Kategori: Mundmotorik

Udgivet i af

Orale aversioner

For nogle familier kan måltider, tandbørstning og alt, der har med munden at gøre, blive en udfordring: barnet trækker sig væk, vender hovedet, krymper sig ved berøring af munden eller nægter at spise og drikke – og det kan være meget stressende for både barnet og forældrene. 

Når noget af dette sker gang på gang, kan det skyldes en oral aversion – en følelse af modstand eller ubehag i munden, som gør, at barnet forsøger at undgå alt, der kommer i nærheden af munden. 

Hvad er en oral aversion?

En oral aversion opstår, når barnet forbinder noget i eller omkring munden med noget ubehageligt, utrygt eller smertefuldt, og derfor forsøger at undgå det. Det er ikke noget, barnet nødvendigvis kan sætte ord på, eller er bevidst om. Det er en reaktion, der beskytter barnet mod det, der tidligere er oplevet som negativt.

Orale aversioner kan vise sig hos spædbørn, småbørn og større børn, og det kan være meget forskelligt, hvordan det ser ud i hverdagen.

Almindelige tegn på oral aversion

Det er ikke altid tydeligt ved første øjekast, og det står typisk på i længere tid, før man opdager og forstår mønsteret. 

Mange forældre oplever, at:

  • Barnet trækker hovedet væk, når noget kommer i nærheden af munden
  • Kæberne lukker stramt i og barnet vil ikke åbne munden
  • Barnet virker skræmt, utilpas eller urolig i forbindelse med spisning, amning eller tandbørstning
  • Barnet afviser kraftigt bryst, flaske eller fast føde 
  • Barnet protesterer mod tandbørstning, vask omkring munden eller lege, der involverer munden
  • Barnet bliver ked af det og ikke kun vred
  • Barnet virker sulten, men vil ikke spise, selvom det er udviklingsmæssigt klar
  • Barnet vil kun tillade mundkontakt (evt. amning), når det er træt eller sovende

Vær opmærksom på at orale aversioner godt kan være begrænsede til ét område. Det kan godt lade sig gøre, at barnet kun har aversioner omkring spisning, men sagtens kan putte legetøj i munden, ligesom barnet kan have aversioner omkring tandbørstning, men ingen problemer med amning.  

Hvad kan årsagen være?

Orale aversioner opstår ofte, fordi barnet tidligere har oplevet noget negativt i eller omkring munden. Det kan være:

  • Medicinske indgreb, som sondemad eller CPAP
  • Tandlæge-oplevelser, som fyldning af huller eller klip af tungebånd
  • Refluks/smerte ved spisning
  • Tidlige spiseproblemer med hoste og gagging
  • Neurologiske eller sanseintegrationsudfordringer
  • Sensitivitet i munden
  • Har følt, eller føler et pres omkring spisning 
  • Manglende kontrol over munden (dårlig mundmotorik)
  • Restriktioner i munden, som stramt tungebånd

Mangler du hjælp?

Nogle gange er det bare tid og accept, der skal til. Andre gange har man behov for et ekstra sæt øjne på, og en plan for at hjælpe barnet. Ønsker du min hjælp, kan den bookes i form af en mundmotorisk undersøgelse.

Booking

Udgivet i af

Mundens reflekser til spisning

Når et barn bliver født, er munden styret af reflekser. Det er automatiske bevægelser, som hjælper barnet med at overleve, før det har lært at styre munden bevidst. 

De orale reflekser har stor betydning for synkning, beskyttelse af luftvejene og erfaringer med mad

Men de er midlertidige. 

I takt med barnets udvikling skal reflekserne gradvist integreres, så mere viljestyrede bevægelser kan tage over. Denne overgang er helt central, når barnet skal i gang med fast føde. 

Hvorfor skal reflekser integreres?

Når en refleks integreres, betyder det ikke, at den forsvinder. Den træder i baggrunden og giver plads til, at barnet selv kan styre bevægelserne

Så længe de tidlige orale reflekser er aktive, arbejder munden automatisk. Det er hensigtsmæssigt i starten, men senere har barnet brug for selv at kunne:

  • Holde maden i munden
  • Flytte den fra kind til kind
  • Tygge og synke i eget tempo
  • Bearbejde og handle på sanseindtryk i munden

Hvis reflekserne ikke falder til ro, kan de komme til at modarbejde madopstart, selvom barnet aldersmæssigt virker klar.

