Forfatter: Julie Guldborg

Udgivet i af

Gagging – hvad er normalt?

Når barnet begynder at spise fast føde, er gagging en af de ting, forældre bliver mest overraskede og forskrækkede over. Det kan se dramatisk ud, og føles ubehageligt at være vidne til – men i langt de fleste tilfælde er det helt normalt. Gagging er en beskyttende refleks, der hjælper barnet med at håndtere maden i munden. 

Gagging kan opstå både på klassisk babymos og blød mad, såvel som fingermad. Det er blot kroppens måde at reagere, når noget ligger et sted i munden, som hjernen ikke forventer eller endnu er vant til. 

Hvad er gagging?

Gagging er en aktivering af brækrefleksen. Når noget i munden kommer for langt tilbage, eller barnet ikke helt ved, hvordan det skal flytte det rundt med tungen, reagerer kroppen ved at trække tungen bagud i svælget og skubbe alt fra svælget op i munden. Det er en måde at forhindre, at mad kommer for langt tilbage mod halsen. Det kan se sådan ud:

  • Host og rallen
  • Åben mund
  • Lidt gylp i munden
  • Spytter mad ud af munden

Alt det, kan være en normal del af læringsprocessen, hvor barnet finder ud af, hvordan mad skal håndteres i munden. 

Gagging er ikke kvælning

Det er vigtigt at skelne mellem gagging og kvælning. Kvælning er en alvorlig nødsituation.

Kvælning: Langsom eller manglende vejrtrækning, ingen lyd, panikagtigt udtryk, farveændringer i hud og læber. Noget blokerer luftvejene. 

Gagging: Barnet kan stadig trække vejret, hoste, lave støj og fortsætte med at spise efter kort pause. 

Gagging forhindrer kvælning, ved at skubbe maden væk fra halsen.

Hvornår er gagging ikke normalt?

Gagging er mest almindeligt i starten af madopstart, når baby er ved at lære nye teksturer og smage at kende. Der er tidspunkter, hvor du skal være opmærksom:

  • Hvis gagging udgør en stor del af spiseoplevelsn
    Hvis barnet gagger ved stort set hver bid og sjældent kommer videre i måltidet, kan det være tegn på at teksturen er for krævende.
  • Hvis barnet bliver meget ked af det
    Hvis gagging er forbundet med gråd, modstand ved måltidet og generel negativ oplevelse ved spisebordet.
  • Når gagging fører til (gentagen) opkastning
    Lejlighedsvis opkast eller gylp er normalt, ved madopstart. Det må ikke ske ved næsten hvert måltid.

Praktiske råd til et trygt måltid

Her er nogle strategiet, som kan hjælpe: 

  • Sørg for at baby sidder oprejst med god kropskontrol
  • Tilbyd mad i teksturer som baby selv kan håndtere (selv samle op, holde ved og føre til munden)
  • Gentag samme tekstur flere dage, før I går videre til næste type mad
  • Vent 30 minutter efter sidste amning/flaske, så maven ikke er overfyldt
  • Undgå at putte mad i munden på barnet. Det er vigtigt at barnet selv putter maden i munden, så den lander rigtigt på tungen. 
  • Vær rolig. Barnet kan mærke om du er tryg, og spejler dig. 

Det vigtigste er, at spisning bliver en positiv oplevelse.

Når der er brug for hjælp

Vil du have konkrete øvelser, der støtter barnets mundmotoriske udvikling til madopstart? Det kan du læse mere om her.

Udgivet i af

Fjern madpresset hos børn fra 1 år og op

Børn, der oplever mad som et pres, kan med tiden begynde at afvise mad, blive kræsne eller udvikle et anstrengt forhold til måltider. Det påvirker ikke kun barnet, men hele familien.

Madpres handler sjældent om, at forældre presser barnet bevidst eller gør noget forkert. Ofte handler det om barnets oplevelse. Maden er uoverskuelig og krævende, måltidet er ikke rart og barnet siger fra. 

Heldigvis kan man arbejde med at vende stemningen og skabe mere madmod, hvor barnet føler sig trygt, nysgerrigt og i kontrol.

6 råd, der fjerner madpresset for børn

1. Spis med barnet

Børn spejler sig i de voksne omkring dem. Når du sætter dig og spiser din egen mad, viser du, at måltidet er trygt og udramatisk. 

Ofte opstår nysgerrigheden helt af sig selv, når barnet ser andre spise. 

2. Tal mindre om maden 

For mange ord, opfordringer og spørgsmål kan i sig selv skabe pres. Undgå at fokusere på maden, og kommentere på hvad barnet spiser, eller ikke spiser. 

De fleste børn kan godt klare at blive spurgt en enkelt gang: “Har du lyst til at smage?”. Siger barnet nej, er det en god idé at respektere det.  

3. Plus 3 skåle

Stil tre skåle med forskellig mad på bordet sammen med jeres ret. Mindst to af skålene skal indeholde noget, dit barn allerede kan lide – såkaldte safe foods. Det kan være pasta, ris, tomater, banan eller andet, der føles trygt. 

