Tag: spisning

Udgivet i af

Fjern madpresset hos børn fra 1 år og op

Børn, der oplever mad som et pres, kan med tiden begynde at afvise mad, blive kræsne eller udvikle et anstrengt forhold til måltider. Det påvirker ikke kun barnet, men hele familien.

Madpres handler sjældent om, at forældre presser barnet bevidst eller gør noget forkert. Ofte handler det om barnets oplevelse. Maden er uoverskuelig og krævende, måltidet er ikke rart og barnet siger fra. 

Heldigvis kan man arbejde med at vende stemningen og skabe mere madmod, hvor barnet føler sig trygt, nysgerrigt og i kontrol.

6 råd, der fjerner madpresset for børn

1. Spis med barnet

Børn spejler sig i de voksne omkring dem. Når du sætter dig og spiser din egen mad, viser du, at måltidet er trygt og udramatisk. 

Ofte opstår nysgerrigheden helt af sig selv, når barnet ser andre spise. 

2. Tal mindre om maden 

For mange ord, opfordringer og spørgsmål kan i sig selv skabe pres. Undgå at fokusere på maden, og kommentere på hvad barnet spiser, eller ikke spiser. 

De fleste børn kan godt klare at blive spurgt en enkelt gang: “Har du lyst til at smage?”. Siger barnet nej, er det en god idé at respektere det.  

3. Plus 3 skåle

Stil tre skåle med forskellig mad på bordet sammen med jeres ret. Mindst to af skålene skal indeholde noget, dit barn allerede kan lide – såkaldte safe foods. Det kan være pasta, ris, tomater, banan eller andet, der føles trygt. 

Maden behøver ikke nødvendigvis passe sammen med den ret, I skal have at spise. Det vigtigste er at barnet kan se, at der er noget på bordet, det kender.  

4. Barnet kan selv 

Selvom det sviner lidt, er det en rigtig god idé, at barnet tager maden fra skålene over på sin egen tallerken. Når barnet selv får lov at vælge, røre og tage, øges trygheden og følelsen af kontrol. 

Allerede omkring 10-månedersalderen kan mange børn, med lidt hjælp, begynde at udpege skålene og tage maden selv. Jo tidligere de får lov, jo mere naturligt føles det.  

5. Spis, mens barnet er frisk

Træthed spiller en stor rolle for appetit og overskud. Hvis dit barn er meget træt, bliver maden hurtigt en for stor opgave. 

Prøv så vidt muligt at placere måltiderne på tidspunkter, hvor barnet stadig har lidt energi tilbage. For mindre børn kan det handle om at spise i god tid inden lur, og for større børn er det vigtigt at aftensmaden ikke ligger for tæt på sengetid. 

6. Gentagelse

Små børn har brug for gentagelser. Omkring 2-årsalderen skal børn præsenteres for nye fødevarer 10-15 gange, før de kan mærke, om de kan lide dem. 

At barnet ikke vil smage i dag, betyder ikke at de aldrig vil. Gentagelse uden pres er ofte det, der langsomt opbygger tryghed. 

Madmod

Madmod handler om, at barnet tør være i kontakt med maden og prøve nyt. Måske kan barnet stadig ikke lide maden – og det er helt okay. Det vigtigste er, at oplevelsen er tryg, og at barnet føler sig i kontrol.

Du skaber rammerne. Du bestemmer, hvornår der skal spises, og hvad der bliver serveret. Barnet bestemmer selv, hvad det vil spise, hvor meget det vil spise, eller om det vil spise. 

Når maden igen bliver et trygt sted, opstår madmod ofte helt af sig selv.

Udgivet i af

Mundens reflekser til spisning

Når et barn bliver født, er munden styret af reflekser. Det er automatiske bevægelser, som hjælper barnet med at overleve, før det har lært at styre munden bevidst. 

De orale reflekser har stor betydning for synkning, beskyttelse af luftvejene og erfaringer med mad

Men de er midlertidige. 

I takt med barnets udvikling skal reflekserne gradvist integreres, så mere viljestyrede bevægelser kan tage over. Denne overgang er helt central, når barnet skal i gang med fast føde. 

Hvorfor skal reflekser integreres?

Når en refleks integreres, betyder det ikke, at den forsvinder. Den træder i baggrunden og giver plads til, at barnet selv kan styre bevægelserne

Så længe de tidlige orale reflekser er aktive, arbejder munden automatisk. Det er hensigtsmæssigt i starten, men senere har barnet brug for selv at kunne:

  • Holde maden i munden
  • Flytte den fra kind til kind
  • Tygge og synke i eget tempo
  • Bearbejde og handle på sanseindtryk i munden

Hvis reflekserne ikke falder til ro, kan de komme til at modarbejde madopstart, selvom barnet aldersmæssigt virker klar.

4 orale reflekser med betydning for spisning

Sutterefleksen

Hvornår: Er allerede aktiv i graviditeten. Den integreres typisk, når barnet er omkring 3 måneder.

Når noget placeres bagerst i munden, løfter tungen sig og bevæger sig i et bølgende frem-og-tilbage-mønster. Refleksen gør det muligt for barnet at få mælk, før det selv kan styre suttebevægelsen. 

I takt med udviklingen skal barnet gradvist overtage suttebevægelsen selv. Forbliver refleksen aktiv, vil barnet have tendens til at sutte på maden, i stedet for at arbejde rundt i munden og tygge på den. 