4 orale reflekser med betydning for spisning

Sutterefleksen

Hvornår: Er allerede aktiv i graviditeten. Den integreres typisk, når barnet er omkring 3 måneder.

Når noget placeres bagerst i munden, løfter tungen sig og bevæger sig i et bølgende frem-og-tilbage-mønster. Refleksen gør det muligt for barnet at få mælk, før det selv kan styre suttebevægelsen. 

I takt med udviklingen skal barnet gradvist overtage suttebevægelsen selv. Forbliver refleksen aktiv, vil barnet have tendens til at sutte på maden, i stedet for at arbejde rundt i munden og tygge på den. 

Brækrefleksen

Hvornår: Til stede fra fødslen. Den integreres ikke, men ændrer placering.

Refleksen beskytter barnet mod at synke noget, der er for stort. Hos en nyfødt sidder refleksen langt fremme i munden som en vigtig sikkerhed. Med alderen rykker den længere tilbage på tungen.  

Hvis tungens bevægelighed er nedsat, eller hvis munden er meget sansesensitiv, kan brækrefleksen blive ved med at ligge langt fremme.  

Det kan gøre madopstart svær, fordi barnet reagerer kraftigt og gagger, allerede når maden bevæger sig lidt bagud i munden.

Tongue thrust (Tungestød)

Hvornår: Aktiv fra fødslen og frem til cirka 6 måneder.

Når noget rører barnets læber eller forrest i munden, vil tungen automatisk skubbe det frem og ud over gummerne. Refleksen beskytter barnet mod at synke fast føde, før det er klar. (Medmindre det mades med ske af en forælder – så kan refleksen ikke altid forhindre maden i at synkes.)

Når barnet bliver klar til fast føde, integreres tongue thrust refleksen, så tungen kan begynde at bevæge sig op, bagud og fra side til side. Hvis tongue thrust forbliver aktiv, kan barnet have svært ved at holde maden i munden og vil ofte skubbe den ud i stedet for at tygge.

Biderefleksen

Hvornår: Aktiv fra fødslen. Integreres typisk omkring 6-9 måneder.

Biderefleksen udløses, når noget berører barnets gummer. Kæben lukker sammen som en beskyttende reaktion. Hos spædbørn hjælper refleksen med at stabilisere munden under amning. 

Når barnet bliver ældre, skal refleksen aftage, så kæben kan åbne og lukke mere bevidst. Hvis refleksen forbliver aktiv, kan det være svært for barnet at tygge varieret og slippe maden igen, når det er nødvendigt.

Hvad sker der, hvis reflekser ikke integreres?

Reflekser integreres gennem gentagne bevægelser og erfaring. Jo mere barnet får mulighed for at øve sig, jo mere kan det overtage de funktioner, som reflekserne har understøttet. 

Hvis en eller flere orale reflekser forbliver aktive længere end forventet, kan det blandt andet vise sig som: 

  • Svært ved madopstart
  • Hyppig gagging på mad eller bestik
  • Besvær ved at flytte mad rundt i munden 
  • Kompenserende tyggeteknik
  • Vedvarende savl 
  • Manglende lyst til fast føde
  • Kræsenhed

Udgivet i af

Mundmotoriske milepæle 0-6 år

Mundmotorisk udvikling starter allerede i graviditeten, når barnet øver sig i at synke fostervand og sutter på sine egne fingre. Efter fødslen fortsætter udviklingen. 

Udvikling er individuel, men der er som udgangspunkt en række milepæle, som mange børn følger i nogenlunde samme trin. 

Denne oversigt er et gennemsnitligt pejlemærke. Nogle børn er tidligere, andre senere, og det er helt okay. 

0-3 måneder

Sprog: Barnet kommunikerer primært gennem gråd og små lyde. Det kaldes refleksive lyde.

Spisning: Spisning er udelukkende refleksstyret. Barnet sutter rytmisk med bølgende frem- og tilbage-bevægelser af tungen. Barnet kan smage forskellige nuancer i brystmælken, alt efter mors kost.

Nye færdigheder: Barnet kan åbne munden, lukke om bryst/sut og fastholde vakuum og suttemønster. Tungen vil lejlighedsvist bevæge sig frem og tilbage over gummerne.

Stimulering: Hud-mod-hud, ro og tålmodighed ved amning og blid berøring, omkring mund og kinder.

