Mundmotorik – Minimyo

Savl kan fylde overraskende meget i hverdagen med små børn. Gennemblødte hagesmække, våde bluser, rød hud omkring munden… Og den tilbagevendende tanke, er det her normalt?

Savl er en helt naturlig del af barnets udvikling, især i de første leveår, hvor munden bruges aktivt til at udforske verden, tænderne bryder frem, og mundmotorikken gradvist modnes.

Samtidig kan der være situationer, hvor savlen fortsætter længere end forventet, fordi munden eller vejrtrækningen ikke arbejder helt optimalt. I de tilfælde kan det give god mening at være nysgerrig på, hvad der ligger bag.

Hvorfor savler børn egentlig?

Savl (spyt) har vigtige funktioner. Det er med til at:

beskytte slimhinderne
blødgøre maden
gøre det lettere at tygge og synke
rense tænder og mund
fordele smag rundt i munden

Hos babyer og tumlinger er spytproduktionen naturligt høj, samtidig med at munden stadig er i gang med at udvikle koordinationen mellem sutte-, tygge-, og synkefunktioner.

I perioder kan det derfor være svært for barnet at holde spyttet inde i munden – både fordi der produceres mere spyt, og fordi munden ofte står åben, når barnet bruger den aktivt ti at undersøge legetøj og omgivelser.

Tidspunkter hvor savl stiger helt naturligt

Der er perioder, hvor savlen kan øges uden det betyder, at noget er galt:

Når munden udvikler nye færdigheder

Mange børn savler mere i perioder, hvor munden er i gang med at lære noget nyt. Det kan være når reflekser bliver aktive eller gradvist integrerede, eller nye bevægelser øves. F.eks. omkring de 3-6 mdr. vil barnet opdage at det kan lave spytbobler og pruttelyde med munden.

Ved tandfrembrud

Tandfrembrud kan give øget savl, tyggetrang og irritation omkring munden. Tænder bryder frem med jævne mellemrum de første år og er derfor en tilbagevendende årsag til øget savl.

Ved overgangen til fast føde

Når barnet begynder på fast føde, skal munden lære meget nyt. Spytproduktionen tilpasser sig arbejdet med maden, og for nogle børn kan det betyde, at der produceres mere spyt – også på andre tidspunkter af dagen end under selve måltidet.

Den orale fase

Den orale fase er en relativt lang periode i barnets liv, som typisk starter omkring 3-månedersalderen og aftager igen omkring 1-årsalderen. I denne fase undersøger barnet verden med munden, tygger på sine hænder, bider i legetøj og bruger munden aktivt i leg. Det er derfor helt normalt at spytproduktionen er høj, og at meget af savlen løber ud af munden, mens barnet er optaget af at udforske.

Ved forkølelse eller næseirritation

Hvis næsen er tilstoppet eller irriteret, ændrer vejrtrækningen sig ofte, og barnet kan savle mere end vanligt. Det er en midlertidig tilpasning, som bør aftage igen, når næsen bliver fri.

Tidspunkter hvor man bør være nysgerrig på hvorfor barnet savler

Savl bliver ofte mest interessant, når det ikke længere føles som en fase, eller når det hænger sammen med andre tegn på udfordringer med munden eller vejrtrækningen.

Her kan det give mening at være ekstra opmærksom:

Når barnet savler meget efter 2-3 årsalderen

Nogle børn savler længere end andre, og udvikling er individuel. Men hvis savlen er tydelig og vedvarende efter 2-3 år, kan det være relevant at kigge på mundmotorikken.

Når barnet er mundvejrtrækker

Savl og mundvejrtrækning følges ofte ad, fordi åben mund gør det sværere at holde spyttet inde. Du kan blandt andet være nysgerrig, hvis du ofte ser:

at barnets mund står åben under søvn
at læberne virker tørre
at barnet virker konstant tilstoppet i næsen

Du kan læse mere om mundvejrtrækning, og hvorfor du skal være opmærksom på det her.

Når barnet også har spise-udfordringer

Hvis savl ledsages af tydelige udfordringer med at tygge, synke og håndtere mad i munden eller hyppig hoste og gagging, kan det være tegn på at munden ikke forstår at arbejde med konsistenserne. Her kan det være værd at få en faglig vurdering.

Har du brug for afklaring?

Hvis du oplever, at savlen er vedvarende, og er nysgerrig på om det hænger sammen med dit barns mundmotorik, kan en mundmotorisk undersøgelse være en måde at få klarhed på.