Maden behøver ikke nødvendigvis passe sammen med den ret, I skal have at spise. Det vigtigste er at barnet kan se, at der er noget på bordet, det kender.  

4. Barnet kan selv 

Selvom det sviner lidt, er det en rigtig god idé, at barnet tager maden fra skålene over på sin egen tallerken. Når barnet selv får lov at vælge, røre og tage, øges trygheden og følelsen af kontrol. 

Allerede omkring 10-månedersalderen kan mange børn, med lidt hjælp, begynde at udpege skålene og tage maden selv. Jo tidligere de får lov, jo mere naturligt føles det.  

5. Spis, mens barnet er frisk

Træthed spiller en stor rolle for appetit og overskud. Hvis dit barn er meget træt, bliver maden hurtigt en for stor opgave. 

Prøv så vidt muligt at placere måltiderne på tidspunkter, hvor barnet stadig har lidt energi tilbage. For mindre børn kan det handle om at spise i god tid inden lur, og for større børn er det vigtigt at aftensmaden ikke ligger for tæt på sengetid. 

6. Gentagelse

Små børn har brug for gentagelser. Omkring 2-årsalderen skal børn præsenteres for nye fødevarer 10-15 gange, før de kan mærke, om de kan lide dem. 

At barnet ikke vil smage i dag, betyder ikke at de aldrig vil. Gentagelse uden pres er ofte det, der langsomt opbygger tryghed. 

Madmod

Madmod handler om, at barnet tør være i kontakt med maden og prøve nyt. Måske kan barnet stadig ikke lide maden – og det er helt okay. Det vigtigste er, at oplevelsen er tryg, og at barnet føler sig i kontrol.

Du skaber rammerne. Du bestemmer, hvornår der skal spises, og hvad der bliver serveret. Barnet bestemmer selv, hvad det vil spise, hvor meget det vil spise, eller om det vil spise. 

Når maden igen bliver et trygt sted, opstår madmod ofte helt af sig selv.

Udgivet i af

Klip af tungebånd er ikke et quick fix til god amning

Når amningen er svær, er det helt naturligt at lede efter en løsning. Noget, der kan gøre en forskel hurtigt. For når amning gør ondt, barnet virker frustreret, mælken ikke løber til eller amningerne strækker sig over flere timer, er der ofte ikke meget overskud tilbage. 

I den situation kan et klip af tungebånd komme til at fremstå som en genvej: Hvis tungebåndet bliver klippet, så løser det sig.

Men her det vigtigt at sige klart:

Et klip er ikke en genvej til god amning.

Hvad et klip kan – og ikke kan

Et klip af tungebånd er en mekanisk frigørelse. Det kan give tungen mere frihed til bevægelse.

Men et klip:

  • lærer ikke barnet at sutte
  • ændrer ikke automatisk tungens styrke og koordination
  • løser ikke spændinger i kæbe, hals eller krop
  • ændrer ikke nødvendigvis måden, barnet tager fat om brystet

Med andre ord: Et klip skaber frihed, men ikke funktion. 

God amning kræver, at tungen kan løfte sig, skabe vakuum og arbejde rytmisk sammen med resten af munden. Hvis de færdigheder ikke er udviklet eller er hæmmet af spændinger, forsvinder udfordringerne ikke nødvendigvis, bare fordi tungebåndet er klippet.  

Hvorfor nogle oplever at klippet “ikke virker”

Mange forældre fortæller, at de havde håbet på en hurtig forbedring, men oplever, at amningen stadig er svær efter klippet. 

De fleste vil opleve en forandring i amningen, men man er ikke garanteret en forbedring. 

Det betyder ikke at klippet var forkert, men at det først er nu arbejdet begynder, med at forbedre sutteteknik og amning.

Når tungen har været begrænset, har den ikke haft mulighed for at udvikle optimal styrke, udholdenhed og koordination. Efter et klip skal tungen lære at bruge sin nye frihed.

Uden støtte, træning og tid kan barnet falde tilbage i gamle bevægemønstre og kompensationer. 

Amning er mere end tungen alene

Ammeproblemer er sjældent kun et spørgsmål om tungebåndet. Amning påvirkes også af:

  • barnets kropslige spændinger
  • kæbe- og nakkespændinger
  • barnets nervesystem og ro
  • hvordan barnet lægges til brystet
  • ammestillinger og håndgreb
  • samarbejdet mellem mor og barn
  • eftervirkning fra fødslen hos både moderen og barnet

Hvis disse forhold ikke bliver set, kan et klip komme til at stå alene – og så bliver forventningerne ofte større end det, klippet reelt kan levere.

Hvornår giver et klip mening i forhold til amning

Klip af tungebånd kan være et vigtigt led i arbejdet med amning, når det indgår i en helhed. 

Det gælder især, når:

  • tungebåndet reelt begrænser tungens bevægelighed
  • amningen er påvirket trods justering af teknik
  • barnet ikke kan kompensere hensigtsmæssigt
  • klippet kombineres med efterfølgende arbejde med mundmotorik

I de tilfælde kan klippet være helt afgørende, og åbne for nye muligheder. Men det er stadig ikke et quick fix.