3-6 måneder

Sprog: Barnet begynder på det, der kaldes kurren. Her bruger barnet primært vokallyde, men også enkelte N- og M-lyde. Lydene varierer i længde, tone og styrke – også kaldet stemmeleg.

Spisning: Sutningen bliver mere effektiv og mindre refleksstyret. Barnet har bedre kontrol over suttemønsteret og kan holde et stærkere vakuum. Kæben begynder at øve sine op/ned gumle-bevægelser.

Nye færdigheder: Hænder og legetøj føres til munden. Savlproduktionen øges, og barnet begynder at lave spytbobler og bil-lyde med læberne.

Stimulering: Bidelegetøj med forskellige overflader, sang og ansigtslege, for eksempel at række tunge eller titte-bøh.

6-9 måneder

Sprog: Gentagende stavelser begynder at dukke op som “ba ba” og “ma ma”, i det man kalder kanonisk pludren. Barnet eksperimenterer med tempo og lydstyrke, og kan nogle gange skrige for sjovt.

Spisning: Munden begynder at kunne håndtere mad, med op-ned-bevægelser af kæben. Læbernes lukkeevne er fuldt udviklet og overlæben kan trække mad af en ske. Tungen begynder på side-til-side bevægelser men arbejder primært maden lige ind og ud af munden, og barnet kan derfor spytte meget mad ud.

Nye færdigheder: Barnet begynder at kunne drikke af kop med støtte og kan selv føre skeen til munden – ofte med stort spild. Barnet begynder at give målrettet udtryk når det vil have mælk, drikke eller noget at spise.

Stimulering: Mad i forskellige konsistenser, som barnet skal bide højt over, og tyggevenligt legetøj.

9-12 måneder

Sprog: Lydene bliver mere varierede, og overgangene fra den ene lyd til den anden, bliver mere sikker. Det er fasen med varieret pludren. Pludren udvikles og sammensættes til længere “sætninger” – også kaldet jargon.

Spisning: Barnet tygger mere effektivt og synker mere af maden end tidligere. Det roterende tygge begynder at modne, hvor tunge og kæbe arbejder tæt sammen. Tungen begynder at kunne slikke mad af læberne.

Nye færdigheder: Barnet kan tage små bidder selv og regulere spisetempo. Det mere præcise pincetgreb om maden begynder, så barnet kan samle små hapsere op og putte i munden.

Stimulering: Drikke med sugerør, mimik-lege og sanglege som “M bah! Sagde en lille grøn frø”.

1-2 år

Sprog: Begynder at sige de første ord, som “hej” og “mad”. I løbet af året, vil barnet kunne sætte to ord sammen, som “bamse spiser”. Barnet kan nu sige alle vokallyde.  

Spisning: Tygningen bliver mere stabil, og barnet beholder maden i munden. Styrke i tyggemusklerne øges, og barnet kan spise flere hårde madvarer. Tungen øver sig i at samle maden i munden.

Nye færdigheder: Samler selv koppen op med begge hænder og fører den til munden og drikker. Barnet øver sig i at spise med bestik. Kan puste målrettet, f.eks. for at puste lys ud eller puste sæbebobler.

Stimulering: Variation i mad med forskellige krydderier og i forskellige temperaturer, puste-spil og dufte-lege.

2-4 år

Sprog: Barnet begynder på hv-spørgsmål, som “Hvad er det?”. Nu kan barnet udtale konsonantlyde, hvis de er efterfulgt af en vokal, som “tog” og “vand”.

Spisning: Kæben og tungen arbejder mere modent sammen om det roterende tyggemønster, og barnet kan tygge med læberne lukkede. Barnet har mere kontrol over, hvad der synkes, arbejdes rundt i munden og spyttes ud.

Nye færdigheder: Kan effektivt spise med bestik og selv stikke mad på gaflen. Barnet har god øje-hånd koordination og han holde koppen med en hånd, og drikke uden at spilde. Begynder at have kontrol over spyt, og kan spytte tandpasta ud i vasken. 

Stimulering: Slikkepinde, ispinde, slikke piskeriset når der er pisket flødeskum og gnave af rå gulerødder. 

4-6 år

Sprog: Barnet kan fortælle sammenhængende om oplevelser f.eks. fra børnehaven. Udtalen af konsonanter efter hinanden bliver mere sikker, som st og br – sten og brun.

