Forfatter: Julie Guldborg

Udgivet i af

Suttevabler

Mange spædbørn får på et tidspunkt suttevabler på læberne. For nogle forældre giver det anledning til bekymring, mens andre får at vide, at det er helt normalt og ikke noget, man skal tage sig af. 

Sandheden ligger ofte midt imellem. 

Suttevabler i sig selv er sjældent et problem. Men årsagen til, at de opstår, kan være et problem. Det er i hvert fald noget vi skal være nysgerrige på.

Hvad er en suttevabel?

En suttevabel er en lille hævelse eller blære på læben – ofte midt på overlæben, som opstår på grund af friktion. 

Den kan ses både hos børn der ammes og børn der får flaske. 

Hos mange nyfødte ses den klassiske lille suttevabel i de første uger. Den kan komme og gå og betyder som regel ingenting. Små variationer i hvordan baby får fat på brystet, kan være nok til, at den opstår kortvarigt.

Hvornår skal man være opmærksom på suttevabler?

Suttevabler bliver først interessante, når de:

  • Er brede eller meget tydelige
  • Opstår igen og igen 
  • Sidder på både over- og underlæbe
  • Eller ledsages af andre tegn på udfordret sutteteknik

Her kan suttevablerne være et tegn på, at barnet kompenserer for noget i sin måde at sutte på.

Suttevabler ved dårlig sutteteknik

Når barnet ikke får et dybt og stabilt tag om brystet, kan brystvorten komme til at svubbe ind og ud mellem læberne. Det skaber friktion – og friktion giver vabler. 

I stedet for at bruge tungen effektivt, kan barnet komme til at:

  • Knuge sig fast med læberne
  • Arbejde mere med læber og kind, end med tungen
  • Bruge flere kræfter end nødvendigt

Det gør amningen hård og mindre effektiv.

Hvad kan du selv gøre?

  1. Fokus på deep latch

Brystvorten (eller flaskesutten) skal så langt ind i munden, at den lander ved den bløde del af ganen. Det mindsker friktion og gør amningen mere effektiv.

  1. Tjek læberne

Når barnet har fået fat, tjekker du at læberne ligger pænt og foldet ud omkring brystet eller sutten. De må ikke ligge nede i brystet og gnave.

Skal man altid gøre noget ved suttevabler?

Ikke nødvendigvis.

Hvis:

  • Barnet trives
  • Tager fint på
  • Amningen eller flaskegivningen ellers fungerer
  • Suttevablerne er små og forbigående

… Kan det give mening at se tiden an, men stadig være nysgerrig og opmærksom.

Hvis: 

  • Suttevablerne er store, brede eller vedvarende
  • Barnet virker hurtigt træt under måltider
  • Der er smerter ved mor ved amning
  • Vægtøgningen er udfordret

… bør man kigge nærmere på sutteteknik og mundmotorikken som helhed. 

Udgivet i af

Madglæde starter i køkkenet – 0 til 6 år

For mange forældre kan køkkenet føles som et upraktisk sted at have børn. Det sviner, tager længere tid og resultatet bliver sjældent, som man havde forestillet sig. Alligevel er køkkenet et af de mest værdifulde steder at inddrage børn.

Læs med og lær, hvordan du kan tage dit barn med i køkkenet og skabe tryghed omkring mad fra en tidlig alder.

Madlyst starter længe før barnet skal spise

At være med i køkkenet handler ikke om at spise. Det handler om at se, lugte, røre og være en del af processen. Når børn oplever mad med alle sanser, uden pres for at smage, skaber det tryghed omkring maden. 

At tage barnet med i køkkenet, kan være med til at forebygge kræsenhed og mindske usikkerhed omkring nye fødevarer. Børn, der ved hvor maden kommer fra, er mere tilbøjelige til at putte det i munden, og være trygge ved det. 

Jo tidligere barnet får lov at være med, jo lettere bliver det for dig som forælder. Opbyg gode rutiner og find ud af, hvad dit barn godt kan lide at hjælpe med i køkkenet. Så bliver det ikke ved med at være et stort projekt at have dem med.

Hvad kan barnet lave i køkkenet?

Det er vigtigt at opgaverne i køkkenet passer til barnets udvikling, så det både er stimulerende og sikkert for barnet at være med. I får den roligste oplevelse ud af det, hvis du som forælder har forberedt på forhånd, hvad barnet præcist skal deltage i.

0-6 mdr

I denne alder handler det mest om at være med. Barnet kan ligge i en skråstol på køkkenbordet eller sidde i en højstol, når det kan sidde stabilt. Hvis det fungerer for jer, kan barnet også være i vikle eller bæresele. Selvom barnet ikke forstår, hvad der sker, vænner det sig til lyde, dufte og stemningen i køkkenet.

