Udgivet i

Suttevabler

Mange spædbørn får på et tidspunkt suttevabler på læberne. For nogle forældre giver det anledning til bekymring, mens andre får at vide, at det er helt normalt og ikke noget, man skal tage sig af. 

Sandheden ligger ofte midt imellem. 

Suttevabler i sig selv er sjældent et problem. Men årsagen til, at de opstår, kan være et problem. Det er i hvert fald noget vi skal være nysgerrige på.

Hvad er en suttevabel?

En suttevabel er en lille hævelse eller blære på læben – ofte midt på overlæben, som opstår på grund af friktion. 

Den kan ses både hos børn der ammes og børn der får flaske. 

Hos mange nyfødte ses den klassiske lille suttevabel i de første uger. Den kan komme og gå og betyder som regel ingenting. Små variationer i hvordan baby får fat på brystet, kan være nok til, at den opstår kortvarigt.

Hvornår skal man være opmærksom på suttevabler?

Suttevabler bliver først interessante, når de:

  • Er brede eller meget tydelige
  • Opstår igen og igen 
  • Sidder på både over- og underlæbe
  • Eller ledsages af andre tegn på udfordret sutteteknik

Her kan suttevablerne være et tegn på, at barnet kompenserer for noget i sin måde at sutte på.

Suttevabler ved dårlig sutteteknik

Når barnet ikke får et dybt og stabilt tag om brystet, kan brystvorten komme til at svubbe ind og ud mellem læberne. Det skaber friktion – og friktion giver vabler. 

I stedet for at bruge tungen effektivt, kan barnet komme til at:

  • Knuge sig fast med læberne
  • Arbejde mere med læber og kind, end med tungen
  • Bruge flere kræfter end nødvendigt

Det gør amningen hård og mindre effektiv.

Hvad kan du selv gøre?

  1. Fokus på deep latch

Brystvorten (eller flaskesutten) skal så langt ind i munden, at den lander ved den bløde del af ganen. Det mindsker friktion og gør amningen mere effektiv.

  1. Tjek læberne

Når barnet har fået fat, tjekker du at læberne ligger pænt og foldet ud omkring brystet eller sutten. De må ikke ligge nede i brystet og gnave.

Skal man altid gøre noget ved suttevabler?

Ikke nødvendigvis.

Hvis:

  • Barnet trives
  • Tager fint på
  • Amningen eller flaskegivningen ellers fungerer
  • Suttevablerne er små og forbigående

… Kan det give mening at se tiden an, men stadig være nysgerrig og opmærksom.

Hvis: 

  • Suttevablerne er store, brede eller vedvarende
  • Barnet virker hurtigt træt under måltider
  • Der er smerter ved mor ved amning
  • Vægtøgningen er udfordret

… bør man kigge nærmere på sutteteknik og mundmotorikken som helhed. 

Udgivet i

5 tidlige tegn på dårlig mundmotorik

Mundmotorik handler om, hvordan barnets mund arbejder i hverdagen, med helt almindelige færdigheder, som amning, spisning, at synke, trække vejret og senere tale. 

Hos mange børn udvikler det sig glidende og uden problemer. Hos andre kan kroppen tidligt vise små tegn på, at noget er sværere. 

Det er ikke tegn, man skal være bekymret over, men signaler, der kan være værd at være nysgerrige på.

Mundmotoriske udfordringer viser sig ofte tidligt

Når mundens muskler, bevægelser og koordination er udfordret, vil barnet ofte begynde at kompensere. Det betyder at barnet finder en alternativ måde at bruge sin mund på, så det alligevel kan lykkes at amme, spise og trække vejret. Men munden er ikke designet til at blive brugt på disse alternative måder, og det giver derfor nogle udfordringer.

Her er fem af de tidligste og mest almindelige tegn, jeg møder i praksis.

1. Når amning gør ondt, og justeringer ikke hjælper

Smertefuld amning kan have mange årsager. Men hvis:

  • – Amning fortsat gør ondt, selvom stillinger er justeret
  • – Der er behov for konstant støtte, f.eks. ammebrik
  • – Barnet ikke tager tilstrækkeligt på, trods hyppig amning
  • – Mor oplever sår eller vedvarende ubehag

…kan det være tegn på, at barnets mund ikke arbejder optimalt omkring brystet. 

Når tunge, læber, kinder og kæber har svært ved at samarbejde, bliver det hårdere for barnet at sutte. 

2. Refluks

Refluks forbindes ofte med maven, som et fordøjelsesproblem, men hænger i mange tilfælde sammen med mundens funktion. Der bør altid undersøges om det er allergibetinget først. 

