OMFT terapi til børn i Horsens

Mundmotorisk træning tilpasset de små børn

OMFT står for Orofacial Myofunktionel Terapi og er træning af musklerne og funktionerne i og omkring mund, tunge og ansigt.

Klassisk OMFT består typisk af en række mundmotoriske øvelser, som barnet instrueres i og træner regelmæssigt. Hos Minimyo i Horsens arbejder jeg med børn under 6 år, og derfor er OMFT-terapien tilpasset de mindre børn.

Her kan træningen både bestå af øvelser, barnet selv laver, og øvelser eller stimulation, som du som forælder laver på eller sammen med dit barn.

Hvad bruges OMFT til?

OMFT bruges til at arbejde med barnets mundmotorik og funktion. Det kan blandt andet være relevant, når barnet har udfordringer med den måde, tunge, læber, kæbe og øvrige muskler omkring munden arbejder sammen på.

OMFT kan eksempelvis være relevant ved:

  • stramt tungebånd
  • mundvejrtrækning
  • uhensigtsmæssig hvileposition for tungen
  • spisevanskeligheder
  • udfordringer med tungens bevægelighed og funktion
  • søvnapnø
  • udtalevanskeligheder

Behovet for træning er forskelligt fra barn til barn. Derfor tilpasses både øvelser og forløb til det enkelte barns alder og funktion.

OMFT ved stramt tungebånd

Hos børn med stramt tungebånd handler det ikke kun om, hvor langt tungen fysisk kan bevæge sig. Det er også relevant at se på, hvordan barnet bruger sin tunge.

Hvis et barn gennem længere tid har været begrænset i tungens bevægelighed, kan der være behov for at arbejde målrettet med mundmotorikken og de bevægelser, barnet skal lære eller genlære.

OMFT kan derfor indgå som en del af et forløb omkring stramt tungebånd, både før og efter et eventuelt klip.

Har du mistanke om stramt tungebånd hos dit barn, kan du læse mere om min undersøgelse for stramt tungebånd.

Hvordan foregår OMFT til små børn?

OMFT til et barn på 1, 3 eller 4 år kan ikke nødvendigvis foregå på samme måde som OMFT til et større barn eller en voksen.

Derfor tilpasser jeg træningen til barnets alder og udvikling.

Jeg undersøger først barnets mundmotoriske funktion og vurderer, hvilke områder der er relevante at arbejde med. Herefter får I konkrete øvelser og aktiviteter, som passer til netop jeres barn.

Hos de mindste børn vil en del af træningen ofte foregå gennem forældrene. Det kan være øvelser eller stimulation, som du laver på eller sammen med dit barn hjemme mellem konsultationerne.

På den måde bliver OMFT ikke et standardprogram, som alle børn skal igennem, men et individuelt forløb med udgangspunkt i barnets funktion.

OMFT og mundmotorisk træning i Horsens

Hos Minimyo i Horsens tilbyder jeg OMFT og mundmotorisk træning særligt tilpasset babyer og børn under 6 år.

Har dit barn udfordringer med mundmotorikken, kan vi undersøge hvorfor, ved en mundmotorisk undersøgelse og derfra vurdere hvilken træning der er relevant.

Book en mundmotorisk undersøgelse hos Minimyo i Horsens