Spisning: Tygning og synkning er automatiseret. Det kræver ikke lige så mange kræfter for barnet at spise, men det er stadig en stor sensorisk stimuli. Barnet bliver bedre og bedre til at regulere bid-størrelse.

Nye færdighedheder: Barnet kan selvstændigt spise med kniv og gaffel. De fleste mundmotoriske færdigheder ligner en voksens, men mindre sikker. Barnet kan puste balloner op.

Stimulering: Variation i mad og lege der udfordrer vejrtrækning og mundmotorik. Barnet kan altid forfine sine færdigheder, og i særdeleshed opbygge styrke i musklerne omkring munden. Munden fyldes med vand og barnet skal skyde efter mål med vandet, er et eksempel på en leg, der forfiner og træner præcision.

Udgivet i af

Sådan får du tungen op i ganen

Tungens placering i munden er ikke noget, de fleste forældre går og tænker over. Men tungens hvileposition har stor betydning for vejrtrækning, søvn, udviklingen af mundhulen og den plads der skal være til tænderne.

Når man først er blevet opmærksom på det, kan det være svært ikke at holde øje med barnets tunge. Hvis den ligger lavt i munden, kan du måske være nysgerrig på, hvad du selv kan gøre for at støtte, at tungen finder bedre op i ganen.

Tungens hvileposition er refleksstyret

Tungens hvileposition er ikke noget, barnet aktivt vælger. Det styres i høj grad af en postural refleks, som hjælper tungen med automatisk at finde op i ganen, når munden er i ro. 

Når denne refleks fungerer, hviler tungen let mod ganen, læberne er lukkede og der er mindst mulig belastning omkring mund og luftveje. 

Men refleksen er afhængig af, at tungen:

  • Kan bevæge sig frit 
  • Har styrke og udholdenhed
  • Er trænet og koordineret i sine bevægelser

Hvis blot én af disse forudsætninger mangler, kan tungen blive liggende lavt i munden.

Hvorfor ligger tungen ikke i ganen?

Der kan være flere grunde til, at tungen ikke finder sin naturlige hvileposition:

Stramt tungebånd

Hvis tungen er begrænset i sin bevægelighed, kan det være svært eller ubehageligt for den at nå op i ganen. 

Langvarig brug af sut

En sut kan holde tungen nede og fremme i munden. Over tid kan det hæmme den posutrale refleks, så tungen forbliver lavt placeret, også efter sutten er udfaset.

Mundvejrtrækning

Hvis munden ofte står åben, i hvile eller under søvn, mister tungen de naturlige rammer, der støtter dens opadgående placering.

Manglende styrke og udholdenhed

Selvom tungen godt kan komme op i ganen, er det ikke sikkert, at den er stærk nok til at holde sig der. Det gælder særligt hos børn, der tidligere har haft restriktioner, som stramt tungebånd.

Spændinger i og omkring munden

Spændinger i kæbe, læber eller mundbund kan påvirke tungens bevægelighed og det samlede samarbejde i munden.

Det kan du selv gøre

I stedet for at fokusere på at få tungen op i ganen, giver det ofte mere mening at støtte de forhold, der gør det muligt for tungen selv at finde derop. 

Det kan for eksempel handle om at:

  • Hjælpe barnet med at lukke munden under søvn. 
  • Stimulere tungen med bevægelse og legetøj 
  • Bruge sutten begrænset og udfase den tidligt
  • Få vurderet om, om der er fysiske begrænset i tungen
  • Give barnet afslappende ansigtsmassage 
  • Med større børn lege med lyde som “lalala”, “nanana” og “dadada”, som inviterer tungen opad

Små, daglige justeringer kan over tid gøre en stor forskel.

Tungens hvileposition efter klip af tungebånd

Man kan ikke forvente at en tunge, der har været begrænset af et stramt tungebånd, automatisk finder op i ganen efter et klip.

Et klip fjerner en mekanisk begrænsning, men det træner ikke tungen. For at tungen selv kan finde sin hvileposition, kræver det:

  • At tungen opbygger styrke
  • At den posturale refleks igen bliver aktiv
  • At bevægelighed og kontrol øges

For nogle børn tager det uger, for andre måneder. Udviklingen sker gradvist, og ikke fra den ene dag til den anden.

Vil du læse mere?

Du finder flere indlæg om mundmotorik, næsevejrtrækning og tungens funktion her på bloggen. Du kan også finde programmer til træning af eksempelvis næsevejrtrækning.

