madopstart – Minimyo

1. At starte før barnet er klar

Når man starter fast føde for tidligt, kan kroppen ganske enkelt være uforberedt. Fordøjelsen er ikke moden, og maden kan blive liggende i maven uden rigtigt at komme videre. For nogle børn viser det sig som mavepine, uro eller generel utilpashed.

Samtidig kan mundmotorikken være umoden. Tungen, læberne og kæben arbejder stadig refleksstyret, og nogle af de reflekser, der beskytter barnet, kan komme til at modarbejde spisningen.

Barnet kan dermed få en tidlig oplevelse af, at mad ikke føles rart, og det kan præge relationen til maden længe efter.

2. At made barnet i stedet for at lade det spise selv

Det er helt naturligt at ville hjælpe barnet og sørge for, at maden kommer ind i munden. Men når vi mader barnet, springer vi nogle vigtige skridt over.

Barnet får ikke mulighed for at:

Sanse maden med hænder og mund

Aktivere og udvikle mundmotorikken

Starte spytproduktionen og understøtte fordøjelsen helt naturligt

Styrke øje-hånd-koordination

Når maden blot bliver placeret i munden, lærer barnet ikke at mærke sin egen appetit, sult og mæthed.

Selvom barnet kan virke ivrig og åbne munden, er det ofte mere hensigtsmæssigt, at barnet selv styrer processen. Det kan ske ved at placere en preloaded ske på bordet foran barnet eller tilbyde maden som finger good, barnet selv kan samle op.

Det giver ro, ejerskab og nødvendig erfaring.

3. At tilbyde mad, når barnet er meget sultent

Det kan virke logisk at tilbyde fast føde, når barnet er rigtig sultent. Så er der jo motivation for at spise.

Men i starten handler spisning ikke om mæthed. Det handler om sansning og øvelse.

Når barnet er meget sultent, vil det ofte være ivrigt og ukoordineret i sine bevægelser. Det kan give anledning til frustration over at maden ikke kommer hurtigt nok ned i maven, og gøre oplevelsen ubehagelig.

En mere tryg tilgang er at lade måltidet ligge ca. 30 minutter efter amning eller flaske. Så er barnet ikke sultent, men nysgerrigt, og har overskud til at udforske.

Overgangen fra mælk til fast føde er en stor milepæl – og for mange forældre også forbundet med usikkerhed. For hvornår er baby egentlig klar? Og hvordan ved man, hvor hurtigt man skal gå frem?

Der findes ikke ét tidspunkt, der passer til alle børn. Klarhed til fast føde handler ikke (kun) om alder, men om barnets samlede udvikling. Herunder kropskontrol, sanser, mundmotorik og fordøjelse.

Alder er en rettesnor

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at fast føde introduceres omkring 6-måneders alderen. For mange børn passer det fint. For andre har kroppen brug for lidt mere tid, og det er også helt normalt.

Det er vigtigt at huske, at børn under 12 måneder fortsat får størstedelen af deres næring fra mælk. I starten handler fast føde i høj grad om læring og erfaring, ikke om at blive mæt.

Tegn på at baby er klar til fast føde

I stedet for kun at kigge på kalenderen, kan det være hjælpsomt at se på barnets færdigheder og signaler.

Typiske tegn på klarhed er, at baby:
– Kan sidde oprejst med minimalt støtte
– Har stabil hovedkontrol
– Viser interesse for mad
– Kan tage fat om ting og føre dem til munden
– Er begyndt at gumle på hænder og legetøj

Disse tegn fortæller, at kroppen er i gang med at koordinere bevægelse, sanser og stabilitet. De vigtigste elementer i madopstart.

Mundmotorik spiller en central rolle

At spise fast føde kræver mere end lyst og nysgerrighed. Tunge, læber, kinder og kæbe skal arbejde sammen i en koordineret bevægelse, samtidig med at munden skal håndtere nye smage, teksturer og bevægelser.

Hvis mundmotorikken endnu ikke er helt klar, kan det vise sig som:
– Gentagen gagging
– Svært ved at flytte maden rundt i munden
– Mad der pakkes i kinderne
– Uro, ubehag og modstand ved måltider

Det betyder som regel ikke, at barnet ikke må spise, men at tempoet skal tilpasses.

Gagging

Gagging er en naturlig del af madopstart og ikke det samme som at få maden galt i halsen. Det er kroppens måde at lære, hvor maden befinder sig i munden, og bekræfte sig selv i at det kan kontrolleres.

Hos nogle børn er gagging dog meget udtalt eller opstår også i andre situationer, f.eks. ved brug af sut, legetøj eller berøring i munden. Her kan det være tegn på et øget behov for kontrol, som kompensation, fordi mundens bevægelser er ukoordinerede eller fastlåste af spændinger, stramt tungebånd eller lign.

Klarhed handler også om tryghed

Selvom et barn opfylder mange af de fysiske tegn på klarhed, spiller tryghed en afgørende rolle. Stemningen omkring måltidet, tempoet og forældrenes ro har stor betydning for, hvordan barnet oplever maden.

Barnet skal ikke spise fast føde under pres. Når barnet føler sig trygt, lærer kroppen hurtigere, og oplevelsen bliver bedre for både barn og forældre.

Når det går lidt for stærkt

Nogle gange er udfordringen ikke, at barnet ikke var klar, men at tempoet bliver for højt. Kroppen kan godt have brug for pauser undervejs i madopstarten.

Tegn på, at det kan være en god idé at skrue ned for mængderne eller holde en pause, kan være at barnet:
– Virker utrygt ved maden
– Mister interessen eller afviser måltidet
– Vender hovedet væk eller lukker munden
– Ikke selv fører maden til munden
– Bliver hurtigt overstimuleret eller frustreret

Også fordøjelsen kan reagere, hvis introduktionen går lidt for hurtigt. Det kan både vise sig som forstoppelse, uro i maven eller mavepine. Her kan det være nærliggende at fokusere på hvilke madvarer barnet får, men ofte handler det mere om mængden og tempoet. Giv maven tid og ro til at følge med den nye belastning.

Når du bliver i tvivl

Alle børn udvikler sig forskelligt. Nogle kaster sig hurtigt ud i maden, andre tager små skridt over længere tid. Sidstnævnte kan faktisk være en fordel, så krop, sanser og fordøjelse, kan nå at følge med.

Oplever I vedvarende udfordringer, kan det give mening at kigge på mundmotorikken.

Tag: madopstart

Tre ting, der kan gøre madopstart sværere end nødvendigt