Hos nyfødte og spædbørn kan det vise sig som:
– Hyppig gylp
– Uro efter måltider
– Gentagne synkelyde eller rallen, som om noget ligger i svælget

Hos større babyer kan det komme til udtryk som:
– Opkast i forbindelse med fast føde
– Halsbrand eller ubehag efter spisning
– Synkebesvær

Ofte handler det om, at barnet sluger luft, enten sammen med mælk, mad eller endda savl – noget der nemt sker, hvis sutte-/tygge- og  synkebevægelserne ikke er koordinerede.

3. Gagging

Gagging er normalt i udviklingen, især ved madopstart. Men når barnet:

  • – Gagger på sut, legetøj eller fingre
  • – Reagerer kraftigt på berøring i munden
  • – Har en meget yderlig brækrefleks

…kan det være tegn på, at mundens sanseintegration og bevægelser ikke er tilstrækkeligt afstemte. 

Her er det vigtigt at skelne mellem normal læring og gentagne, belastende reaktioner.

4. Øreproblemer og uro omkring ørene

Øreproblemer forbindes sjældent direkte med mundmotorik, men ofte der faktisk en sammenhæng. 

Børn der:
– Gentagne gange har væske i mellemøret
– Tager sig til ørerne
– Sover uroligt eller virker generede ved at ligge ned

…kan have udfordringer med synkning. Synkning er nemlig en vigtig del af trykudligningen i øret. 

5. Sover med åben mund

Tungens naturlige hvileplads er oppe i ganen. Nogle gange er tungen så udfordret, at den ikke kommer helt op i ganen, men lægger sig midt i munden eller helt ned i bunden.

Hvis barnet ofte:

  • Sover med åben mund
  • Har tørre læber
  • Trækker vejret gennem munden i hvile

…kan det være tegn på, at tungen hviler lavt i munden, og læbelukket ikke er stabilt.  

Mundens hvileposition spiller en vigtig rolle for vejrtrækning, søvn og den generelle mundmotoriske udvikling.

Når flere tegn går igen

Ingen børn har alle tegn, og mange oplever enkelte udfordringer i perioder. Men når flere af disse tegn er vedvarende, kan det give mening at kigge nærmere på mundmotorikken som helhed. 

Tidlige tegn er ikke noget man nødvendigvis skal handle drastisk på, men de er værdifulde pejlemærker, som kan hjælpe os med at støtte barnet tidligt.

Vil du vide mere om mundmotorik?

Hvis du genkender et eller flere af tegnene, kan det være hjælpsomt at forstå, hvordan mundmotorik hænger sammen med amning, spisning og vejrtrækning. Du kan læse mere om, hvad mundmotorik er, og hvordan den støttes her på bloggen.

Udgivet i

Tandfrembrud – hvornår kommer tænderne?

De fleste børn får deres første tænder omkring 6-månedersalderen, men det kan være lige så normalt i spændet mellem 4 og 12 måneder. 

Som tommelfingerregel ser rækkefølgen ofte sådan ud:

Nederste fortænder (6-10 mdr)

Øverste fortænder (8-12 mdr)

De næste fortænder øverst (9-13 mdr)

De næste fortænder nederst (10-16 mdr)

Første kindtænder (13-19 mdr)

Hjørnetænder øverst (16-22 mdr)

Hjørnetænder nederst (17-23 mdr)

Anden række kindtænder (23-33 mdr)

Når tænderne kommer lidt hulter til bulter

Hos nogle børn følger tandfrembruddet ikke bogen. Tænderne kan komme i en anden rækkefølge, springe trin over eller komme flere på én gang. 

Det betyder som udgangspunkt ikke det store. Tandfrembrud styres både af genetik og individuel udvikling. Det vigtigste er ikke rækkefølgen, men blot at tænderne kommer frem over tid. 

Tandfrembrud er en proces

Tandfrembrud sker ikke fra den ene dag til den anden. En enkelt tand kan tage flere uger om at bryde igennem tandkødet og herefter flere uger om at vokse helt ud. 

Ligesom så meget andet i den tidlige udvikling er der forskel fra barn til barn. Nogle børn bemærker det næsten ikke, andre har brug for lidt ekstra støtte og tålmodighed under tandfrembrud.

Opdag tandfrembrud før du kan se tanden

Når tænderne er på vej, arbejder munden ekstra meget. Barnet kan mærke at tænderne er på vej, længe før vi kan se dem. 

Det kan betyde:

  • Barnet tygger mere på legetøj og hænder
  • Barnet har mindre lyst til amning og mad
  • Øget savlproduktion
  • Barnet er mere pylret og urolig
  • Røde gummer eller rød kind/kinder
  • Behov for mere kropskontakt
  • Barnet sover dårligere

Hvornår skal man være ekstra opmærksom?

Tandfrembrud kan give ubehag og feber. Det er normalt og ufarligt. 

Hvis du er i tvivl, eller dit barn virker alment påvirket, er det altid relevant at tale med sundhedsplejerske eller læge.