Forfatter: Julie Guldborg

Udgivet i af

Sådan stopper du dit barn i at putte alt i munden

Nogle børn bruger munden rigtig meget. De tygger i legetøj, sutter på fingre, bider i løj eller stopper næsten alt i munden. For mange forældre kan det virke mærkeligt, bekymrende – eller bare svært at stoppe.

Hvorfor bruger nogle børn munden så meget?

Munden er et af de områder på kroppen med flest sanseceller. Når barnet tygger, bider eller sutter, modtager kroppen stærkt koncentreret stimuli, fra tryk, bevægelse, smag og fornemmelse. For nogle børn er det netop den type input, de har brug for. 

Det kan være barnets måde at:

  • Finde ro i kroppen
  • Håndtere uro eller overstimulering
  • Koncentrere sig
  • Mærke munden og stimulere tunge, kinder og kæbe
  • Regulere følelser
  • Udforske verden
  • Dulme smerter 

Fagligt kaldes det ofte oral sansesøgende adfærd, men i hverdagen kan man tænke på det som: Et barn, der bruger munden som sit vigtigste redskab til at regulere sig selv.

Hvornår er det ikke længere normalt?

Hos små børn er det helt almindeligt at bruge munden meget. Især i de første leveår, under udviklingsspring eller når barnet er træt eller overstimuleret.

For nogle børn bliver det at putte ting i munden meget dominerende, og fortsætter efter barnet er 3 år. Det kan være værd at være nysgerrig på, hvis:

  • Barnet konstant tygger i tøj, ærmer, kraver eller lynlåsen på overtøjet 
  • Barnet har svært ved at stoppe, selvom du italesætter det
  • Munden altid er i brug, også når barnet ikke er træt eller overstimuleret
  • Adfærden går ud over leg, spisning eller socialt samspil

Her kan det være tegn på, at barnet har brug for mere eller anderledes støtte til regulering.

Hvad kan du selv gøre?

Det vigtige er, at målet ikke (kun) er at få barnet til at holde op med at bruge munden. I stedet handler det om at hjælpe barnet med at få det, det søger, på andre og mere hensigtsmæssige måder. Når behovet bliver mødt, vil adfærden ofte aftage af sig selv.  

  1. Giv barnet noget at bide i, der er lavet til det

    Tyggelegetøj af silikone
    Bideredskaber til spidsen af blyanter
    Bidehalskæder
  2. Målrettet oral stimulering

    Tyggegummi
    Slikkepinde og bolcher
    Eltandbørste / Vibrerende legetøj
  3. Brug munden på en funktionel måde

Blæs sæbebobler
Drik af sugerør
Tyg mad med mere modstand 

  1. Øg sanseinput i kroppen

    Dybe kram
    Kravle og klatre udenfor
    Gynge og rutsje 
  2. Gør spisning mere sansende

    Mad i forskellige konsistenser
    Mad i forskellige former og farver
    Spis med fingrene
  1. Sansestimulering gennem andre sanser

    Føl på sand, vand, modellervoks 
    Se på skiftende lys eller sanselamper
    Lyt til musik eller lydbøger 

Hvornår giver det mening at få hjælp?

At børn putter ting i munden er i sig selv ikke et problem. Mange vokser naturligt fra det. Hos andre er det et tegn på, at barnet enten har brug for mere stimulation – eller har svært ved at omsætte den stimuli, det får.

Det kan for eksempel hænge sammen med, at munden har begrænset bevægelighed og derfor ikke bearbejder sanseindtryk så effektivt. For andre handler det om, at kroppen mangler input, og at barnet søger ekstra stimuli gennem munden.

Hvis dit barn trives, er det fint med en forbigående fase, med oral stimulering. Men det kan give mening at søge mere viden og støtte, hvis:

  • Adfærden er meget intens eller vedvarende
  • Barnet virker uroligt i kroppen
  • Der samtidig er udfordringer med spisning, tale eller vejrtrækning
  • Munden aldrig rigtig finder ro

Du kan få min hjælp ved at booke en mundmotorisk.