6-12 mdr

Nu kan barnet sidde med en skål og en ske og begynde at spejle dine bevægelser. Fyld gerne noget i skålen, der er sikkert at røre ved og smage på. Det kan være et par kogte pastaer eller nogle bløde bær. Det er ikke vigtigt, at det er en del af det færdige måltid, men blot at barnet er med.

1-1,5 år

Når barnet kan stå sikkert, kan det stå ved bordet, gerne i et læringstårn, så det står stabilt og trygt. Her kan barnet putte grøntsager i skåle eller skylle dem i vasken. Barnet har formentlig ikke meget tålmodighed, og det er helt fint.

1,5-2 år

Barnet begynder nu at kunne hælde fra en lille kande. For eksempel vand i gryden eller mel i skålen. At ælte dej er også ofte et hit og giver god sanselig erfaring. Barnet kan sagtens lære rutinen at vaske hænder både før og efter madlavning.

2 år 

Finmotorikken er bedre, og barnet kan hjælpe med at skrælle klementiner, bælge ærter eller skære bløde grøntsager eller kogte æg. Brug redskaber, der passer til alderen, og sørg for at skærebrættet ligger fast på bordet.

3 år

Barnet har typisk mere koncentration og kan følge flere små trin. Opgaverne skal stadig være tydelige og overskuelige. Det kan f.eks. være at rulle pizzadej ud, smøre tomatsauce på og lægge fyld på.

4 år

Her kan barnet inddrages mere fra start til slut ved simple retter. Det kan også hjælpe med at rydde op, vaske op eller smide skrald ud. Mange børn i denne alder nyder også at dyrke krydderurter eller hjælpe i køkkenhaven.

5 år

Barnet begynder at få nuancerede holdninger til maden og kan være med til at træffe valg. Det kan smage til, foreslå variationer og være med til at planlægge måltider. Giv barnet små valg, som f.eks. om der skal majs eller ærter i retten.

6 år

Nu bliver barnet ofte interesseret i målinger og opskrifter. Det kan tælle deciliter mel, knække æg, bladre i kogebøger og være med til at skrive eller tegne indkøbslister.

Det må gerne tage tid 

Man skal ikke tage barnet med i køkkenet, når maden skal være hurtig færdig. Når du har barnet med i køkkenet er det kvalitetstid, det er læring og en investering i barnets forhold til mad. 

Find flere indlæg om at inddrage dit barn i køkkenet eller skabe madglæde hos barnet, på bloggen.

Udgivet i af

Når børn savler meget

Savl kan fylde overraskende meget i hverdagen med små børn. Gennemblødte hagesmække, våde bluser, rød hud omkring munden… Og den tilbagevendende tanke, er det her normalt?

Savl er en helt naturlig del af barnets udvikling, især i de første leveår, hvor munden bruges aktivt til at udforske verden, tænderne bryder frem, og mundmotorikken gradvist modnes. 

Samtidig kan der være situationer, hvor savlen fortsætter længere end forventet, fordi munden eller vejrtrækningen ikke arbejder helt optimalt. I de tilfælde kan det give god mening at være nysgerrig på, hvad der ligger bag.

Hvorfor savler børn egentlig?

Savl (spyt) har vigtige funktioner. Det er med til at:

  • beskytte slimhinderne
  • blødgøre maden
  • gøre det lettere at tygge og synke
  • rense tænder og mund
  • fordele smag rundt i munden

Hos babyer og tumlinger er spytproduktionen naturligt høj, samtidig med at munden stadig er i gang med at udvikle koordinationen mellem sutte-, tygge-, og synkefunktioner. 

I perioder kan det derfor være svært for barnet at holde spyttet inde i munden – både fordi der produceres mere spyt, og fordi munden ofte står åben, når barnet bruger den aktivt ti at undersøge legetøj og omgivelser.

Tidspunkter hvor savl stiger helt naturligt

Der er perioder, hvor savlen kan øges uden det betyder, at noget er galt:

Når munden udvikler nye færdigheder

Mange børn savler mere i perioder, hvor munden er i gang med at lære noget nyt. Det kan være når reflekser bliver aktive eller gradvist integrerede, eller nye bevægelser øves. F.eks. omkring de 3-6 mdr. vil barnet opdage at det kan lave spytbobler og pruttelyde med munden.

Ved tandfrembrud

Tandfrembrud kan give øget savl, tyggetrang og irritation omkring munden. Tænder bryder frem med jævne mellemrum de første år og er derfor en tilbagevendende årsag til øget savl.

Ved overgangen til fast føde

Når barnet begynder på fast føde, skal munden lære meget nyt. Spytproduktionen tilpasser sig arbejdet med maden, og for nogle børn kan det betyde, at der produceres mere spyt – også på andre tidspunkter af dagen end under selve måltidet.