Udgivet i af

Når baby har svært ved at danne vakuum om brystet – og hvad du gør ved det

For nogle forældre føles amning hurtigt besværligt. Barnet glider af brystet, mister grebet, klikker, slipper ofte eller får simpelthen bare ikke fat. Måske gør det ondt at amme og måske lykkes det ikke for barnet at få nok mælk ud af brystet. 

En hyppig årsag til den slags udfordringer er, at barnet har svært ved at danne et stabilt vakuum.

Hvad betyder det at danne vakuum?

Når en baby ammer, er det vigtigt, at munden kan danne et tæt og stabilt rum omkring brystet. Det er vakuum. Vakuummet gør det muligt for barnet at få mælken ud ved hjælp af tungens rytmiske, bølgende bevægelser op mod brystet.

Et velfungerende vakuum hjælper mælken med at flyde, uden at barnet behøver bruge unødigt mange kræfter. 

Hvis vakuummet derimod er svagt, hvis munden ikke lukker tæt om brystet, eller hvis vakuummet hele tiden brydes, vil barnet ofte kompensere. Det kan ske ved at klemme mere med læber og kæbe for at holde fast. Den måde at sutte på er ofte både mindre effektiv og mere belastende, både for brystet og barnet.

Tegn på at vakuumet er udfordret

Det kan komme til udtryk på mange måder, og ikke alle tegn behøver være til stede:

  • Baby mister ofte grebet om brystet
  • Der høres klik-lyde under amning
  • Baby glider yderligt på brystet
  • Brystet svubber ind og ud af munden
  • Amningen føles gnavende
  • Baby bliver hurtigt træt ved brystet
  • Amning tager lang tid, uden baby virker mæt
  • Der sluges meget luft 
  • Øget tendens til gylp
  • Mor får sår og revner på brystvorten 

Disse tegn fortæller, at munden ikke arbejder helt optimalt – og det kan der være flere årsager til. 

Hvorfor kan det være svært at danne vakuum?

For nogle børn kan små justeringer i ammestilling eller måden, barnet lægges til brystet på, være nok til at skabe forbedring. For andre kan der være en funktionel begrænsning, der påvirker måden, munden arbejder på. 

Spændinger i nakke eller krop

Spændinger kan begrænse tungens bevægelighed og gøre det sværere at skabe og holde vakuum. Det kan vise sig ved, at barnet foretrækker bestemte stillinger, virker uroligt ved brystet eller føles meget stiv i kroppen. Nogle forældre beskriver det som, at barnet “gør modstand” eller har svært ved at finde ro i amningen.

Begrænsninger i tungens bevægelighed

Hvis tungen har svært ved at komme op mod ganen og bevæge sig frit, kan vakuummet blive ustabilt, og sutteteknikken mindre effektiv. Tungen kan være begrænset i sin bevægelighed grundet stramt tungebånd eller spændinger i mund og hals. 

Sutteforvirring

Hvis barnet tidligt i forløbet får flaske eller ammebrik, kan man opleve sutteforvirring. Det skyldes, at teknikken ved flaske og ammebrik er anderledes end ved brystet. Nogle børn har svært ved at skifte mellem de forskellige måder at sutte på, og det kan påvirke både vakuummet og taget om brystet.

Et presset nervesystem

At finde brystet, tage fat, sutte og synke styres i høj grad af reflekser. Hvis barnet har haft en hård start, for eksempel en lang eller kompliceret fødsel, kejsersnit, for tidlig fødsel eller tidlig adskillelse, kan det påvirke roen i nervesystemet og dermed de primitive reflekser. Det kan gøre det sværere for barnet at koordinere sutteteknikken og finde ro ved brystet.

Ukoordineret mundmotorik

Nogle gange er der ikke en tydelig årsag til at mundmotorikken er udfordret. Munden kan simpelthen have brug for ekstra støtte og tid til at finde rytmen. Ligesom resten af kroppen udvikler mundmotorikken sig individuelt, og nogle børn har brug for mere hjælp end andre i starten.

Hvad kan du selv prøve?

Hvis dit barn trives, tager på i vægt og virker vågent og tilpas, kan der være god mening i selv at prøve at støtte amningen, inden I søger hjælp. Hvis udfordringerne derimod påvirker barnets trivsel, er det vigtigt at søge hjælp med det samme.

For jer, der har ro og mulighed for at prøve selv, kan disse tre trin være et godt sted at starte:

  1. Skift til Cross cradle
    Mange har glæde af stillingen Cross Cradle, hvor du støtter barnets krop og nakke med den ene arm og har den anden hånd fri til at forme og støtte brystet.
  2. Støt barnets kinder
    Når barnet har fat om brystet, kan et let pres ind mod kinderne hjælpe med at stabilisere mundens greb og støtte vakuummet. 
  3. Hold hyppige pauser
    Det kan være hårdt for barnet at danne vakuum. Korte pauser, inden barnet bliver træt, kan gøre amningen mere overskuelig og forlænge den samlede tid ved brystet.

