Tag: stramt tungebånd

Udgivet i af

Tungebåndet der ikke findes – det bagerste og det forreste tungebånd

Mange forældre får i dag at vide, at deres barn enten har et stramt forreste eller et stramt bagerste tungebånd. Det kan lyde som to forskellige typer – næsten som to forskellige diagnoser.

Men her er det vigtigt at sige det tydeligt:
Der findes kun ét tungebånd.

Og vi har alle sammen et. Der findes altså ikke et forreste og et bagerste tungebånd.
Det, vi taler om, er forskellige måder, det samme tungebånd kan hæfte på.

Hvor opstår misforståelsen?

På engelsk bruges ofte betegnelserne anterior og posterior tongue-tie. De begreber beskriver i praksis, hvor i tungen begrænsningen opleves – ikke at der er tale om to forskellige bånd. 

Når man taler om det “forreste” tungebånd (anterior), mener man typisk en hæftning, der sidder langt fremme og kan ses med det blotte øje. Tungespidsen løfter sig dårligt, og båndet kan ligne en tydelig streng.

Når man taler om det “bagerste” tungebånd (posterior), handler det om en hæftning, der ligger længere inde i tungen. Her er tungebåndet ofte ikke tydeligt ved et hurtigt kig, fordi restriktionen ligger dybt i vævet. Ofte kan det kun mærkes ved undersøgelse med trænede fingre.

Det er altså ikke forskellige tungebånd, men forskellige måder, det samme tungebånd kan sidde og påvirke tungens bevægelighed på.

Når tungebåndet ikke kan ses, men stadig har betydning

En af de største misforståelser omkring tungebånd er, at det kun er relevant, hvis man tydeligt kan se det. Sådan er det ikke i virkeligheden. 

Hos nogle børn ligger restriktionen så dybt, at tungebåndet slet ikke er synligt. Derfor er det vigtigt at vurdere tungebånd ud fra tungens funktion og bevægelighed, og ikke (kun) ud fra, hvordan det ser ud. 

En begrænsning i tungen kan blandt andet vise sig ved, at tungen:

  • har svært ved at løfte sig op mod ganen
  • trækker i mundgulvet ved bevægelse fra side til side
  • ikke kan rulle tætsluttende op mod ganen ved synkning
  • ikke kan komme frit ud over læberne
  • hviler lavt i munden eller falder tilbage mod svælget

I de situationer kan tungebåndet stadig være stramt, selvom det ikke kan ses. Det er den type, der ofte omtales som “det bagerste tungebånd”.

Hvornår giver det mening at få tungebåndet vurderet?

Hvis du oplever, at noget ikke fungerer optimalt, kan det give mening at få tungebåndet vurderet – også selvom du ikke kan se et tydeligt bånd. 

Det kan for eksempel være ved:

  • smertefuld eller udfordret amning
  • tidlig træthed hos barnet under amning
  • problemer med spisning eller madopstart 
  • mundvejrtrækning, uro eller anstrengt søvn
  • luftslugning, meget gylp eller opkast
  • orale aversioner 

En mundmotorisk undersøgelse kan afklare, om tungebåndet spiller en rolle, eller om der er andre forhold, der er vigtigere at arbejde med. 

En gang for alle

Det “bagerste tungebånd” er ikke et ekstra tungebånd, der gemmer sig. Og et tungebånd kan godt være stramt, selvom vi ikke kan se det, der ofte kaldes det “forreste tungebånd”. 

Hvis du som forælder har en fornemmelse af, at dit barn kæmper, er den fornemmelse værd at tage alvorligt. Du kan for eksempel starte med en grundig mundmotorisk vurdering, og derfra finde ud af, hvad der giver mening for netop dit barn.

Udgivet i af

Sådan får du tungen op i ganen

Tungens placering i munden er ikke noget, de fleste forældre går og tænker over. Men tungens hvileposition har stor betydning for vejrtrækning, søvn, udviklingen af mundhulen og den plads der skal være til tænderne.

Når man først er blevet opmærksom på det, kan det være svært ikke at holde øje med barnets tunge. Hvis den ligger lavt i munden, kan du måske være nysgerrig på, hvad du selv kan gøre for at støtte, at tungen finder bedre op i ganen.

Tungens hvileposition er refleksstyret

Tungens hvileposition er ikke noget, barnet aktivt vælger. Det styres i høj grad af en postural refleks, som hjælper tungen med automatisk at finde op i ganen, når munden er i ro. 

Når denne refleks fungerer, hviler tungen let mod ganen, læberne er lukkede og der er mindst mulig belastning omkring mund og luftveje. 

