Udgivet i

Smertefuld amning – 5 her og nu strategier

Amning skal ikke gøre ondt. Alligevel oplever mange mødre smerter, sår eller ubehag. 

Ofte handler smertefuld amning om, hvordan barnets mund arbejder omkring brystet. Her får du fem konkrete strategier, du kan implementere med det samme, som i mange tilfælde kan gøre en mærkbar forskel. 

1. Fokus på deep latch – brystet skal helt ind i munden

En af de hyppigste årsager til smerter ved amning er, at barnet får for yderligt fat på brystet.

For at amningen skal være komfortabel, skal brystvorten lande helt inde ved den bløde del af gangen. Prøv at mærke med en finger i din egen gane, hvor langt det er inde. 

Hvis brystvorten i stedet ligger og rasper mod den hårde gane eller svubbes mellem gummerne, opstår der hurtigt smerter, så og slid. 

Et “deep latch” betyder, at barnet har mere af brystet i munden, ikke kun brystvorten. Vent på at baby gaber højt, som skal der bides over en stor burger, og træk så baby tættere til brystet. 

2. Hagen mod brystet, uanset stilling

Hagens placering er afgørende for hvor effektivt barnet kan malke brystet, men også komforten. 

Når barnets hage har god kontakt med brystet:

  • Stimuleres brystet bedre
  • Mælken løber lettere
  • Vinklen på brystvorten bliver mere optimal

Det vigtigste er ikke, hvilken ammestilling du bruger, men at barnets hage altid rører ved brystet. Det hjælper barnet med at komme dybt på og mindsker risikoen for yderlig amning.

3. Læg baby til ved de tidlige sulttegn

Timing betyder mere, end mange tror. 

Når barnet lægges til tidligt, allerede ved de første sulttegn, der der ofte mere ro og tålmodighed i situationen. Sulten er ikke så stor, og amningen kan starte uden hast og frustration. 

Tidlige sulttegn kan f.eks. være:

  • Smaskelyde
  • Søgen med hovedet
  • Hænder i munden
  • Knyttede hænder
  • Let uro

Nogle oplever også god effekt ved at lægge baby til brystet i slutningen af en lur, før barnet vågner helt. Her er nervesystemet stadig roligt. 

4. Tag baby fra, hvis noget gør ondt

Det kan være fristende at “holde ud” og tænke, at det går over. Men smerte er et signal, du skal lytte til. 

Hvis noget gør ondt, skal du tage barnet roligt fra ved at bryde vakuum med en finger i barnets mundvig. Juster, og læg til igen. 

Det er langt bedre end at fortsætte en amning, der slider og skaber sår, som bliver sværere at hele bagefter.

5. Hvis der allerede er sår og revner

Når der først er opstået sår, er det vigtigt, at de får ro til at hele, Det betyder ikke at du ikke må amme. 

Sår og revner har bedst af våd sårheling, så der ikke dannes en hård sårskorpe, som rives op igen og igen ved hver amning. Det kan f.eks. gøres ved at:

  • Brug en lille lap bomuldsstof
  • Væde den i kogt, afkølet vand
  • Læg en ren lap på brystet mellem amningerne

Målet er at støtte helingen, så huden kan gendannes uden yderligere belastning. Du kan nu amme uden at forværre sårene fra gang til gang. 

Hvad hvis det stadig ikke virker?

Hvis smerterne fortsætter, selvom du arbejder med ovenstående strategier, kan det være værd at kigge nærmere på hvordan barnet sutter. 

Hold øje med:

  • Om barnet suger (ligesom på sugerør)
  • Om barnet tygger (gumler)
  • Om læberne ligger pænt omkring bryster eller nager ned i brystet
  • Om der høres mislyde som klik eller skratten

Jo tidligere uhensigtsmæssig teknik opdages, jo nemmere er den at arbejde med. Især mens de tidlige orale reflekser stadig er aktive. 

Husk at smerte er et tegn på at noget er svært. Både for barnet og for dig. Tidlig opmærksomhed kan gøre en stor forskel for jeres ammeoplevelse og barnets videre mundmotoriske udvikling.

Udgivet i

Klip af tungebånd er ikke et quick fix til god amning

Når amningen er svær, er det helt naturligt at lede efter en løsning. Noget, der kan gøre en forskel hurtigt. For når amning gør ondt, barnet virker frustreret, mælken ikke løber til eller amningerne strækker sig over flere timer, er der ofte ikke meget overskud tilbage. 

I den situation kan et klip af tungebånd komme til at fremstå som en genvej: Hvis tungebåndet bliver klippet, så løser det sig.

Men her det vigtigt at sige klart:

Et klip er ikke en genvej til god amning.

Hvad et klip kan – og ikke kan

Et klip af tungebånd er en mekanisk frigørelse. Det kan give tungen mere frihed til bevægelse.

Men et klip:

  • lærer ikke barnet at sutte
  • ændrer ikke automatisk tungens styrke og koordination
  • løser ikke spændinger i kæbe, hals eller krop
  • ændrer ikke nødvendigvis måden, barnet tager fat om brystet

Med andre ord: Et klip skaber frihed, men ikke funktion. 

God amning kræver, at tungen kan løfte sig, skabe vakuum og arbejde rytmisk sammen med resten af munden. Hvis de færdigheder ikke er udviklet eller er hæmmet af spændinger, forsvinder udfordringerne ikke nødvendigvis, bare fordi tungebåndet er klippet.  

Hvorfor nogle oplever at klippet “ikke virker”

Mange forældre fortæller, at de havde håbet på en hurtig forbedring, men oplever, at amningen stadig er svær efter klippet. 

De fleste vil opleve en forandring i amningen, men man er ikke garanteret en forbedring. 

Det betyder ikke at klippet var forkert, men at det først er nu arbejdet begynder, med at forbedre sutteteknik og amning.

Når tungen har været begrænset, har den ikke haft mulighed for at udvikle optimal styrke, udholdenhed og koordination. Efter et klip skal tungen lære at bruge sin nye frihed.

Uden støtte, træning og tid kan barnet falde tilbage i gamle bevægemønstre og kompensationer. 

Amning er mere end tungen alene

Ammeproblemer er sjældent kun et spørgsmål om tungebåndet. Amning påvirkes også af:

  • barnets kropslige spændinger
  • kæbe- og nakkespændinger
  • barnets nervesystem og ro
  • hvordan barnet lægges til brystet
  • ammestillinger og håndgreb
  • samarbejdet mellem mor og barn
  • eftervirkning fra fødslen hos både moderen og barnet

Hvis disse forhold ikke bliver set, kan et klip komme til at stå alene – og så bliver forventningerne ofte større end det, klippet reelt kan levere.

Hvornår giver et klip mening i forhold til amning

Klip af tungebånd kan være et vigtigt led i arbejdet med amning, når det indgår i en helhed. 

Det gælder især, når:

  • tungebåndet reelt begrænser tungens bevægelighed
  • amningen er påvirket trods justering af teknik
  • barnet ikke kan kompensere hensigtsmæssigt
  • klippet kombineres med efterfølgende arbejde med mundmotorik

I de tilfælde kan klippet være helt afgørende, og åbne for nye muligheder. Men det er stadig ikke et quick fix.