Du kan læse mere om undersøgelsen og finde tider her.

Booking

Mundmotorik handler om, hvordan barnets mund arbejder i hverdagen, med helt almindelige færdigheder, som amning, spisning, at synke, trække vejret og senere tale.

Hos mange børn udvikler det sig glidende og uden problemer. Hos andre kan kroppen tidligt vise små tegn på, at noget er sværere.

Det er ikke tegn, man skal være bekymret over, men signaler, der kan være værd at være nysgerrige på.

Mundmotoriske udfordringer viser sig ofte tidligt

Når mundens muskler, bevægelser og koordination er udfordret, vil barnet ofte begynde at kompensere. Det betyder at barnet finder en alternativ måde at bruge sin mund på, så det alligevel kan lykkes at amme, spise og trække vejret. Men munden er ikke designet til at blive brugt på disse alternative måder, og det giver derfor nogle udfordringer.

Her er fem af de tidligste og mest almindelige tegn, jeg møder i praksis.

1. Når amning gør ondt, og justeringer ikke hjælper

Smertefuld amning kan have mange årsager. Men hvis:

– Amning fortsat gør ondt, selvom stillinger er justeret
– Der er behov for konstant støtte, f.eks. ammebrik
– Barnet ikke tager tilstrækkeligt på, trods hyppig amning
– Mor oplever sår eller vedvarende ubehag

…kan det være tegn på, at barnets mund ikke arbejder optimalt omkring brystet.

Når tunge, læber, kinder og kæber har svært ved at samarbejde, bliver det hårdere for barnet at sutte.

2. Refluks

Refluks forbindes ofte med maven, som et fordøjelsesproblem, men hænger i mange tilfælde sammen med mundens funktion. Der bør altid undersøges om det er allergibetinget først.

Hos nyfødte og spædbørn kan det vise sig som:
– Hyppig gylp
– Uro efter måltider
– Gentagne synkelyde eller rallen, som om noget ligger i svælget

Hos større babyer kan det komme til udtryk som:
– Opkast i forbindelse med fast føde
– Halsbrand eller ubehag efter spisning
– Synkebesvær

Ofte handler det om, at barnet sluger luft, enten sammen med mælk, mad eller endda savl – noget der nemt sker, hvis sutte-/tygge- og synkebevægelserne ikke er koordinerede.

3. Gagging

Gagging er normalt i udviklingen, især ved madopstart. Men når barnet:

– Gagger på sut, legetøj eller fingre
– Reagerer kraftigt på berøring i munden
– Har en meget yderlig brækrefleks

…kan det være tegn på, at mundens sanseintegration og bevægelser ikke er tilstrækkeligt afstemte.

Her er det vigtigt at skelne mellem normal læring og gentagne, belastende reaktioner.

4. Øreproblemer og uro omkring ørene

Øreproblemer forbindes sjældent direkte med mundmotorik, men ofte der faktisk en sammenhæng.

Børn der:
– Gentagne gange har væske i mellemøret
– Tager sig til ørerne
– Sover uroligt eller virker generede ved at ligge ned

…kan have udfordringer med synkning. Synkning er nemlig en vigtig del af trykudligningen i øret.

5. Sover med åben mund

Tungens naturlige hvileplads er oppe i ganen. Nogle gange er tungen så udfordret, at den ikke kommer helt op i ganen, men lægger sig midt i munden eller helt ned i bunden.

Hvis barnet ofte:

Sover med åben mund
Har tørre læber
Trækker vejret gennem munden i hvile

…kan det være tegn på, at tungen hviler lavt i munden, og læbelukket ikke er stabilt.

Mundens hvileposition spiller en vigtig rolle for vejrtrækning, søvn og den generelle mundmotoriske udvikling.

Når flere tegn går igen

Ingen børn har alle tegn, og mange oplever enkelte udfordringer i perioder. Men når flere af disse tegn er vedvarende, kan det give mening at kigge nærmere på mundmotorikken som helhed.

Tidlige tegn er ikke noget man nødvendigvis skal handle drastisk på, men de er værdifulde pejlemærker, som kan hjælpe os med at støtte barnet tidligt.

Vil du vide mere om mundmotorik?

Hvis du genkender et eller flere af tegnene, kan det være hjælpsomt at forstå, hvordan mundmotorik hænger sammen med amning, spisning og vejrtrækning. Du kan læse mere om, hvad mundmotorik er, og hvordan den støttes her på bloggen.

Kategori: Mundmotorik

Når børn savler meget