Men refleksen er afhængig af, at tungen:

  • Kan bevæge sig frit 
  • Har styrke og udholdenhed
  • Er trænet og koordineret i sine bevægelser

Hvis blot én af disse forudsætninger mangler, kan tungen blive liggende lavt i munden.

Hvorfor ligger tungen ikke i ganen?

Der kan være flere grunde til, at tungen ikke finder sin naturlige hvileposition:

Stramt tungebånd

Hvis tungen er begrænset i sin bevægelighed, kan det være svært eller ubehageligt for den at nå op i ganen. 

Langvarig brug af sut

En sut kan holde tungen nede og fremme i munden. Over tid kan det hæmme den posutrale refleks, så tungen forbliver lavt placeret, også efter sutten er udfaset.

Mundvejrtrækning

Hvis munden ofte står åben, i hvile eller under søvn, mister tungen de naturlige rammer, der støtter dens opadgående placering.

Manglende styrke og udholdenhed

Selvom tungen godt kan komme op i ganen, er det ikke sikkert, at den er stærk nok til at holde sig der. Det gælder særligt hos børn, der tidligere har haft restriktioner, som stramt tungebånd.

Spændinger i og omkring munden

Spændinger i kæbe, læber eller mundbund kan påvirke tungens bevægelighed og det samlede samarbejde i munden.

Det kan du selv gøre

I stedet for at fokusere på at få tungen op i ganen, giver det ofte mere mening at støtte de forhold, der gør det muligt for tungen selv at finde derop. 

Det kan for eksempel handle om at:

  • Hjælpe barnet med at lukke munden under søvn. 
  • Stimulere tungen med bevægelse og legetøj 
  • Bruge sutten begrænset og udfase den tidligt
  • Få vurderet om, om der er fysiske begrænset i tungen
  • Give barnet afslappende ansigtsmassage 
  • Med større børn lege med lyde som “lalala”, “nanana” og “dadada”, som inviterer tungen opad

Små, daglige justeringer kan over tid gøre en stor forskel.

Tungens hvileposition efter klip af tungebånd

Man kan ikke forvente at en tunge, der har været begrænset af et stramt tungebånd, automatisk finder op i ganen efter et klip.

Et klip fjerner en mekanisk begrænsning, men det træner ikke tungen. For at tungen selv kan finde sin hvileposition, kræver det:

  • At tungen opbygger styrke
  • At den posturale refleks igen bliver aktiv
  • At bevægelighed og kontrol øges

For nogle børn tager det uger, for andre måneder. Udviklingen sker gradvist, og ikke fra den ene dag til den anden.

Vil du læse mere?

Du finder flere indlæg om mundmotorik, næsevejrtrækning og tungens funktion her på bloggen. Du kan også finde programmer til træning af eksempelvis næsevejrtrækning.

Programmer
Udgivet i af

Det optimale vindue for klip af tungebånd

Når et tungebånd vurderes stramt, kommer spørgsmålet ofte hurtigt: Hvornår skal det klippes?

For at få ønsket effekt af klippet, handler det i høj grad om hvornår man gør det. Det er her vi taler om det, jeg kalder det optimale vindue for klip.

Hvad betyder “det optimale vindue”?

Det optimale vindue for klip, hvor barnets krop, mundmotorik og nervesystem er så godt forberedt, at klippet har de bedste forudsætninger for faktisk at føre til funktionel forandring. 

Et klip er en mekanisk frigørelse. Men det er først, når kroppen er klar til at tage den nye bevægelighed i brug, at klippet har en værdi. 

Derfor er timing en vigtig detalje.

Kriterier for at være i det optimale vindue

Når jeg vurderer om et barn er klar til klip, ser jeg ikke kun på tungebåndet. Jeg ser på hele barnet, dets krop og trivsel.

Et barn er typisk i det optimale vindue, når:

  • Tungen har opnået så meget bevægelighed som muligt inden klip
    Selvom tungebåndet er stramt, kan tungen ofte trænes til bedre kontrol, løft og udholdenhed. Jo mere funktion der er på forhånd, jo bedre kan tungen udnytte sin frihed efter klip.

    Det opnår I med mundmotoriske øvelser.
  • Kroppen er tilstrækkeligt afspændt
    Spændinger i kæbe, hals, nakke, mundbund, kinder eller kranie kan fastholde uhensigtsmæssige bevægemønstre – også efter et klip. Afspænding er ofte en forudsætning for, at klippet får effekt.

    Det opnår I med kropsbehandling.
  • Nervesystemet er i ro
    Når nervesystemet er i ro på forhånd, ser vi oftere, at barnet hurtigere regulerer sig igen efter klippet, og at oplevelsen ikke sætter sig som vedvarende ubehag i kroppen.