Booking
Udgivet i af

Undgå sutteflasken de første 8 uger

De første uger med en nyfødt kan være intense. Barnet vil typisk ammes ofte, længe og nogle gange med meget korte pauser. For mange forældre kan det give en tvivl: Får mit barn mælk nok?

Der findes forskning, som viser, at børn der får sutteflaske inden for de første 8 uger, har mindre sandsynlighed for at etablere fuldamning. Sutteflaske kan forstyrre barnets sutteudvikling og forhold til brystet i de tidlige uger.

Hyppig amning er normalt

Det er helt normalt, at nyfødte vil ammes ofte. Især om aftenen kan barnet virke utilfreds, søgende og have behov for at komme til brystet igen og igen. 

Det betyder ikke nødvendigvis, at der mangler mælk. 

Tværtimod er den hyppige amning en vigtig måde, hvorpå barnet fortæller mors krop, hvor meget mælk der skal produceres. Hvis man i denne fase erstatter noget af amningen med flaske, får kroppen færre signaler, og mælkeproduktionen kan blive lavere, end barnet egentlig har brug for.

Hvornår har barnet brug for mere mælk?

Mange tror, at hyppige opvågninger om natten eller klyngeamning om aftenen betyder, at barnet ikke bliver mæt. Men det er sjældent tilfældet. 

I stedet kigger man på om barnet:

  • tager tilstrækkeligt på i vægt
  • har 6 eller flere våde bleer i døgnet
  • er vågent og reagerende 

Hvis disse ting er på plads, er der som udgangspunkt ikke tegn på, at barnet mangler mælk – heller ikke selvom det vil ammes ofte.

Når flasken gives for tidligt

Når et barn får flaske i de allerførste uger, kan det påvirke amningen på flere måder. Forskning viser, at tidlig supplering med flaske er forbundet med øget risiko for, at amningen enten ikke etableres fuldt eller ophører tidligere end planlagt. Mødre, der giver modermælkserstatning på flaske i den første måned, har markant større sandsynlighed for ikke at fuldamme efter 1-2 måneder sammenlignet med dem, der ikke supplerer (Flaherman et al., 2019).

Hverken sutteflasker, modermælkserstatning eller supplering er forkert. Men ved at benytte det for tidligt, kan det spænde ben for at få amningen godt i gang. Det skyldes blandt andet, at det reducerer barnets tid ved brystet og den stimulation, som er nødvendig for at opbygge og fastholde mælkeproduktionen i den sårbare opstartsperiode.

Flaskepræference

Bryst og flaske fungerer forskelligt. Når barnet spiser fra flaske, kommer mælken lettere og hurtigere, og det kræver mindre arbejde af munden. 

Hos helt små børn kan det betyde, at de hurtigt begynder at foretrække flasken. Det kaldes flaskepræference, og kan opstå overraskende hurtigt, især hos de yngste spædbørn. 

For nogle viser det sig ved, at:

  • Barnet vil ikke tage fat om brystet
  • Barnet sutter kortvarigt, slipper og skriger
  • Barnet mister interessen for brystet
  • Barnet skriger ved brystet, men falder til ro ved flaske
  • Barnet ikke vil arbejde for mælken ved brystet

Hvis der er behov for at supplere

Der kan være situationer, hvor barnet har behov for ekstra mælk, f.eks. hvis mor skal være væk fra barnet i en periode. 

I de første uger anbefales det da at supplere på måder, der ikke involverer sutteflaske. Det kan for eksempelvis være via kop, sprøjte eller fingerfeeding. 

På den måde kan barnet få den mælk, det har brug for, uden at amningen forstyrres unødigt.

Flaherman et al., 2019
Whipps et al., 2021

Udgivet i af

Hvorfor baby bider under amning – og hvad du kan gøre

Når barnet bider i brystet under amning, av! Det vil ske for næsten alle ammende på et tidspunkt. For nogle sker det en kort fase, og for andre kan det gentage sig i perioder.

Det er naturligt at undre sig:

Er det fordi barnet har fået tænder? Er barnet utilfreds? Er det med vilje?