Den orale fase

Den orale fase er en relativt lang periode i barnets liv, som typisk starter omkring 3-månedersalderen og aftager igen omkring 1-årsalderen. I denne fase undersøger barnet verden med munden, tygger på sine hænder, bider i legetøj og bruger munden aktivt i leg. Det er derfor helt normalt at spytproduktionen er høj, og at meget af savlen løber ud af munden, mens barnet er optaget af at udforske.

Ved forkølelse eller næseirritation

Hvis næsen er tilstoppet eller irriteret, ændrer vejrtrækningen sig ofte, og barnet kan savle mere end vanligt. Det er en midlertidig tilpasning, som bør aftage igen, når næsen bliver fri.

Tidspunkter hvor man bør være nysgerrig på hvorfor barnet savler

Savl bliver ofte mest interessant, når det ikke længere føles som en fase, eller når det hænger sammen med andre tegn på udfordringer med munden eller vejrtrækningen. 

Her kan det give mening at være ekstra opmærksom:

Når barnet savler meget efter 2-3 årsalderen

Nogle børn savler længere end andre, og udvikling er individuel. Men hvis savlen er tydelig og vedvarende efter 2-3 år, kan det være relevant at kigge på mundmotorikken.

Når barnet er mundvejrtrækker

Savl og mundvejrtrækning følges ofte ad, fordi åben mund gør det sværere at holde spyttet inde. Du kan blandt andet være nysgerrig, hvis du ofte ser:

  • at barnets mund står åben under søvn
  • at læberne virker tørre
  • at barnet virker konstant tilstoppet i næsen

Du kan læse mere om mundvejrtrækning, og hvorfor du skal være opmærksom på det her.

Når barnet også har spise-udfordringer

Hvis savl ledsages af tydelige udfordringer med at tygge, synke og håndtere mad i munden eller hyppig hoste og gagging, kan det være tegn på at munden ikke forstår at arbejde med konsistenserne. Her kan det være værd at få en faglig vurdering.

Har du brug for afklaring?

Hvis du oplever, at savlen er vedvarende, og er nysgerrig på om det hænger sammen med dit barns mundmotorik, kan en mundmotorisk undersøgelse være en måde at få klarhed på. 

Du kan læse mere om undersøgelsen og finde tider her.

Booking

Udgivet i af

Kan man træne sutteteknik, når sutterefleksen er væk?

Mange forældre ved, at sutterefleksen forsvinder efter de første måneder. Derfor kan det hurtigt give anledning til tanken om, at man ikke længere kan ændre på, hvordan barnet sutter. Det kan føles både endeligt og lidt opgivende.

Virkeligheden er heldigvis mere nuanceret.

Hvad er sutterefleksen?

Sutterefleksen er en medfødt refleks, som hjælper spædbarnet med at overleve. Den aktiveres, når noget placeres i ganen. Når brystet, en flaske, en sut eller en finger stimulerer området, udløses en automatisk suttebevægelse. 

Refleksen gør det muligt for det helt lille barn at sutte uden bevidst styring.

Omkring 3-månedersalderen begynder sutterefleksen gradvist at integreres. Det betyder ikke, at barnet stopper med at sutte, men at suttebevægelsen i højere grad bliver viljestyret, og mindre refleksbaseret.

At træne sutteteknik i de første måneder

Mange børn finder hurtigt en god og funktionel sutteteknik helt af sig selv. De malker brystet effektivt, får nok mælk og amningen foregår uden smerter.

Oplever man udfordringer, for eksempel at barnet har svært ved at få fat, sutter overfladisk eller at amningen gør ondt, kan sutteteknikken ofte støttes og forbedres.

Så længe sutterefleksen er aktiv, er det relativt nemt at arbejde direkte med suttefunktionen. Her kan man udnytte refleksen og stimulere ganen med en finger, og på den måde støtte suttebevægelsen. I den periode giver klassisk suttetræning mening.

Men hvad så, når sutterelfeksen er integreret?

Når sutterefleksen er integreret, kan man stadig arbejde med sutteteknikken. 

Det, der ændrer sig, er hvordan man gør det.

I takt med at refleksen fylder mindre, bliver den generelle mundmotorik vigtigere. Fokus flytter sig fra at træne selve suttebevægelsen isoleret til at skabe bedre forudsætninger for, at sutningen kan fungere.

Det handler blandt andet om:

  • Tungens bevægelighed
  • Samarbejdet mellem kinder, læber og tunge
  • Styrke og udholdenhed i mundens muskulatur

Ved at støtte den generelle mundmotorik på et alderssvarende niveau, kan man ofte se at sutteteknikken forbedres af sig selv.

Når sutteteknikken ændrer sig efter 3 måneder

Det er normalt, at udfordringer med sutteteknikken først bliver tydelige, når barnet er omkring 3 måneders alderen. 

I de første måneder hjælper sutterefleksen barnet med at sutte automatisk. Det betyder, at barnet i en periode kan kompensere for eventuelle spændinger, nedsat bevægelighed i tungen eller mindre optimal teknik.