    BONUS – Mundmotoriske øvelser til sutteteknik
    Hvis dit barn er under 3 måneder, kan mundmotoriske øvelser støtte sutteteknikken. Jeg har samlet et program med enkle øvelser, der kan bruges hjemme i ro og eget tempo.
Program Sutteteknik 0-2 mdr

Mundmotorisk undersøgelse

Mange babyer med udfordret vakuum trives fint, men bruger flere kræfter end nødvendigt. Med den rette støtte kan amningen ofte blive både mere effektiv og mere behagelig for jer begge. 

Hvis du er nysgerrig på, om dit barns mundmotorik spiller en rolle i jeres amning, kan du booke en mundmotorisk undersøgelse her. 

Bookingkalender

Udgivet i af

Mundens reflekser til spisning

Når et barn bliver født, er munden styret af reflekser. Det er automatiske bevægelser, som hjælper barnet med at overleve, før det har lært at styre munden bevidst. 

De orale reflekser har stor betydning for synkning, beskyttelse af luftvejene og erfaringer med mad

Men de er midlertidige. 

I takt med barnets udvikling skal reflekserne gradvist integreres, så mere viljestyrede bevægelser kan tage over. Denne overgang er helt central, når barnet skal i gang med fast føde. 

Hvorfor skal reflekser integreres?

Når en refleks integreres, betyder det ikke, at den forsvinder. Den træder i baggrunden og giver plads til, at barnet selv kan styre bevægelserne

Så længe de tidlige orale reflekser er aktive, arbejder munden automatisk. Det er hensigtsmæssigt i starten, men senere har barnet brug for selv at kunne:

  • Holde maden i munden
  • Flytte den fra kind til kind
  • Tygge og synke i eget tempo
  • Bearbejde og handle på sanseindtryk i munden

Hvis reflekserne ikke falder til ro, kan de komme til at modarbejde madopstart, selvom barnet aldersmæssigt virker klar.

4 orale reflekser med betydning for spisning

Sutterefleksen

Hvornår: Er allerede aktiv i graviditeten. Den integreres typisk, når barnet er omkring 3 måneder.

Når noget placeres bagerst i munden, løfter tungen sig og bevæger sig i et bølgende frem-og-tilbage-mønster. Refleksen gør det muligt for barnet at få mælk, før det selv kan styre suttebevægelsen. 

I takt med udviklingen skal barnet gradvist overtage suttebevægelsen selv. Forbliver refleksen aktiv, vil barnet have tendens til at sutte på maden, i stedet for at arbejde rundt i munden og tygge på den. 

Brækrefleksen

Hvornår: Til stede fra fødslen. Den integreres ikke, men ændrer placering.

Refleksen beskytter barnet mod at synke noget, der er for stort. Hos en nyfødt sidder refleksen langt fremme i munden som en vigtig sikkerhed. Med alderen rykker den længere tilbage på tungen.  

Hvis tungens bevægelighed er nedsat, eller hvis munden er meget sansesensitiv, kan brækrefleksen blive ved med at ligge langt fremme.  

Det kan gøre madopstart svær, fordi barnet reagerer kraftigt og gagger, allerede når maden bevæger sig lidt bagud i munden.

Tongue thrust (Tungestød)

Hvornår: Aktiv fra fødslen og frem til cirka 6 måneder.

Når noget rører barnets læber eller forrest i munden, vil tungen automatisk skubbe det frem og ud over gummerne. Refleksen beskytter barnet mod at synke fast føde, før det er klar. (Medmindre det mades med ske af en forælder – så kan refleksen ikke altid forhindre maden i at synkes.)

Når barnet bliver klar til fast føde, integreres tongue thrust refleksen, så tungen kan begynde at bevæge sig op, bagud og fra side til side. Hvis tongue thrust forbliver aktiv, kan barnet have svært ved at holde maden i munden og vil ofte skubbe den ud i stedet for at tygge.

Biderefleksen

Hvornår: Aktiv fra fødslen. Integreres typisk omkring 6-9 måneder.

Biderefleksen udløses, når noget berører barnets gummer. Kæben lukker sammen som en beskyttende reaktion. Hos spædbørn hjælper refleksen med at stabilisere munden under amning. 

Når barnet bliver ældre, skal refleksen aftage, så kæben kan åbne og lukke mere bevidst. Hvis refleksen forbliver aktiv, kan det være svært for barnet at tygge varieret og slippe maden igen, når det er nødvendigt.

Hvad sker der, hvis reflekser ikke integreres?

Reflekser integreres gennem gentagne bevægelser og erfaring. Jo mere barnet får mulighed for at øve sig, jo mere kan det overtage de funktioner, som reflekserne har understøttet. 

Hvis en eller flere orale reflekser forbliver aktive længere end forventet, kan det blandt andet vise sig som: 

  • Svært ved madopstart
  • Hyppig gagging på mad eller bestik
  • Besvær ved at flytte mad rundt i munden 
  • Kompenserende tyggeteknik
  • Vedvarende savl 
  • Manglende lyst til fast føde
  • Kræsenhed

Udgivet i af

Mundmotoriske milepæle 0-6 år

Mundmotorisk udvikling starter allerede i graviditeten, når barnet øver sig i at synke fostervand og sutter på sine egne fingre. Efter fødslen fortsætter udviklingen. 