Det handler ikke (kun) om tænderne

Det er rigtigt, at nogle børn begynder at bide i forbindelse med tandfrembrud. Når gummerne er ømme, kan det føles beroligende for barnet at bide i noget – også brystet. 

Men tandfrembrud er hverken den eneste eller den hyppigste årsag. 

Mange børn bider også før der er tænder eller i perioder uden aktivt tandfrembrud. Det kan hænge sammen med, at:

  • Mundens reflekser er ved at ændre sig
  • Barnet udvikler nye måder at bruge kæbe, tunge og læber på
  • Der opstår nysgerrighed og bevidsthed omkring munden 
  • Barnet er træt eller overstimuleret

I de fleste tilfælde er bid altså en del af den naturlige mundmotoriske udvikling, hvor barnet gradvist overtager mere kontrol over sin mund.

Reflekser og bideadfærd

I de første måneder er munden i høj grad styret af reflekser, som understøtter sutning og vakuum. Efterhånden som barnet bliver større, integreres disse reflekser, og munden skal i stedet lære at koordinere mere viljestyrede bevægelser som at bide og tygge.

I den overgang kan bevægelserne være mindre præcise. Det kan resultere i bid under amning, uden at barnet har nogen intention om det.

Det er vigtigt at huske, at refleksrespons har barnet meget lidt eller ingen kontrol over. 

Derfor hjælper det ikke at skælde ud eller blive vred på barnet. Det ændrer ikke barnets udvikling, og kan i stedet skabe uro og utryghed omkring amningen.

Hvordan du kan støtte barnet

Når barnet bider, kan det gøre ondt og man kan reagere uhensigtsmæssigt. Her er nogle blide måder at håndtere det på:

  • Forbliv rolig og blid
    Det er helt okay at sige “av”, men hold dit stemmen rolig. Fjern barnet fra brystet i stedet for at skælde ud. 
  • Afbryd vakuum hurtigt
    Hav en finger klar ved mundvigen, så du hurtigt kan bryde vakuum og tage barnet fra brystet. En kort pause er ofte nok, før barnet lægges til igen.
  • Stimuler gummerne før amning
    Et køligt bidelegetøj eller noget med struktur kan berolige gummerne og mindske trangen til at bide under amning.
  • Vær opmærksom på timing og signaler

Nogle børn bider mere, når de er trætte, overstimulerede eller mister fokus. Kortere amninger, på tidspunkter med mere overskud kan gøre en stor forskel.

Når du er i tvivl

Hvis biddene er meget hyppige, meget smertefulde, eller hvis barnet samtidig har andre udfordringer med amning, kan det give mening at se på mundmotorikken som helhed. 

I langt de fleste tilfælde er bid dog en forbigående fase og ikke et tegn på, at noget er galt. Ofte er det bare et tegn på, at barnet er i gang med at lære noget nyt.

Udgivet i af

Derfor virker klip af tungebånd ikke

Frenectomi er for mange børn et vigtigt skridt i arbejdet med stramt tungebånd, og der udøres i dag rigtig mange klip, både i Danmark og udlandet. Alligevel oplever nogle forældre, at klippet “ikke virker”. At amningen stadig er svær. At søvnen ikke ændrer sig. At tungen ikke begynder at fungere bedre. 

Det kan skabe både tvivl og frustration. Og netop derfor er det vigtigt at sige det tydeligt:

Klip af tungebånd virker – men ikke alene.

Klippet er en frigørelse

Et klip af tungebånd er en helt praktisk handling: en mekanisk frigørelse af tungen. Det giver tungen mulighed for at bevæge sig mere frit, men det lærer ikke tungen hvordan den skal bruges. 

Hvis man forventer, at mundmotorikken automatisk falder på plads bagefter, kan man blive skuffet. Ikke fordi klippet var forkert, men fordi arbejdet er stoppet for tidligt.