Programmer
Udgivet i af

Sådan stopper du dit barn i at putte alt i munden

Nogle børn bruger munden rigtig meget. De tygger i legetøj, sutter på fingre, bider i løj eller stopper næsten alt i munden. For mange forældre kan det virke mærkeligt, bekymrende – eller bare svært at stoppe.

Hvorfor bruger nogle børn munden så meget?

Munden er et af de områder på kroppen med flest sanseceller. Når barnet tygger, bider eller sutter, modtager kroppen stærkt koncentreret stimuli, fra tryk, bevægelse, smag og fornemmelse. For nogle børn er det netop den type input, de har brug for. 

Det kan være barnets måde at:

  • Finde ro i kroppen
  • Håndtere uro eller overstimulering
  • Koncentrere sig
  • Mærke munden og stimulere tunge, kinder og kæbe
  • Regulere følelser
  • Udforske verden
  • Dulme smerter 

Fagligt kaldes det ofte oral sansesøgende adfærd, men i hverdagen kan man tænke på det som: Et barn, der bruger munden som sit vigtigste redskab til at regulere sig selv.

Hvornår er det ikke længere normalt?

Hos små børn er det helt almindeligt at bruge munden meget. Især i de første leveår, under udviklingsspring eller når barnet er træt eller overstimuleret.

For nogle børn bliver det at putte ting i munden meget dominerende, og fortsætter efter barnet er 3 år. Det kan være værd at være nysgerrig på, hvis:

  • Barnet konstant tygger i tøj, ærmer, kraver eller lynlåsen på overtøjet 
  • Barnet har svært ved at stoppe, selvom du italesætter det
  • Munden altid er i brug, også når barnet ikke er træt eller overstimuleret
  • Adfærden går ud over leg, spisning eller socialt samspil

Her kan det være tegn på, at barnet har brug for mere eller anderledes støtte til regulering.

Hvad kan du selv gøre?

Det vigtige er, at målet ikke (kun) er at få barnet til at holde op med at bruge munden. I stedet handler det om at hjælpe barnet med at få det, det søger, på andre og mere hensigtsmæssige måder. Når behovet bliver mødt, vil adfærden ofte aftage af sig selv.  

  1. Giv barnet noget at bide i, der er lavet til det

    Tyggelegetøj af silikone
    Bideredskaber til spidsen af blyanter
    Bidehalskæder
  2. Målrettet oral stimulering

    Tyggegummi
    Slikkepinde og bolcher
    Eltandbørste / Vibrerende legetøj
  3. Brug munden på en funktionel måde

Blæs sæbebobler
Drik af sugerør
Tyg mad med mere modstand 

  1. Øg sanseinput i kroppen

    Dybe kram
    Kravle og klatre udenfor
    Gynge og rutsje 
  2. Gør spisning mere sansende

    Mad i forskellige konsistenser
    Mad i forskellige former og farver
    Spis med fingrene
  1. Sansestimulering gennem andre sanser

    Føl på sand, vand, modellervoks 
    Se på skiftende lys eller sanselamper
    Lyt til musik eller lydbøger 

Hvornår giver det mening at få hjælp?

At børn putter ting i munden er i sig selv ikke et problem. Mange vokser naturligt fra det. Hos andre er det et tegn på, at barnet enten har brug for mere stimulation – eller har svært ved at omsætte den stimuli, det får.

Det kan for eksempel hænge sammen med, at munden har begrænset bevægelighed og derfor ikke bearbejder sanseindtryk så effektivt. For andre handler det om, at kroppen mangler input, og at barnet søger ekstra stimuli gennem munden.

Hvis dit barn trives, er det fint med en forbigående fase, med oral stimulering. Men det kan give mening at søge mere viden og støtte, hvis:

  • Adfærden er meget intens eller vedvarende
  • Barnet virker uroligt i kroppen
  • Der samtidig er udfordringer med spisning, tale eller vejrtrækning
  • Munden aldrig rigtig finder ro

Du kan få min hjælp ved at booke en mundmotorisk.

Booking
Udgivet i af

Når børn savler meget

Savl kan fylde overraskende meget i hverdagen med små børn. Gennemblødte hagesmække, våde bluser, rød hud omkring munden… Og den tilbagevendende tanke, er det her normalt?

Savl er en helt naturlig del af barnets udvikling, især i de første leveår, hvor munden bruges aktivt til at udforske verden, tænderne bryder frem, og mundmotorikken gradvist modnes. 