Når sutterefleksen gradvist integreres, skal barnet selv styre bevægelserne i munden. Det er ofte her, man begynder at opleve nye smerter, uro, tab af vakuum, eller at barnet bliver hurtigt træt ved brystet.

Det betyder ikke, at teknikken pludselig er blevet dårlig, men at barnet ikke længere kan kompensere på samme måde. Det er helt normalt først at blive opmærksom på udfordringerne på dette tidspunkt.

Hvad kan man realistisk forvente?

Når man arbejder med sutteteknik efter barnet er 3 måneder, handler det ikke om at opnå perfektion. Man kan ikke altid forvente samme “klassiske” sutteteknik som hos et nyfødt barn. 

Til gengæld er målet ofte at:

  • Fjerne smerter ved amning
  • Gøre amningen mere effektiv 
  • Mindske kompensation med læber og kæbe
  • Fjerne gener som luftslugning
  • Undgå at barnet bliver udmattet og falder i søvn under amning

Der er ingen garanti for at sutteteknikken bliver perfekt, men den kan næsten altid optimeres. Uanset om barnet er 4, 9 eller 15 måneder.

Vil du læse mere?

Hvis du vil blive klogere på, hvordan du kan støtte dit barns mundmotorik på en alderssvarende måde, kan du læse mere her på bloggen eller finde et program med enkle mundmotoriske øvelser, der har fokus på bevægelighed, bevidsthed og funktion i munden.

Programmer
Udgivet i af

Hvornår er baby klar til fast føde?

Overgangen fra mælk til fast føde er en stor milepæl – og for mange forældre også forbundet med usikkerhed. For hvornår er baby egentlig klar? Og hvordan ved man, hvor hurtigt man skal gå frem?

Der findes ikke ét tidspunkt, der passer til alle børn. Klarhed til fast føde handler ikke (kun) om alder, men om barnets samlede udvikling. Herunder kropskontrol, sanser, mundmotorik og fordøjelse. 

Alder er en rettesnor

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at fast føde introduceres omkring 6-måneders alderen. For mange børn passer det fint. For andre har kroppen brug for lidt mere tid, og det er også helt normalt. 

Det er vigtigt at huske, at børn under 12 måneder fortsat får størstedelen af deres næring fra mælk. I starten handler fast føde i høj grad om læring og erfaring, ikke om at blive mæt.

Tegn på at baby er klar til fast føde

I stedet for kun at kigge på kalenderen, kan det være hjælpsomt at se på barnets færdigheder og signaler. 

Typiske tegn på klarhed er, at baby:
– Kan sidde oprejst med minimalt støtte
– Har stabil hovedkontrol
– Viser interesse for mad 
– Kan tage fat om ting og føre dem til munden
– Er begyndt at gumle på hænder og legetøj

Disse tegn fortæller, at kroppen er i gang med at koordinere bevægelse, sanser og stabilitet. De vigtigste elementer i madopstart. 

Mundmotorik spiller en central rolle

At spise fast føde kræver mere end lyst og nysgerrighed. Tunge, læber, kinder og kæbe skal arbejde sammen i en koordineret bevægelse, samtidig med at munden skal håndtere nye smage, teksturer og bevægelser.

Hvis mundmotorikken endnu ikke er helt klar, kan det vise sig som:
– Gentagen gagging
– Svært ved at flytte maden rundt i munden
– Mad der pakkes i kinderne
– Uro, ubehag og modstand ved måltider

Det betyder som regel ikke, at barnet ikke må spise, men at tempoet skal tilpasses.

Gagging

Gagging er en naturlig del af madopstart og ikke det samme som at få maden galt i halsen. Det er kroppens måde at lære, hvor maden befinder sig i munden, og bekræfte sig selv i at det kan kontrolleres. 

Hos nogle børn er gagging dog meget udtalt eller opstår også i andre situationer, f.eks. ved brug af sut, legetøj eller berøring i munden. Her kan det være tegn på et øget behov for kontrol, som kompensation, fordi mundens bevægelser er ukoordinerede eller fastlåste af spændinger, stramt tungebånd eller lign.

Klarhed handler også om tryghed

Selvom et barn opfylder mange af de fysiske tegn på klarhed, spiller tryghed en afgørende rolle. Stemningen omkring måltidet, tempoet og forældrenes ro har stor betydning for, hvordan barnet oplever maden. 

Barnet skal ikke spise fast føde under pres. Når barnet føler sig trygt, lærer kroppen hurtigere, og oplevelsen bliver bedre for både barn og forældre.

Når det går lidt for stærkt

Nogle gange er udfordringen ikke, at barnet ikke var klar, men at tempoet bliver for højt. Kroppen kan godt have brug for pauser undervejs i madopstarten. 