3 mulige årsager

Når det føles som om klippet ikke virker, er der ofte en af tre mulige årsager:

  1. Klippet har ikke været tilstrækkeligt
    Nogle gange er klippet for overfladisk. Det kan se fint ud, men den dybere restriktion er ikke reelt frigjort. I de tilfælde har tungen stadig ikke den bevægelighed, der er nødvendig for at ændre funktion
  2. Det efterfølgende arbejde mangler

Når tungen har været begrænset, har den ikke haft mulighed for at udvikle styrke, koordination og udholdenhed. Efter et klip er det nødvendigt at arbejde videre med:
– Mundmotorisk træning (F.eks. OMFT)
– Afspænding af bindevæv i mund og krop (kropsbehandling, f.eks. MFR)

Uden dette arbejde ved tungen ofte ikke, hvordan den skal bruge sin nye frihed. 

  1. Forventningerne har været urealistiske
    Et klip er ikke en mirakelkur. Det løser ikke i sig selv søvnproblemer, ammeudfordringer eller spisevanskeligheder fra den ene dag til den anden. Forandringer tager tid, og sker gradvist. 

Timing og tålmodighed er afgørende

Det er vigtigt at vide, at man ikke kan vurdere effekten af et klip kort tid efter. Kroppen skal nå at omstille sig, og tungen skal trænes i sin nye bevægelighed. 

Ofte giver det først mening at evaluere effekten efter 6-8 uger, når:

  • Der har været løbende behandling
  • Der er lavet daglige, målrettede øvelser
    F.eks. disse standardiserede øvelser til tungebånd
  • Kroppen har haft tid til at integrere forandringerne

At der ikke er en tydelig effekt de første uger, betyder ikke, at klippet ikke virker.

Helhedsindsatsen er det, der skaber forandring

Mundmotorikken er kompleks, og hænger tæt sammen med spændinger og bevægelsesmønstre i resten af kroppen. Derfor giver det sjældent mening at fokusere på ét enkelt sted.  

Når klip af tungebånd kombineres med mundmotorisk træning og kropsbehandling, skabes de bedste forudsætninger for, at tungen kan tage sin nye bevægelighed i brug.

I takt med at forudsætningerne ændrer sig, og nye funktioner bliver mulige, kan det også give mening at få vejledning i amning eller spisning. Det hjælper barnet – og forældrene, med at omsætte de nye muligheder til praksis i hverdagen.

Vigtig afrunding…

Klip af tungebånd virker – når det udføres ordentligt af en kompetent fagperson, og når det ses for det, det er: en praktisk frigørelse af tungen.

Men frigørelsen er kun begyndelsen. For at få reel effekt skal barnet være klar, kroppen understøttes og forløbet følges til døren med træning, behandling og realistiske forventninger.

Udgivet i af

Suttevabler

Mange spædbørn får på et tidspunkt suttevabler på læberne. For nogle forældre giver det anledning til bekymring, mens andre får at vide, at det er helt normalt og ikke noget, man skal tage sig af. 

Sandheden ligger ofte midt imellem. 

Suttevabler i sig selv er sjældent et problem. Men årsagen til, at de opstår, kan være et problem. Det er i hvert fald noget vi skal være nysgerrige på.

Hvad er en suttevabel?

En suttevabel er en lille hævelse eller blære på læben – ofte midt på overlæben, som opstår på grund af friktion. 

Den kan ses både hos børn der ammes og børn der får flaske. 

Hos mange nyfødte ses den klassiske lille suttevabel i de første uger. Den kan komme og gå og betyder som regel ingenting. Små variationer i hvordan baby får fat på brystet, kan være nok til, at den opstår kortvarigt.

Hvornår skal man være opmærksom på suttevabler?

Suttevabler bliver først interessante, når de:

  • Er brede eller meget tydelige
  • Opstår igen og igen 
  • Sidder på både over- og underlæbe
  • Eller ledsages af andre tegn på udfordret sutteteknik

Her kan suttevablerne være et tegn på, at barnet kompenserer for noget i sin måde at sutte på.

Suttevabler ved dårlig sutteteknik

Når barnet ikke får et dybt og stabilt tag om brystet, kan brystvorten komme til at svubbe ind og ud mellem læberne. Det skaber friktion – og friktion giver vabler. 

I stedet for at bruge tungen effektivt, kan barnet komme til at:

  • Knuge sig fast med læberne
  • Arbejde mere med læber og kind, end med tungen
  • Bruge flere kræfter end nødvendigt

Det gør amningen hård og mindre effektiv.