Udvikling er individuel, men der er som udgangspunkt en række milepæle, som mange børn følger i nogenlunde samme trin. 

Denne oversigt er et gennemsnitligt pejlemærke. Nogle børn er tidligere, andre senere, og det er helt okay. 

0-3 måneder

Sprog: Barnet kommunikerer primært gennem gråd og små lyde. Det kaldes refleksive lyde.

Spisning: Spisning er udelukkende refleksstyret. Barnet sutter rytmisk med bølgende frem- og tilbage-bevægelser af tungen. Barnet kan smage forskellige nuancer i brystmælken, alt efter mors kost.

Nye færdigheder: Barnet kan åbne munden, lukke om bryst/sut og fastholde vakuum og suttemønster. Tungen vil lejlighedsvist bevæge sig frem og tilbage over gummerne.

Stimulering: Hud-mod-hud, ro og tålmodighed ved amning og blid berøring, omkring mund og kinder.

3-6 måneder

Sprog: Barnet begynder på det, der kaldes kurren. Her bruger barnet primært vokallyde, men også enkelte N- og M-lyde. Lydene varierer i længde, tone og styrke – også kaldet stemmeleg.

Spisning: Sutningen bliver mere effektiv og mindre refleksstyret. Barnet har bedre kontrol over suttemønsteret og kan holde et stærkere vakuum. Kæben begynder at øve sine op/ned gumle-bevægelser.

Nye færdigheder: Hænder og legetøj føres til munden. Savlproduktionen øges, og barnet begynder at lave spytbobler og bil-lyde med læberne.

Stimulering: Bidelegetøj med forskellige overflader, sang og ansigtslege, for eksempel at række tunge eller titte-bøh.

6-9 måneder

Sprog: Gentagende stavelser begynder at dukke op som “ba ba” og “ma ma”, i det man kalder kanonisk pludren. Barnet eksperimenterer med tempo og lydstyrke, og kan nogle gange skrige for sjovt.

Spisning: Munden begynder at kunne håndtere mad, med op-ned-bevægelser af kæben. Læbernes lukkeevne er fuldt udviklet og overlæben kan trække mad af en ske. Tungen begynder på side-til-side bevægelser men arbejder primært maden lige ind og ud af munden, og barnet kan derfor spytte meget mad ud.

Nye færdigheder: Barnet begynder at kunne drikke af kop med støtte og kan selv føre skeen til munden – ofte med stort spild. Barnet begynder at give målrettet udtryk når det vil have mælk, drikke eller noget at spise.

Stimulering: Mad i forskellige konsistenser, som barnet skal bide højt over, og tyggevenligt legetøj.

9-12 måneder

Sprog: Lydene bliver mere varierede, og overgangene fra den ene lyd til den anden, bliver mere sikker. Det er fasen med varieret pludren. Pludren udvikles og sammensættes til længere “sætninger” – også kaldet jargon.

Spisning: Barnet tygger mere effektivt og synker mere af maden end tidligere. Det roterende tygge begynder at modne, hvor tunge og kæbe arbejder tæt sammen. Tungen begynder at kunne slikke mad af læberne.

Nye færdigheder: Barnet kan tage små bidder selv og regulere spisetempo. Det mere præcise pincetgreb om maden begynder, så barnet kan samle små hapsere op og putte i munden.

Stimulering: Drikke med sugerør, mimik-lege og sanglege som “M bah! Sagde en lille grøn frø”.

1-2 år

Sprog: Begynder at sige de første ord, som “hej” og “mad”. I løbet af året, vil barnet kunne sætte to ord sammen, som “bamse spiser”. Barnet kan nu sige alle vokallyde.  

Spisning: Tygningen bliver mere stabil, og barnet beholder maden i munden. Styrke i tyggemusklerne øges, og barnet kan spise flere hårde madvarer. Tungen øver sig i at samle maden i munden.

Nye færdigheder: Samler selv koppen op med begge hænder og fører den til munden og drikker. Barnet øver sig i at spise med bestik. Kan puste målrettet, f.eks. for at puste lys ud eller puste sæbebobler.

Stimulering: Variation i mad med forskellige krydderier og i forskellige temperaturer, puste-spil og dufte-lege.

2-4 år

Sprog: Barnet begynder på hv-spørgsmål, som “Hvad er det?”. Nu kan barnet udtale konsonantlyde, hvis de er efterfulgt af en vokal, som “tog” og “vand”.

Spisning: Kæben og tungen arbejder mere modent sammen om det roterende tyggemønster, og barnet kan tygge med læberne lukkede. Barnet har mere kontrol over, hvad der synkes, arbejdes rundt i munden og spyttes ud.

Nye færdigheder: Kan effektivt spise med bestik og selv stikke mad på gaflen. Barnet har god øje-hånd koordination og han holde koppen med en hånd, og drikke uden at spilde. Begynder at have kontrol over spyt, og kan spytte tandpasta ud i vasken. 

