Udgivet i

Hjælp dit barn under tandfrembrud

Tandfrembrud er en af de milepæle, mange forældre både venter på og frygter lidt. Nogle børn mærker næsten ingenting, mens andre reagerer tydeligt.

Hvorfor gør tandfrembrud ondt?

Når en tand er på vej op, bevæger den sig fra kæbeknoglen, gennem gummen og tandkødet. Det giver tryk, spænding og ømhed – nogle gange i et par dage, før tanden faktisk kan ses. Når tanden først er brudt igennem huden, vil smerterne så småt forsvinde. Det tager typisk 5 dages tid, hvor barnet er påvirket af tandfrembruddet.

Små børn bruger munden meget, til amning, spisning og blot når de leger og undersøger. Smerter og kløe kan påvirke barnet meget.

Når amningen og spisning bliver svært

Under tandfrembrud er det helt almindeligt at barnets sutteteknik ændrer sig. Nogle børn vil under tandfrembrud:

  • Sutte overfladisk
  • Slippe vakuum ofte
  • Svubbe/skøjte på bryst eller flaske
  • Bide sammen i stedet for at sutte

Er barnet begyndt på fast føde er det også normalt at det midlertidigt afviser maden eller ikke er så god til at spise som normalt. Det er helt normalt hvis barnet:

  • Spiser mindre i en periode
  • Kun vil have blødt mad
  • Skruer op for amning og ned for lysten til mad

Så længe barnet trives og ikke afviser alle former for væske, er det sjældent et problem.

Støt barnet under tandfrembrud

Man kan ikke forkorte tiden det tager for tanden at bryde igennem, men man kan støtte barnet igennem det. Det kan f.eks. lindre på smerterne at:

  • Give barnet bidelegetøj, gerne køligt (ikke frossen)
  • Tilbyde hyppige, korte amninger
  • Benytte kølende teething gel 
  • Lade barnet bruge en sut, også i vågentid
  • Sænk forventningerne til måltider
  • Masser barnets gummer med en finger
  • Masser kæben, på ydersiden hvor tanden bryder igennem
  • Brug Panodil efter lægens anvisning

Hvornår skal man være opmærksom?

Tandfrembrud kan give ubehag og feber. Det er normalt og ufarligt. 

Hvis du er i tvivl, eller dit barn virker alment påvirket, er det altid relevant at tale med sundhedsplejerske eller læge.