Samtidig kan der være situationer, hvor savlen fortsætter længere end forventet, fordi munden eller vejrtrækningen ikke arbejder helt optimalt. I de tilfælde kan det give god mening at være nysgerrig på, hvad der ligger bag.

Hvorfor savler børn egentlig?

Savl (spyt) har vigtige funktioner. Det er med til at:

  • beskytte slimhinderne
  • blødgøre maden
  • gøre det lettere at tygge og synke
  • rense tænder og mund
  • fordele smag rundt i munden

Hos babyer og tumlinger er spytproduktionen naturligt høj, samtidig med at munden stadig er i gang med at udvikle koordinationen mellem sutte-, tygge-, og synkefunktioner. 

I perioder kan det derfor være svært for barnet at holde spyttet inde i munden – både fordi der produceres mere spyt, og fordi munden ofte står åben, når barnet bruger den aktivt ti at undersøge legetøj og omgivelser.

Tidspunkter hvor savl stiger helt naturligt

Der er perioder, hvor savlen kan øges uden det betyder, at noget er galt:

Når munden udvikler nye færdigheder

Mange børn savler mere i perioder, hvor munden er i gang med at lære noget nyt. Det kan være når reflekser bliver aktive eller gradvist integrerede, eller nye bevægelser øves. F.eks. omkring de 3-6 mdr. vil barnet opdage at det kan lave spytbobler og pruttelyde med munden.

Ved tandfrembrud

Tandfrembrud kan give øget savl, tyggetrang og irritation omkring munden. Tænder bryder frem med jævne mellemrum de første år og er derfor en tilbagevendende årsag til øget savl.

Ved overgangen til fast føde

Når barnet begynder på fast føde, skal munden lære meget nyt. Spytproduktionen tilpasser sig arbejdet med maden, og for nogle børn kan det betyde, at der produceres mere spyt – også på andre tidspunkter af dagen end under selve måltidet.

Den orale fase

Den orale fase er en relativt lang periode i barnets liv, som typisk starter omkring 3-månedersalderen og aftager igen omkring 1-årsalderen. I denne fase undersøger barnet verden med munden, tygger på sine hænder, bider i legetøj og bruger munden aktivt i leg. Det er derfor helt normalt at spytproduktionen er høj, og at meget af savlen løber ud af munden, mens barnet er optaget af at udforske.

Ved forkølelse eller næseirritation

Hvis næsen er tilstoppet eller irriteret, ændrer vejrtrækningen sig ofte, og barnet kan savle mere end vanligt. Det er en midlertidig tilpasning, som bør aftage igen, når næsen bliver fri.

Tidspunkter hvor man bør være nysgerrig på hvorfor barnet savler

Savl bliver ofte mest interessant, når det ikke længere føles som en fase, eller når det hænger sammen med andre tegn på udfordringer med munden eller vejrtrækningen. 

Her kan det give mening at være ekstra opmærksom:

Når barnet savler meget efter 2-3 årsalderen

Nogle børn savler længere end andre, og udvikling er individuel. Men hvis savlen er tydelig og vedvarende efter 2-3 år, kan det være relevant at kigge på mundmotorikken.

Når barnet er mundvejrtrækker

Savl og mundvejrtrækning følges ofte ad, fordi åben mund gør det sværere at holde spyttet inde. Du kan blandt andet være nysgerrig, hvis du ofte ser:

  • at barnets mund står åben under søvn
  • at læberne virker tørre
  • at barnet virker konstant tilstoppet i næsen

Du kan læse mere om mundvejrtrækning, og hvorfor du skal være opmærksom på det her.

Når barnet også har spise-udfordringer

Hvis savl ledsages af tydelige udfordringer med at tygge, synke og håndtere mad i munden eller hyppig hoste og gagging, kan det være tegn på at munden ikke forstår at arbejde med konsistenserne. Her kan det være værd at få en faglig vurdering.

Har du brug for afklaring?

Hvis du oplever, at savlen er vedvarende, og er nysgerrig på om det hænger sammen med dit barns mundmotorik, kan en mundmotorisk undersøgelse være en måde at få klarhed på. 

Du kan læse mere om undersøgelsen og finde tider her.

Booking

Udgivet i af

5 tidlige tegn på dårlig mundmotorik

Mundmotorik handler om, hvordan barnets mund arbejder i hverdagen, med helt almindelige færdigheder, som amning, spisning, at synke, trække vejret og senere tale. 