Stimulering: Slikkepinde, ispinde, slikke piskeriset når der er pisket flødeskum og gnave af rå gulerødder. 

4-6 år

Sprog: Barnet kan fortælle sammenhængende om oplevelser f.eks. fra børnehaven. Udtalen af konsonanter efter hinanden bliver mere sikker, som st og br – sten og brun.

Spisning: Tygning og synkning er automatiseret. Det kræver ikke lige så mange kræfter for barnet at spise, men det er stadig en stor sensorisk stimuli. Barnet bliver bedre og bedre til at regulere bid-størrelse.

Nye færdighedheder: Barnet kan selvstændigt spise med kniv og gaffel. De fleste mundmotoriske færdigheder ligner en voksens, men mindre sikker. Barnet kan puste balloner op.

Stimulering: Variation i mad og lege der udfordrer vejrtrækning og mundmotorik. Barnet kan altid forfine sine færdigheder, og i særdeleshed opbygge styrke i musklerne omkring munden. Munden fyldes med vand og barnet skal skyde efter mål med vandet, er et eksempel på en leg, der forfiner og træner præcision.

Udgivet i af

Hjælp dit barn under tandfrembrud

Tandfrembrud er en af de milepæle, mange forældre både venter på og frygter lidt. Nogle børn mærker næsten ingenting, mens andre reagerer tydeligt.

Hvorfor gør tandfrembrud ondt?

Når en tand er på vej op, bevæger den sig fra kæbeknoglen, gennem gummen og tandkødet. Det giver tryk, spænding og ømhed – nogle gange i et par dage, før tanden faktisk kan ses. Når tanden først er brudt igennem huden, vil smerterne så småt forsvinde. Det tager typisk 5 dages tid, hvor barnet er påvirket af tandfrembruddet.

Små børn bruger munden meget, til amning, spisning og blot når de leger og undersøger. Smerter og kløe kan påvirke barnet meget.

Når amningen og spisning bliver svært

Under tandfrembrud er det helt almindeligt at barnets sutteteknik ændrer sig. Nogle børn vil under tandfrembrud:

  • Sutte overfladisk
  • Slippe vakuum ofte
  • Svubbe/skøjte på bryst eller flaske
  • Bide sammen i stedet for at sutte

Er barnet begyndt på fast føde er det også normalt at det midlertidigt afviser maden eller ikke er så god til at spise som normalt. Det er helt normalt hvis barnet:

  • Spiser mindre i en periode
  • Kun vil have blødt mad
  • Skruer op for amning og ned for lysten til mad

Så længe barnet trives og ikke afviser alle former for væske, er det sjældent et problem.

Støt barnet under tandfrembrud

Man kan ikke forkorte tiden det tager for tanden at bryde igennem, men man kan støtte barnet igennem det. Det kan f.eks. lindre på smerterne at:

  • Give barnet bidelegetøj, gerne køligt (ikke frossen)
  • Tilbyde hyppige, korte amninger
  • Benytte kølende teething gel 
  • Lade barnet bruge en sut, også i vågentid
  • Sænk forventningerne til måltider
  • Masser barnets gummer med en finger
  • Masser kæben, på ydersiden hvor tanden bryder igennem
  • Brug Panodil efter lægens anvisning

Hvornår skal man være opmærksom?

Tandfrembrud kan give ubehag og feber. Det er normalt og ufarligt. 

Hvis du er i tvivl, eller dit barn virker alment påvirket, er det altid relevant at tale med sundhedsplejerske eller læge.

Udgivet i af

10 gode tips til ammeetablering

Ammeetablering er den periode, hvor amningen finder sin form. Hvor mor og barn lærer hinanden at kende, og hvor mælkeproduktionen tilpasser sig barnets behov. For mange tager det noget tid – og det er helt okay. 

De fleste oplever, at ammeetableringen strækker sig over de første 6-8 uger. I den periode er amningen sårbar, kan være hyppig, uforudsigelig og til tider krævende. Det betyder ikke at noget er galt. Tværtimod er det et tegn på, at I er ved at finde hinanden og kroppen indstiller sig.

Her er 10 blide, men vigtige tips, der kan støtte jer i processen.

1. Hyppig amning er en del af etableringen 

Nyfødte vil ofte ammes meget – nogle gange i korte intervaller. Det er barnets måde at fortælle kroppen, hvor meget mælk der skal produceres. Det er ikke unormalt at amme hver eller hver anden time døgnet rundt, indtil amningen er etableret.

2. Drik masser af væske 

Når du ammer, bruger kroppen ekstra væske til at danne mælk. Mange oplever, at det hjælper at have vand inden for rækkevidde, f.eks. i en drikkedunk, der nemt kan åbnes med én hånd. Drik gerne 2,5-3 liter væske i døgnet, når du ammer. 

3. Lær barnets tidlige signaler at kende

Spædbørn kommunikerer ikke kun med gråd, selvom det ofte kan føles sådan. Der er mange små signaler, der kan fortælle, at barnet er ved at blive sultent – som at søge, smaske eller føre hænderne til munden.

Når barnet tilbydes brystet ved de tidlige sulttegn, bliver amningen ofte mere rolig for jer begge.