    Det opnår I ved fokus på ro.
  • Der er etableret øvelser og træning, som kan fortsættes efter klip

Et klip uden efterfølgende arbejde giver sjældent det fulde udbytte. Barnet (og forældrene) skal være klar til at fortsætte øvelserne bagefter – ellers risikerer man at tungen ikke lærer at bruge sin nye frihed.

Det kræver, at barnet har en alder, hvor det kan samarbejde. (Eller er spædbarn, og forældrene kan udføre øvelser)

Når disse forudsætninger er til stede, ser vi langt oftere, at klippet faktisk fører til forbedringer i amning, spisning, vejrtrækning og generel mundfunktion.

Jeg anbefaler ikke klip samme dag som vurdering

Mange steder er det kutyme at vurdere tungebånd og foretage klip samme dag. Det kan virke effektivt, men fagligt er jeg ikke enig i, at det altid er den bedste løsning. 

Når man klipper samme dag, har man sjældent:

  • Haft tid til at vurdere kroppens samlede spændingsmønstre
  • Forberedt tungen funktionelt
  • Givet nervesystemet mulighed for at finde ro
  • Sikret, at der er en plan for det efterfølgende arbejde

Det betyder ikke at klippet er forkert. Men det øger risikoen for, at klippet ikke giver den ønskede effekt. 

Undtagelsen er naturligvis de situationer, hvor et tidligt klip er nødvendigt. For eksempel vil spædbørn med massiv restriktion, hvor vægtøgning eller ernæring er truet. Her kan tid være en afgørende faktor, og der er ikke altid mulighed for at vente.

Det optimale vindue er ikke ens for alle

Det vigtigste at tage med sig er: Dit barn har sit eget udgangspunkt og sit eget behov. 

Der findes ikke ét rigtigt tidspunkt, der gælder for alle børn. Nogle bliver klar på få uger, mens andre kræver måneder. Nogle bliver klar når de er 4 måneder, andre når de er 4 år. 

Når barnet er i det optimale vindue for klip, bliver klippet ikke et isoleret indgreb, men en del af en sammenhængende proces. En proces, hvor kroppen har mulighed for at følge med. 

Hvis du er i tvivl om, hvor dit barn befinder sig i den proces, kan det give ro at få lagt en behandlingsplan, der tager højde for forberedelse, timing for klip og opfølgning. Første skridt er en mundmotorisk undersøgelse. 

Det er sjældent den hurtigste løsning. 
Men det giver ofte det bedste resultat.

Udgivet i af

Derfor virker klip af tungebånd ikke

Frenectomi er for mange børn et vigtigt skridt i arbejdet med stramt tungebånd, og der udøres i dag rigtig mange klip, både i Danmark og udlandet. Alligevel oplever nogle forældre, at klippet “ikke virker”. At amningen stadig er svær. At søvnen ikke ændrer sig. At tungen ikke begynder at fungere bedre. 

Det kan skabe både tvivl og frustration. Og netop derfor er det vigtigt at sige det tydeligt:

Klip af tungebånd virker – men ikke alene.

Klippet er en frigørelse

Et klip af tungebånd er en helt praktisk handling: en mekanisk frigørelse af tungen. Det giver tungen mulighed for at bevæge sig mere frit, men det lærer ikke tungen hvordan den skal bruges. 

Hvis man forventer, at mundmotorikken automatisk falder på plads bagefter, kan man blive skuffet. Ikke fordi klippet var forkert, men fordi arbejdet er stoppet for tidligt.

3 mulige årsager

Når det føles som om klippet ikke virker, er der ofte en af tre mulige årsager:

  1. Klippet har ikke været tilstrækkeligt
    Nogle gange er klippet for overfladisk. Det kan se fint ud, men den dybere restriktion er ikke reelt frigjort. I de tilfælde har tungen stadig ikke den bevægelighed, der er nødvendig for at ændre funktion
  2. Det efterfølgende arbejde mangler

Når tungen har været begrænset, har den ikke haft mulighed for at udvikle styrke, koordination og udholdenhed. Efter et klip er det nødvendigt at arbejde videre med:
– Mundmotorisk træning (F.eks. OMFT)
– Afspænding af bindevæv i mund og krop (kropsbehandling, f.eks. MFR)

Uden dette arbejde ved tungen ofte ikke, hvordan den skal bruge sin nye frihed. 

  1. Forventningerne har været urealistiske
    Et klip er ikke en mirakelkur. Det løser ikke i sig selv søvnproblemer, ammeudfordringer eller spisevanskeligheder fra den ene dag til den anden. Forandringer tager tid, og sker gradvist. 

Timing og tålmodighed er afgørende

Det er vigtigt at vide, at man ikke kan vurdere effekten af et klip kort tid efter. Kroppen skal nå at omstille sig, og tungen skal trænes i sin nye bevægelighed. 