Tegn på, at det kan være en god idé at skrue ned for mængderne eller holde en pause, kan være at barnet:
– Virker utrygt ved maden
– Mister interessen eller afviser måltidet
– Vender hovedet væk eller lukker munden
– Ikke selv fører maden til munden
– Bliver hurtigt overstimuleret eller frustreret

Også fordøjelsen kan reagere, hvis introduktionen går lidt for hurtigt. Det kan både vise sig som forstoppelse, uro i maven eller mavepine. Her kan det være nærliggende at fokusere på hvilke madvarer barnet får, men ofte handler det mere om mængden og tempoet. Giv maven tid og ro til at følge med den nye belastning.

Når du bliver i tvivl

Alle børn udvikler sig forskelligt. Nogle kaster sig hurtigt ud i maden, andre tager små skridt over længere tid. Sidstnævnte kan faktisk være en fordel, så krop, sanser og fordøjelse, kan nå at følge med. 

Oplever I vedvarende udfordringer, kan det give mening at kigge på mundmotorikken.

Udgivet i af

Mundvejrtrækning hos børn – er det farligt?

Kroppen er lavet til at trække vejret gennem næsen. Her bliver luften renset, varmet og fugtet, inden den når lungerne. Samtidig understøtter næsevejrtrækning udviklingen af munden og hele kraniet.

Når næsevejrtrækning fungerer, hviler tungen oppe i ganen, læberne er lukkede, og kroppen kan slappe af – både i vågen tilstand og under søvn.

Hvad sker der ved mundvejrtrækning?

Ved mundvejrtrækning springer kroppen nogle af de vigtige trin over. Luften kommer direkte ind gennem munden, uden den filtrering og forberedelse, som næsen står for.
Du kan opdage mundvejrtrækning ved dit barn, hvis:

  • Munden står åben i hvile eller under søvn
  • Barnet snorker 
  • Læberne er tørre 
  • Tungen ligger midt i munden eller ud over tænderne
  • Næsen lyder stoppet 
  • Barnet sidder med åben mund under koncentration, f.eks. ved leg eller når der tegnes og læses

Når et barn trækker vejret gennem munden i stedet for næsen over længere tid, kan det påvirke flere aspekter af deres trivsel:

1. Søvn og energi

Mundvejrtrækning er ofte forbundet med snorken, urolig søvn og hyppige opvågninger. Kroppen får ikke den samme rolige, restituerende søvn som ved ren næsevejrtrækning.

2. Helbred

Kroppen har brug for filtrering og fugtning af luften, for at beskytte lungerne og immunforsvaret. Den anden vej rundt, kan barnets mundvejrtrækning også være tegn på at der allerede er en helbredsudfordring, i form af allergi, forstørrede mandler/polypper eller stramt tungebånd.

3. Mundens og ansigtets udvikling

Forskning viser, at børn, der trækker vejret gennem munden, oftere udvikler en anden form for kraniofacial vækst. Det betyder at kæben kan være mere tilbagetrukket, ganen bliver højere og smallere, og tandstillingen bliver tæt og skæv, på grund af den måde muskler og knogler tilpasser sig mundvejrtrækningen. (Zhao et al. 2021)

4. Flere huller i tænderne

Mundvejrtrækning udtørrer munden og nedsætter savlproduktionen, så der er dårligere beskyttelse mod bakterier. Det vil sige øget risiko for karies og tandkødsproblemer.

5. Sanseintegration og regulering

Ved mundvejrtrækning arbejder kroppen i et mere overfladisk og uroligt mønster. Det påvirker nervesystemt og hænger ofte sammen med sansemæssig uro, lavere kropsfornemmelse og øget tendens til at blive hurtigt overstimuleret.

Er mundvejrtrækning altid farligt?

Det korte svar er nej. Lejlighedsvis mundvejrtrækning, f.eks. under en forkølelse, er normalt og ufarligt. Ligesom man automatisk trækker vejret gennem munden under hård fysisk aktivitet. Det er kroppens måde at øge luftindtaget på i en given situation.

Det er først, når mundvejrtrækning bliver den dominerende vejrtrækningsmetode, selv når næsen er fri, at det kan begynde at påvirke udvikling, funktion og trivsel negativt.

Hvordan kan man støtte næsevejrtrækning?

Kroppen vil som udgangspunkt altid vælge næsevejrtrækning, hvis den kan. Det kan derfor være en god start, at se på om der er noget, der fysisk hindrer luft gennem næsen, som:

  • Allergi
  • Forkølelse og slim
  • Forstørrede mandler eller polypper
  • Anatomiske forskelle som skæv næseskillevæg

Næst efter kan man, alt efter alder, spørge barnet om det kan prøve at trække vejret gennem næsen, og spore sig ind på om noget gør ondt eller føles forkert.

Vil du støtte dit barn hjemme?