4. Drop planer og mange besøg

De første uger handler i høj grad om at lære hinanden at kende. Mange oplever, at for mange planer eller besøg kan tage roen fra amningen. Hvis det er muligt, kan det være hjælpsomt at holde dagene enkle og give plads til hvile og hud-mod-hud-kontakt.

5. Variér ammestillinger 

Det kan være hårdt for kroppen at amme – både for skuldre, ryg og bækken. Forskellige ammestillinger kan aflaste både dig og barnet. Nogle gange er det også blot et skift i stilling, der skal til for at få lagt barnet godt til brystet.

6. Undgå unødig supplering

Hvis barnet trives, tager på i vægt og har våde bleer, er der ikke behov for at supplere med ekstra mælk ved siden af. Supplering kan påvirke både mælkeproduktion og sutteudvikling. 

7. Husk, I er på jeres egen rejse

Nogle etablerer amning hurtigt, andre langsommere. Mælkeproduktion, hvor meget man kan udpumpe, hvor ofte og længe man ammer – det er alt sammen individuelt. Sammenlign jer ikke for meget med andre. 

8. Lær at give dit barn blid massage

Amning er hårdt arbejde for mange af musklerne i barnets ansigt, nakke og krop. Blid babymassage kan være med til at forberede musklerne, så barnet lettere får et dybere tag og bedre udholdenhed ved brystet. 

Vil du lære en enkel massagerutine, kan du finde mit videokursus i babymassage her. 

9. Pas på med pumpen

En brystpumpe kan være en hjælp i nogle situationer, men hyppig eller tidlig brug kan tage fokus fra amningen ved brystet. For nogle kan det skabe unødig stress eller skabe en overproduktion af mælk. 

10. Snackstationen

Når du ammer, bruger kroppen ekstra energi. En lille snackstation, f.eks. en kurv ved sofaen eller et fad på bordet, kan gøre det lettere at få spist lidt oftere.

Vælg snacks, der er nemme at spise med én hånd, som kiks, nødder, frugt eller muslibarer, så energien holdes oppe i løbet af dagen. 

Hvis det føles som om det ikke fungerer

Nogle gange er ammeetablering mere udfordrende, end man havde forestillet sig. Måske gør det ondt. Måske bliver barnet hurtigt træt ved brystet. Måske er man i tvivl om, hvorvidt barnet får nok mælk. Hvis det føles sådan, er det ikke et tegn på, at du gør noget forkert. Det er et tegn på, at I har brug for støtte. 

Ammevejledning kan gøre en stor forskel.

Forskning viser, at forældre, der får professionel støtte, har langt bedre forudsætninger for at få amningen til at fungere. En stor undersøgelse fra 2017 viser, at mødre, der modtog ammevejledning, havde 5 gange større chance for at lykkes med amningen. (McFadden et al., 2017)

Booking

Udgivet i af

Tungebåndet der ikke findes – det bagerste og det forreste tungebånd

Mange forældre får i dag at vide, at deres barn enten har et stramt forreste eller et stramt bagerste tungebånd. Det kan lyde som to forskellige typer – næsten som to forskellige diagnoser.

Men her er det vigtigt at sige det tydeligt:
Der findes kun ét tungebånd.

Og vi har alle sammen et. Der findes altså ikke et forreste og et bagerste tungebånd.
Det, vi taler om, er forskellige måder, det samme tungebånd kan hæfte på.

Hvor opstår misforståelsen?

På engelsk bruges ofte betegnelserne anterior og posterior tongue-tie. De begreber beskriver i praksis, hvor i tungen begrænsningen opleves – ikke at der er tale om to forskellige bånd. 

Når man taler om det “forreste” tungebånd (anterior), mener man typisk en hæftning, der sidder langt fremme og kan ses med det blotte øje. Tungespidsen løfter sig dårligt, og båndet kan ligne en tydelig streng.

Når man taler om det “bagerste” tungebånd (posterior), handler det om en hæftning, der ligger længere inde i tungen. Her er tungebåndet ofte ikke tydeligt ved et hurtigt kig, fordi restriktionen ligger dybt i vævet. Ofte kan det kun mærkes ved undersøgelse med trænede fingre.

Det er altså ikke forskellige tungebånd, men forskellige måder, det samme tungebånd kan sidde og påvirke tungens bevægelighed på.

Når tungebåndet ikke kan ses, men stadig har betydning

En af de største misforståelser omkring tungebånd er, at det kun er relevant, hvis man tydeligt kan se det. Sådan er det ikke i virkeligheden. 

Hos nogle børn ligger restriktionen så dybt, at tungebåndet slet ikke er synligt. Derfor er det vigtigt at vurdere tungebånd ud fra tungens funktion og bevægelighed, og ikke (kun) ud fra, hvordan det ser ud. 

En begrænsning i tungen kan blandt andet vise sig ved, at tungen:

  • har svært ved at løfte sig op mod ganen
  • trækker i mundgulvet ved bevægelse fra side til side
  • ikke kan rulle tætsluttende op mod ganen ved synkning
  • ikke kan komme frit ud over læberne
  • hviler lavt i munden eller falder tilbage mod svælget

I de situationer kan tungebåndet stadig være stramt, selvom det ikke kan ses. Det er den type, der ofte omtales som “det bagerste tungebånd”.

