør at baby ikke kan ligge komfortabelt ved brystet
- Spændinger i kæbe og mund, der gør at baby ikke kan åbne munden og omslutte brystet med vakuum
- Nedsat bevægelighed i tunge, læbe og kinder (f.eks. stramt tungebånd)
- Ukoordineret og udfordret mundmotorik
Jeg kan hjælpe dig
Jeg arbejder med at finde årsagen bag ammeudfordringer, ikke kun justere teknikken. Hos mig får du:
- En grundig vurdering af dit barns sutteteknik
- Manuel undersøgelse af munden
- Screening for spændinger
- Konkrete øvelser og vejledning
Målet er at amning bliver roligere, mere effektiv og uden smerter.
Du kan booke en tid til ammevejledning i klinik Minimyo i Horsens.