Jeg har lavet et program med fokus på næsevejrtrækning. Det indeholder 8 simple mundmotoriske øvelser, der støtter læbelukke, tungens hvileposition og vejrtrækning gennem næsen. 

Programmet findes til tre aldersgrupper, lige her:

Næsevejrtrækning 0-11 mdr
Næsevejrtrækning 1-2 år
Næsevejrtrækning 3-6 år

Udgivet i af

5 tidlige tegn på dårlig mundmotorik

Mundmotorik handler om, hvordan barnets mund arbejder i hverdagen, med helt almindelige færdigheder, som amning, spisning, at synke, trække vejret og senere tale. 

Hos mange børn udvikler det sig glidende og uden problemer. Hos andre kan kroppen tidligt vise små tegn på, at noget er sværere. 

Det er ikke tegn, man skal være bekymret over, men signaler, der kan være værd at være nysgerrige på.

Mundmotoriske udfordringer viser sig ofte tidligt

Når mundens muskler, bevægelser og koordination er udfordret, vil barnet ofte begynde at kompensere. Det betyder at barnet finder en alternativ måde at bruge sin mund på, så det alligevel kan lykkes at amme, spise og trække vejret. Men munden er ikke designet til at blive brugt på disse alternative måder, og det giver derfor nogle udfordringer.

Her er fem af de tidligste og mest almindelige tegn, jeg møder i praksis.

1. Når amning gør ondt, og justeringer ikke hjælper

Smertefuld amning kan have mange årsager. Men hvis:

  • – Amning fortsat gør ondt, selvom stillinger er justeret
  • – Der er behov for konstant støtte, f.eks. ammebrik
  • – Barnet ikke tager tilstrækkeligt på, trods hyppig amning
  • – Mor oplever sår eller vedvarende ubehag

…kan det være tegn på, at barnets mund ikke arbejder optimalt omkring brystet. 

Når tunge, læber, kinder og kæber har svært ved at samarbejde, bliver det hårdere for barnet at sutte. 

2. Refluks

Refluks forbindes ofte med maven, som et fordøjelsesproblem, men hænger i mange tilfælde sammen med mundens funktion. Der bør altid undersøges om det er allergibetinget først. 

Hos nyfødte og spædbørn kan det vise sig som:
– Hyppig gylp
– Uro efter måltider
– Gentagne synkelyde eller rallen, som om noget ligger i svælget

Hos større babyer kan det komme til udtryk som:
– Opkast i forbindelse med fast føde
– Halsbrand eller ubehag efter spisning
– Synkebesvær

Ofte handler det om, at barnet sluger luft, enten sammen med mælk, mad eller endda savl – noget der nemt sker, hvis sutte-/tygge- og  synkebevægelserne ikke er koordinerede.

3. Gagging

Gagging er normalt i udviklingen, især ved madopstart. Men når barnet:

  • – Gagger på sut, legetøj eller fingre
  • – Reagerer kraftigt på berøring i munden
  • – Har en meget yderlig brækrefleks

…kan det være tegn på, at mundens sanseintegration og bevægelser ikke er tilstrækkeligt afstemte. 

Her er det vigtigt at skelne mellem normal læring og gentagne, belastende reaktioner.

4. Øreproblemer og uro omkring ørene

Øreproblemer forbindes sjældent direkte med mundmotorik, men ofte der faktisk en sammenhæng. 

Børn der:
– Gentagne gange har væske i mellemøret
– Tager sig til ørerne
– Sover uroligt eller virker generede ved at ligge ned

…kan have udfordringer med synkning. Synkning er nemlig en vigtig del af trykudligningen i øret. 

5. Sover med åben mund

Tungens naturlige hvileplads er oppe i ganen. Nogle gange er tungen så udfordret, at den ikke kommer helt op i ganen, men lægger sig midt i munden eller helt ned i bunden.

Hvis barnet ofte:

  • Sover med åben mund
  • Har tørre læber
  • Trækker vejret gennem munden i hvile

…kan det være tegn på, at tungen hviler lavt i munden, og læbelukket ikke er stabilt.  

Mundens hvileposition spiller en vigtig rolle for vejrtrækning, søvn og den generelle mundmotoriske udvikling.

Når flere tegn går igen

Ingen børn har alle tegn, og mange oplever enkelte udfordringer i perioder. Men når flere af disse tegn er vedvarende, kan det give mening at kigge nærmere på mundmotorikken som helhed. 

Tidlige tegn er ikke noget man nødvendigvis skal handle drastisk på, men de er værdifulde pejlemærker, som kan hjælpe os med at støtte barnet tidligt.

Vil du vide mere om mundmotorik?

Hvis du genkender et eller flere af tegnene, kan det være hjælpsomt at forstå, hvordan mundmotorik hænger sammen med amning, spisning og vejrtrækning. Du kan læse mere om, hvad mundmotorik er, og hvordan den støttes her på bloggen.