Hvornår giver det mening at få tungebåndet vurderet?

Hvis du oplever, at noget ikke fungerer optimalt, kan det give mening at få tungebåndet vurderet – også selvom du ikke kan se et tydeligt bånd. 

Det kan for eksempel være ved:

  • smertefuld eller udfordret amning
  • tidlig træthed hos barnet under amning
  • problemer med spisning eller madopstart 
  • mundvejrtrækning, uro eller anstrengt søvn
  • luftslugning, meget gylp eller opkast
  • orale aversioner 

En mundmotorisk undersøgelse kan afklare, om tungebåndet spiller en rolle, eller om der er andre forhold, der er vigtigere at arbejde med. 

En gang for alle

Det “bagerste tungebånd” er ikke et ekstra tungebånd, der gemmer sig. Og et tungebånd kan godt være stramt, selvom vi ikke kan se det, der ofte kaldes det “forreste tungebånd”. 

Hvis du som forælder har en fornemmelse af, at dit barn kæmper, er den fornemmelse værd at tage alvorligt. Du kan for eksempel starte med en grundig mundmotorisk vurdering, og derfra finde ud af, hvad der giver mening for netop dit barn.

Udgivet i af

Sådan får du tungen op i ganen

Tungens placering i munden er ikke noget, de fleste forældre går og tænker over. Men tungens hvileposition har stor betydning for vejrtrækning, søvn, udviklingen af mundhulen og den plads der skal være til tænderne.

Når man først er blevet opmærksom på det, kan det være svært ikke at holde øje med barnets tunge. Hvis den ligger lavt i munden, kan du måske være nysgerrig på, hvad du selv kan gøre for at støtte, at tungen finder bedre op i ganen.

Tungens hvileposition er refleksstyret

Tungens hvileposition er ikke noget, barnet aktivt vælger. Det styres i høj grad af en postural refleks, som hjælper tungen med automatisk at finde op i ganen, når munden er i ro. 

Når denne refleks fungerer, hviler tungen let mod ganen, læberne er lukkede og der er mindst mulig belastning omkring mund og luftveje. 

Men refleksen er afhængig af, at tungen:

  • Kan bevæge sig frit 
  • Har styrke og udholdenhed
  • Er trænet og koordineret i sine bevægelser

Hvis blot én af disse forudsætninger mangler, kan tungen blive liggende lavt i munden.

Hvorfor ligger tungen ikke i ganen?

Der kan være flere grunde til, at tungen ikke finder sin naturlige hvileposition:

Stramt tungebånd

Hvis tungen er begrænset i sin bevægelighed, kan det være svært eller ubehageligt for den at nå op i ganen. 

Langvarig brug af sut

En sut kan holde tungen nede og fremme i munden. Over tid kan det hæmme den posutrale refleks, så tungen forbliver lavt placeret, også efter sutten er udfaset.

Mundvejrtrækning

Hvis munden ofte står åben, i hvile eller under søvn, mister tungen de naturlige rammer, der støtter dens opadgående placering.

Manglende styrke og udholdenhed

Selvom tungen godt kan komme op i ganen, er det ikke sikkert, at den er stærk nok til at holde sig der. Det gælder særligt hos børn, der tidligere har haft restriktioner, som stramt tungebånd.

Spændinger i og omkring munden

Spændinger i kæbe, læber eller mundbund kan påvirke tungens bevægelighed og det samlede samarbejde i munden.

Det kan du selv gøre

I stedet for at fokusere på at få tungen op i ganen, giver det ofte mere mening at støtte de forhold, der gør det muligt for tungen selv at finde derop. 

Det kan for eksempel handle om at:

  • Hjælpe barnet med at lukke munden under søvn. 
  • Stimulere tungen med bevægelse og legetøj 
  • Bruge sutten begrænset og udfase den tidligt
  • Få vurderet om, om der er fysiske begrænset i tungen
  • Give barnet afslappende ansigtsmassage 
  • Med større børn lege med lyde som “lalala”, “nanana” og “dadada”, som inviterer tungen opad

Små, daglige justeringer kan over tid gøre en stor forskel.

Tungens hvileposition efter klip af tungebånd

Man kan ikke forvente at en tunge, der har været begrænset af et stramt tungebånd, automatisk finder op i ganen efter et klip.

Et klip fjerner en mekanisk begrænsning, men det træner ikke tungen. For at tungen selv kan finde sin hvileposition, kræver det:

  • At tungen opbygger styrke
  • At den posturale refleks igen bliver aktiv
  • At bevægelighed og kontrol øges

For nogle børn tager det uger, for andre måneder. Udviklingen sker gradvist, og ikke fra den ene dag til den anden.

Vil du læse mere?

Du finder flere indlæg om mundmotorik, næsevejrtrækning og tungens funktion her på bloggen. Du kan også finde programmer til træning af eksempelvis næsevejrtrækning.

Programmer