Hvad kan du selv gøre?

  1. Fokus på deep latch

Brystvorten (eller flaskesutten) skal så langt ind i munden, at den lander ved den bløde del af ganen. Det mindsker friktion og gør amningen mere effektiv.

  1. Tjek læberne

Når barnet har fået fat, tjekker du at læberne ligger pænt og foldet ud omkring brystet eller sutten. De må ikke ligge nede i brystet og gnave.

Skal man altid gøre noget ved suttevabler?

Ikke nødvendigvis.

Hvis:

  • Barnet trives
  • Tager fint på
  • Amningen eller flaskegivningen ellers fungerer
  • Suttevablerne er små og forbigående

… Kan det give mening at se tiden an, men stadig være nysgerrig og opmærksom.

Hvis: 

  • Suttevablerne er store, brede eller vedvarende
  • Barnet virker hurtigt træt under måltider
  • Der er smerter ved mor ved amning
  • Vægtøgningen er udfordret

… bør man kigge nærmere på sutteteknik og mundmotorikken som helhed. 

Udgivet i af

Madglæde starter i køkkenet – 0 til 6 år

For mange forældre kan køkkenet føles som et upraktisk sted at have børn. Det sviner, tager længere tid og resultatet bliver sjældent, som man havde forestillet sig. Alligevel er køkkenet et af de mest værdifulde steder at inddrage børn.

Læs med og lær, hvordan du kan tage dit barn med i køkkenet og skabe tryghed omkring mad fra en tidlig alder.

Madlyst starter længe før barnet skal spise

At være med i køkkenet handler ikke om at spise. Det handler om at se, lugte, røre og være en del af processen. Når børn oplever mad med alle sanser, uden pres for at smage, skaber det tryghed omkring maden. 

At tage barnet med i køkkenet, kan være med til at forebygge kræsenhed og mindske usikkerhed omkring nye fødevarer. Børn, der ved hvor maden kommer fra, er mere tilbøjelige til at putte det i munden, og være trygge ved det. 

Jo tidligere barnet får lov at være med, jo lettere bliver det for dig som forælder. Opbyg gode rutiner og find ud af, hvad dit barn godt kan lide at hjælpe med i køkkenet. Så bliver det ikke ved med at være et stort projekt at have dem med.

Hvad kan barnet lave i køkkenet?

Det er vigtigt at opgaverne i køkkenet passer til barnets udvikling, så det både er stimulerende og sikkert for barnet at være med. I får den roligste oplevelse ud af det, hvis du som forælder har forberedt på forhånd, hvad barnet præcist skal deltage i.

0-6 mdr

I denne alder handler det mest om at være med. Barnet kan ligge i en skråstol på køkkenbordet eller sidde i en højstol, når det kan sidde stabilt. Hvis det fungerer for jer, kan barnet også være i vikle eller bæresele. Selvom barnet ikke forstår, hvad der sker, vænner det sig til lyde, dufte og stemningen i køkkenet.

6-12 mdr

Nu kan barnet sidde med en skål og en ske og begynde at spejle dine bevægelser. Fyld gerne noget i skålen, der er sikkert at røre ved og smage på. Det kan være et par kogte pastaer eller nogle bløde bær. Det er ikke vigtigt, at det er en del af det færdige måltid, men blot at barnet er med.

1-1,5 år

Når barnet kan stå sikkert, kan det stå ved bordet, gerne i et læringstårn, så det står stabilt og trygt. Her kan barnet putte grøntsager i skåle eller skylle dem i vasken. Barnet har formentlig ikke meget tålmodighed, og det er helt fint.

1,5-2 år

Barnet begynder nu at kunne hælde fra en lille kande. For eksempel vand i gryden eller mel i skålen. At ælte dej er også ofte et hit og giver god sanselig erfaring. Barnet kan sagtens lære rutinen at vaske hænder både før og efter madlavning.

2 år 

Finmotorikken er bedre, og barnet kan hjælpe med at skrælle klementiner, bælge ærter eller skære bløde grøntsager eller kogte æg. Brug redskaber, der passer til alderen, og sørg for at skærebrættet ligger fast på bordet.