Udgivet i af

Tandfrembrud – hvornår kommer tænderne?

De fleste børn får deres første tænder omkring 6-månedersalderen, men det kan være lige så normalt i spændet mellem 4 og 12 måneder. 

Som tommelfingerregel ser rækkefølgen ofte sådan ud:

Nederste fortænder (6-10 mdr)

Øverste fortænder (8-12 mdr)

De næste fortænder øverst (9-13 mdr)

De næste fortænder nederst (10-16 mdr)

Første kindtænder (13-19 mdr)

Hjørnetænder øverst (16-22 mdr)

Hjørnetænder nederst (17-23 mdr)

Anden række kindtænder (23-33 mdr)

Når tænderne kommer lidt hulter til bulter

Hos nogle børn følger tandfrembruddet ikke bogen. Tænderne kan komme i en anden rækkefølge, springe trin over eller komme flere på én gang. 

Det betyder som udgangspunkt ikke det store. Tandfrembrud styres både af genetik og individuel udvikling. Det vigtigste er ikke rækkefølgen, men blot at tænderne kommer frem over tid. 

Tandfrembrud er en proces

Tandfrembrud sker ikke fra den ene dag til den anden. En enkelt tand kan tage flere uger om at bryde igennem tandkødet og herefter flere uger om at vokse helt ud. 

Ligesom så meget andet i den tidlige udvikling er der forskel fra barn til barn. Nogle børn bemærker det næsten ikke, andre har brug for lidt ekstra støtte og tålmodighed under tandfrembrud.

Opdag tandfrembrud før du kan se tanden

Når tænderne er på vej, arbejder munden ekstra meget. Barnet kan mærke at tænderne er på vej, længe før vi kan se dem. 

Det kan betyde:

  • Barnet tygger mere på legetøj og hænder
  • Barnet har mindre lyst til amning og mad
  • Øget savlproduktion
  • Barnet er mere pylret og urolig
  • Røde gummer eller rød kind/kinder
  • Behov for mere kropskontakt
  • Barnet sover dårligere

Hvornår skal man være ekstra opmærksom?

Tandfrembrud kan give ubehag og feber. Det er normalt og ufarligt. 

Hvis du er i tvivl, eller dit barn virker alment påvirket, er det altid relevant at tale med sundhedsplejerske eller læge.

Udgivet i af

OMFT terapi – hvad det kan, og hvad det ikke kan

Orofacial Myofunktionel Terapi – også forkortet OMFT – er målrettet træning af musklerne i munden. Det handler om styrke- og tekniktræning af tunge, læber, kinder og kæber, for at støtte funktioner som vejrtrækning, spisning, synkning og tale.

OMFT er træning. Man kan sammenligne det med et træningsforløb for kroppen, hvor de samme muskler trænes med de samme øvelser over tid for at opnå bedre styrke, kontrol og koorsination.

Hvad er Orofacial Myofunktionel Terapi?

  • Orofacial: Munden og ansigtet
  • Myo: Muskler
  • Funktionel: Hvordan musklerne bruges og kontrolleres

OMFT handler altså om at styrke funktionen i mundens muskler. Det for eksempel være arbejde med:

  • tungens hvile og bevægelse
  • vejrtrækning
  • tygning og spisning
  • synkning og drikke 
  • mundens mimik
  • styrke i læber og tunge
  • kontrol over funktioner som at puste og suge

OMFT er træning – eller genoptræning – af disse bevægemønstre, så musklerne arbejder mere hensigtsmæssigt sammen.

OMFT i forbindelse med stramt tungebånd

OMFT bruges ofte som støtte i arbejdet med stramt tungebånd. Når tungebåndet har begrænset tungens bevægelighed, har musklerne ikke haft mulighed for at arbejde frit.

OMFT kan hjælpe tungen med at lære at bruge sin fulde længde og bevægelighed, både før og efter et eventuelt klip af tungebåndet. For mange giver det god mening at påbegynde OMFT-øvelser ingen et klip, så tungen allerede er vant til de bevægelser og teknikker, der senere skal bruges.

OMFT er ikke en selvstændig behandlingsform

Det er vigtigt at være tydelig omkring, hvad OMFT ikke er.

OMFT er ikke en magisk løsning og kan ikke stå alene. Det er én vigtig brik i et større puslespil. Selvom ordet “terapi” kan give indtryk af en samlet behandlingsform, er OMFT i praksis et redskab – en samling øvelser, der har til formål at træne munden.

OMFT arbejder ikke direkte med spændinger i kroppen, bindevæv eller andre underliggende faktorer. Derfor giver det ofte god mening at kombinere et OMFT-forløb med kropsbehandling, så både mund og krop får de bedste forudsætninger.

Hvordan foregår OMFT terapi?