Hos mange børn udvikler det sig glidende og uden problemer. Hos andre kan kroppen tidligt vise små tegn på, at noget er sværere. 

Det er ikke tegn, man skal være bekymret over, men signaler, der kan være værd at være nysgerrige på.

Mundmotoriske udfordringer viser sig ofte tidligt

Når mundens muskler, bevægelser og koordination er udfordret, vil barnet ofte begynde at kompensere. Det betyder at barnet finder en alternativ måde at bruge sin mund på, så det alligevel kan lykkes at amme, spise og trække vejret. Men munden er ikke designet til at blive brugt på disse alternative måder, og det giver derfor nogle udfordringer.

Her er fem af de tidligste og mest almindelige tegn, jeg møder i praksis.

1. Når amning gør ondt, og justeringer ikke hjælper

Smertefuld amning kan have mange årsager. Men hvis:

  • – Amning fortsat gør ondt, selvom stillinger er justeret
  • – Der er behov for konstant støtte, f.eks. ammebrik
  • – Barnet ikke tager tilstrækkeligt på, trods hyppig amning
  • – Mor oplever sår eller vedvarende ubehag

…kan det være tegn på, at barnets mund ikke arbejder optimalt omkring brystet. 

Når tunge, læber, kinder og kæber har svært ved at samarbejde, bliver det hårdere for barnet at sutte. 

2. Refluks

Refluks forbindes ofte med maven, som et fordøjelsesproblem, men hænger i mange tilfælde sammen med mundens funktion. Der bør altid undersøges om det er allergibetinget først. 

Hos nyfødte og spædbørn kan det vise sig som:
– Hyppig gylp
– Uro efter måltider
– Gentagne synkelyde eller rallen, som om noget ligger i svælget

Hos større babyer kan det komme til udtryk som:
– Opkast i forbindelse med fast føde
– Halsbrand eller ubehag efter spisning
– Synkebesvær

Ofte handler det om, at barnet sluger luft, enten sammen med mælk, mad eller endda savl – noget der nemt sker, hvis sutte-/tygge- og  synkebevægelserne ikke er koordinerede.

3. Gagging

Gagging er normalt i udviklingen, især ved madopstart. Men når barnet:

  • – Gagger på sut, legetøj eller fingre
  • – Reagerer kraftigt på berøring i munden
  • – Har en meget yderlig brækrefleks

…kan det være tegn på, at mundens sanseintegration og bevægelser ikke er tilstrækkeligt afstemte. 

Her er det vigtigt at skelne mellem normal læring og gentagne, belastende reaktioner.

4. Øreproblemer og uro omkring ørene

Øreproblemer forbindes sjældent direkte med mundmotorik, men ofte der faktisk en sammenhæng. 

Børn der:
– Gentagne gange har væske i mellemøret
– Tager sig til ørerne
– Sover uroligt eller virker generede ved at ligge ned

…kan have udfordringer med synkning. Synkning er nemlig en vigtig del af trykudligningen i øret. 

5. Sover med åben mund

Tungens naturlige hvileplads er oppe i ganen. Nogle gange er tungen så udfordret, at den ikke kommer helt op i ganen, men lægger sig midt i munden eller helt ned i bunden.

Hvis barnet ofte:

  • Sover med åben mund
  • Har tørre læber
  • Trækker vejret gennem munden i hvile

…kan det være tegn på, at tungen hviler lavt i munden, og læbelukket ikke er stabilt.  

Mundens hvileposition spiller en vigtig rolle for vejrtrækning, søvn og den generelle mundmotoriske udvikling.

Når flere tegn går igen

Ingen børn har alle tegn, og mange oplever enkelte udfordringer i perioder. Men når flere af disse tegn er vedvarende, kan det give mening at kigge nærmere på mundmotorikken som helhed. 

Tidlige tegn er ikke noget man nødvendigvis skal handle drastisk på, men de er værdifulde pejlemærker, som kan hjælpe os med at støtte barnet tidligt.

Vil du vide mere om mundmotorik?

Hvis du genkender et eller flere af tegnene, kan det være hjælpsomt at forstå, hvordan mundmotorik hænger sammen med amning, spisning og vejrtrækning. Du kan læse mere om, hvad mundmotorik er, og hvordan den støttes her på bloggen.