Ofte giver det først mening at evaluere effekten efter 6-8 uger, når:

  • Der har været løbende behandling
  • Der er lavet daglige, målrettede øvelser
    F.eks. disse standardiserede øvelser til tungebånd
  • Kroppen har haft tid til at integrere forandringerne

At der ikke er en tydelig effekt de første uger, betyder ikke, at klippet ikke virker.

Helhedsindsatsen er det, der skaber forandring

Mundmotorikken er kompleks, og hænger tæt sammen med spændinger og bevægelsesmønstre i resten af kroppen. Derfor giver det sjældent mening at fokusere på ét enkelt sted.  

Når klip af tungebånd kombineres med mundmotorisk træning og kropsbehandling, skabes de bedste forudsætninger for, at tungen kan tage sin nye bevægelighed i brug.

I takt med at forudsætningerne ændrer sig, og nye funktioner bliver mulige, kan det også give mening at få vejledning i amning eller spisning. Det hjælper barnet – og forældrene, med at omsætte de nye muligheder til praksis i hverdagen.

Vigtig afrunding…

Klip af tungebånd virker – når det udføres ordentligt af en kompetent fagperson, og når det ses for det, det er: en praktisk frigørelse af tungen.

Men frigørelsen er kun begyndelsen. For at få reel effekt skal barnet være klar, kroppen understøttes og forløbet følges til døren med træning, behandling og realistiske forventninger.

Udgivet i af

Myofascial Release – hvad det er, og hvordan det kan gavne dit barn

Du har måske hørt om myofascial release, ofte forkortet MFR. Myofascial Release er en blid, manuel terapiform, hvor man arbejder med kroppens fascie – det netværk af bindevæv, som omgiver og forbinder muskler, nerver, organer og led.

I MFR anvendes lette tryk og stræk for at løsne områder, hvor bindevævet er stramt, så kroppen igen får bedre bevægelse og balance.

Hvordan kan MFR gavne børn?

Mange børn kan opleve spændinger i bindevævet – ofte uden at det er synligt udefra. Spændinger kan opstå allerede i graviditeten eller ved fødslen. Ofte opstår spændinger i bindevævet også som følge af begrænset bevægelighed et sted i kroppen.

Myofascial release kan hjælpe ved blidt at støtte kroppen i at slippe spænding, skabe bedre bevægelighed og give mere ro i nervesystemet. For de fleste børn betyder det, at kroppen og munden bliver lettere at bruge.

Mundmotorik og myofascial terapi

Et vigtigt princip bag MFR er, at kroppen er sammenhængende. Fascia forbinder ikke blot to enkelte muskler og led, men er ét kontinuerligt system, der løber fra top til tå. Tungens bindevæv har forbindelse helt ned til fødderne. 

Derfor giver det ofte mening at zoomer ud og se på hele kroppen, når vi arbejder med barnets mund.

Spændinger i mund og kæbe kan afspejle sig andre steder i kroppen. For eksempel i ryg, bækken eller omkring fordøjelsen. Omvendt kan spændinger i kroppen begrænse mundens bevægelighed og kontrol. Når vi arbejder med kroppen som helhed, kan det skabe bedre forudsætninger for, at munden fungerer mere frit.

Stramt tungebånd og MFR

Når et barn har eller har haft stramt tungebånd, handler det ikke kun om et kort stykke væv under tungen. Stramheden kan påvirke hele det fasciale netværk og skabe spændinger i kæbe, nakke og videre ned i kroppen.

Derfor anbefales kropsbehandling ofte i forbindelse med stramt tungebånd, særligt før og efter klip. Her menses manuelt arbejde med bindevævet gennem hele kroppen. 

Myofascial Release kan være en vigtig del af behandlingen af stramt tungebånd. Det er ikke et quick fix, men et supplement, der kan støtte den samlede indsats, som ofte er nødvendig, når man arbejder med stramt tungebånd.

Hvornår giver MFR mening for dit barn?

Myofascial Release kan være relevant, når:

  • Der er kompenserende spændinger i kæbe, nakke eller kroppen
  • Barnet har favoritside eller bananform 
  • Der er efterreaktioner i kroppen efter fødslen
  • Barnet har svært ved at opnå fuld kontrol af tungen og munden
  • Barnet har været, eller skal igennem frenectomy (klip af tungebånd)
Booking

En helhedsindsats for mund og krop

Når vi arbejder med barnets mund, arbejder vi også med resten af kroppen. Og når vi arbejder med kroppen, kan det afspejle sig positivt i munden. 

Vil du læse mere om, hvordan mundmotorik, vejrtrækning og kroppen hænger sammen, kan du finde flere indlæg på bloggen.