OMFT foregår som et struktureret træningsforløb, hvor man guides gennem en række øvelser. Det kan være fysisk til stede med OMFT-terapeuten eller online, via video- og billedmateriale. 

Øvelserne tilpasses alder og behov, og intensiteten øges gradvist – ligesom ved anden muskeltræning. Ikke alle øvelser giver mening for alle, og programmer sammensættes altid ud fra barnets udgangspunkt og mål.

Et klassisk OMFT-forløb strækker sig ofte over 6-12 uger med daglig træning. I nogle tilfælde fortsættes enkelte øvelser over længere tid.

Hvem kan få OMFT?

OMFT kræver, at barnet kan følge instruktioner og udføre øvelser med en vis koncentration og viljestyrke. De fleste børn fra ca. 5 år og opefter kan deltage i et klassisk OMFT-program, naturligvis tilpasset alder.

Yngre børn kan dog have behov for træning af de samme funktioner – for eksempel ved stramt tungebånd eller spise- og ammeudfordringer. Her tilpasses øvelserne så de udføres med hjælp eller ved hands on teknikker fra forældrene. Det er ikke klassisk OMFT, men ofte inspireret af OMFT-principper og omtales nogle gange som “Mini myo”.

OMFT hos Minimyo

Hos Minimyo tilbydes OMFT-inspireret træning som en del af et helhedsorienteret forløb for børn i alderen 0-6 år. Forløbet starter med en mundmotorisk undersøgelse, hvorefter øvelser og behandling tilpasses barnets behov. 

Bookingkalender

Du kan også finde programmer med mundmotoriske øvelser her på siden, som kan bruges hjemme i hverdagen.

Programmer

Udgivet i af

Myofascial Release – hvad det er, og hvordan det kan gavne dit barn

Du har måske hørt om myofascial release, ofte forkortet MFR. Myofascial Release er en blid, manuel terapiform, hvor man arbejder med kroppens fascie – det netværk af bindevæv, som omgiver og forbinder muskler, nerver, organer og led.

I MFR anvendes lette tryk og stræk for at løsne områder, hvor bindevævet er stramt, så kroppen igen får bedre bevægelse og balance.

Hvordan kan MFR gavne børn?

Mange børn kan opleve spændinger i bindevævet – ofte uden at det er synligt udefra. Spændinger kan opstå allerede i graviditeten eller ved fødslen. Ofte opstår spændinger i bindevævet også som følge af begrænset bevægelighed et sted i kroppen.

Myofascial release kan hjælpe ved blidt at støtte kroppen i at slippe spænding, skabe bedre bevægelighed og give mere ro i nervesystemet. For de fleste børn betyder det, at kroppen og munden bliver lettere at bruge.

Mundmotorik og myofascial terapi

Et vigtigt princip bag MFR er, at kroppen er sammenhængende. Fascia forbinder ikke blot to enkelte muskler og led, men er ét kontinuerligt system, der løber fra top til tå. Tungens bindevæv har forbindelse helt ned til fødderne. 

Derfor giver det ofte mening at zoomer ud og se på hele kroppen, når vi arbejder med barnets mund.

Spændinger i mund og kæbe kan afspejle sig andre steder i kroppen. For eksempel i ryg, bækken eller omkring fordøjelsen. Omvendt kan spændinger i kroppen begrænse mundens bevægelighed og kontrol. Når vi arbejder med kroppen som helhed, kan det skabe bedre forudsætninger for, at munden fungerer mere frit.

Stramt tungebånd og MFR

Når et barn har eller har haft stramt tungebånd, handler det ikke kun om et kort stykke væv under tungen. Stramheden kan påvirke hele det fasciale netværk og skabe spændinger i kæbe, nakke og videre ned i kroppen.

Derfor anbefales kropsbehandling ofte i forbindelse med stramt tungebånd, særligt før og efter klip. Her menses manuelt arbejde med bindevævet gennem hele kroppen. 

Myofascial Release kan være en vigtig del af behandlingen af stramt tungebånd. Det er ikke et quick fix, men et supplement, der kan støtte den samlede indsats, som ofte er nødvendig, når man arbejder med stramt tungebånd.

Hvornår giver MFR mening for dit barn?

Myofascial Release kan være relevant, når:

  • Der er kompenserende spændinger i kæbe, nakke eller kroppen
  • Barnet har favoritside eller bananform 
  • Der er efterreaktioner i kroppen efter fødslen
  • Barnet har svært ved at opnå fuld kontrol af tungen og munden
  • Barnet har været, eller skal igennem frenectomy (klip af tungebånd)
Booking

En helhedsindsats for mund og krop

Når vi arbejder med barnets mund, arbejder vi også med resten af kroppen. Og når vi arbejder med kroppen, kan det afspejle sig positivt i munden. 

Vil du læse mere om, hvordan mundmotorik, vejrtrækning og kroppen hænger sammen, kan du finde flere indlæg på bloggen.