Brækrefleksen

Hvornår: Til stede fra fødslen. Den integreres ikke, men ændrer placering.

Refleksen beskytter barnet mod at synke noget, der er for stort. Hos en nyfødt sidder refleksen langt fremme i munden som en vigtig sikkerhed. Med alderen rykker den længere tilbage på tungen.  

Hvis tungens bevægelighed er nedsat, eller hvis munden er meget sansesensitiv, kan brækrefleksen blive ved med at ligge langt fremme.  

Det kan gøre madopstart svær, fordi barnet reagerer kraftigt og gagger, allerede når maden bevæger sig lidt bagud i munden.

Tongue thrust (Tungestød)

Hvornår: Aktiv fra fødslen og frem til cirka 6 måneder.

Når noget rører barnets læber eller forrest i munden, vil tungen automatisk skubbe det frem og ud over gummerne. Refleksen beskytter barnet mod at synke fast føde, før det er klar. (Medmindre det mades med ske af en forælder – så kan refleksen ikke altid forhindre maden i at synkes.)

Når barnet bliver klar til fast føde, integreres tongue thrust refleksen, så tungen kan begynde at bevæge sig op, bagud og fra side til side. Hvis tongue thrust forbliver aktiv, kan barnet have svært ved at holde maden i munden og vil ofte skubbe den ud i stedet for at tygge.

Biderefleksen

Hvornår: Aktiv fra fødslen. Integreres typisk omkring 6-9 måneder.

Biderefleksen udløses, når noget berører barnets gummer. Kæben lukker sammen som en beskyttende reaktion. Hos spædbørn hjælper refleksen med at stabilisere munden under amning. 

Når barnet bliver ældre, skal refleksen aftage, så kæben kan åbne og lukke mere bevidst. Hvis refleksen forbliver aktiv, kan det være svært for barnet at tygge varieret og slippe maden igen, når det er nødvendigt.

Hvad sker der, hvis reflekser ikke integreres?

Reflekser integreres gennem gentagne bevægelser og erfaring. Jo mere barnet får mulighed for at øve sig, jo mere kan det overtage de funktioner, som reflekserne har understøttet. 

Hvis en eller flere orale reflekser forbliver aktive længere end forventet, kan det blandt andet vise sig som: 

  • Svært ved madopstart
  • Hyppig gagging på mad eller bestik
  • Besvær ved at flytte mad rundt i munden 
  • Kompenserende tyggeteknik
  • Vedvarende savl 
  • Manglende lyst til fast føde
  • Kræsenhed

Udgivet i af

Tre ting, der kan gøre madopstart sværere end nødvendigt

Opstart af fast føde er ofte noget forældre glæder sig til – men det kan også hurtigt give frustration. Her er tre meget almindelige ting, mange gør i god mening, men som kan gøre madopstarten mere udfordrende, end den behøver at være.

1. At starte før barnet er klar

Når man starter fast føde for tidligt, kan kroppen ganske enkelt være uforberedt. Fordøjelsen er ikke moden, og maden kan blive liggende i maven uden rigtigt at komme videre. For nogle børn viser det sig som mavepine, uro eller generel utilpashed. 

Samtidig kan mundmotorikken være umoden. Tungen, læberne og kæben arbejder stadig refleksstyret, og nogle af de reflekser, der beskytter barnet, kan komme til at modarbejde spisningen. 

Barnet kan dermed få en tidlig oplevelse af, at mad ikke føles rart, og det kan præge relationen til maden længe efter.

2. At made barnet i stedet for at lade det spise selv

Det er helt naturligt at ville hjælpe barnet og sørge for, at maden kommer ind i munden. Men når vi mader barnet, springer vi nogle vigtige skridt over.

Barnet får ikke mulighed for at:

  • Sanse maden med hænder og mund
  • Aktivere og udvikle mundmotorikken
  • Starte spytproduktionen og understøtte fordøjelsen helt naturligt
  • Styrke øje-hånd-koordination

Når maden blot bliver placeret i munden, lærer barnet ikke at mærke sin egen appetit, sult og mæthed.

Selvom barnet kan virke ivrig og åbne munden, er det ofte mere hensigtsmæssigt, at barnet selv styrer processen. Det kan ske ved at placere en preloaded ske på bordet foran barnet eller tilbyde maden som finger good, barnet selv kan samle op. 

Det giver ro, ejerskab og nødvendig erfaring.

3. At tilbyde mad, når barnet er meget sultent

Det kan virke logisk at tilbyde fast føde, når barnet er rigtig sultent. Så er der jo motivation for at spise. 

Men i starten handler spisning ikke om mæthed. Det handler om sansning og øvelse. 

Når barnet er meget sultent, vil det ofte være ivrigt og ukoordineret i sine bevægelser. Det kan give anledning til frustration over at maden ikke kommer hurtigt nok ned i maven, og gøre oplevelsen ubehagelig. 

En mere tryg tilgang er at lade måltidet ligge ca. 30 minutter efter amning eller flaske. Så er barnet ikke sultent, men nysgerrigt, og har overskud til at udforske.

En tryg madopstart tager tid

En god og holdbar madopstart handler ikke om at det skal gå hurtigt. Det kan kræve lidt at sætte de rigtige rammer og finde den rigtige timing, men det kan være umagen værd, på den lange bane. 

Når maden ikke haster, bliver den ofte lettere at gå til.