3 år

Barnet har typisk mere koncentration og kan følge flere små trin. Opgaverne skal stadig være tydelige og overskuelige. Det kan f.eks. være at rulle pizzadej ud, smøre tomatsauce på og lægge fyld på.

4 år

Her kan barnet inddrages mere fra start til slut ved simple retter. Det kan også hjælpe med at rydde op, vaske op eller smide skrald ud. Mange børn i denne alder nyder også at dyrke krydderurter eller hjælpe i køkkenhaven.

5 år

Barnet begynder at få nuancerede holdninger til maden og kan være med til at træffe valg. Det kan smage til, foreslå variationer og være med til at planlægge måltider. Giv barnet små valg, som f.eks. om der skal majs eller ærter i retten.

6 år

Nu bliver barnet ofte interesseret i målinger og opskrifter. Det kan tælle deciliter mel, knække æg, bladre i kogebøger og være med til at skrive eller tegne indkøbslister.

Det må gerne tage tid 

Man skal ikke tage barnet med i køkkenet, når maden skal være hurtig færdig. Når du har barnet med i køkkenet er det kvalitetstid, det er læring og en investering i barnets forhold til mad. 

Find flere indlæg om at inddrage dit barn i køkkenet eller skabe madglæde hos barnet, på bloggen.

Udgivet i af

Når børn savler meget

Savl kan fylde overraskende meget i hverdagen med små børn. Gennemblødte hagesmække, våde bluser, rød hud omkring munden… Og den tilbagevendende tanke, er det her normalt?

Savl er en helt naturlig del af barnets udvikling, især i de første leveår, hvor munden bruges aktivt til at udforske verden, tænderne bryder frem, og mundmotorikken gradvist modnes. 

Samtidig kan der være situationer, hvor savlen fortsætter længere end forventet, fordi munden eller vejrtrækningen ikke arbejder helt optimalt. I de tilfælde kan det give god mening at være nysgerrig på, hvad der ligger bag.

Hvorfor savler børn egentlig?

Savl (spyt) har vigtige funktioner. Det er med til at:

  • beskytte slimhinderne
  • blødgøre maden
  • gøre det lettere at tygge og synke
  • rense tænder og mund
  • fordele smag rundt i munden

Hos babyer og tumlinger er spytproduktionen naturligt høj, samtidig med at munden stadig er i gang med at udvikle koordinationen mellem sutte-, tygge-, og synkefunktioner. 

I perioder kan det derfor være svært for barnet at holde spyttet inde i munden – både fordi der produceres mere spyt, og fordi munden ofte står åben, når barnet bruger den aktivt ti at undersøge legetøj og omgivelser.

Tidspunkter hvor savl stiger helt naturligt

Der er perioder, hvor savlen kan øges uden det betyder, at noget er galt:

Når munden udvikler nye færdigheder

Mange børn savler mere i perioder, hvor munden er i gang med at lære noget nyt. Det kan være når reflekser bliver aktive eller gradvist integrerede, eller nye bevægelser øves. F.eks. omkring de 3-6 mdr. vil barnet opdage at det kan lave spytbobler og pruttelyde med munden.

Ved tandfrembrud

Tandfrembrud kan give øget savl, tyggetrang og irritation omkring munden. Tænder bryder frem med jævne mellemrum de første år og er derfor en tilbagevendende årsag til øget savl.

Ved overgangen til fast føde

Når barnet begynder på fast føde, skal munden lære meget nyt. Spytproduktionen tilpasser sig arbejdet med maden, og for nogle børn kan det betyde, at der produceres mere spyt – også på andre tidspunkter af dagen end under selve måltidet.

Den orale fase

Den orale fase er en relativt lang periode i barnets liv, som typisk starter omkring 3-månedersalderen og aftager igen omkring 1-årsalderen. I denne fase undersøger barnet verden med munden, tygger på sine hænder, bider i legetøj og bruger munden aktivt i leg. Det er derfor helt normalt at spytproduktionen er høj, og at meget af savlen løber ud af munden, mens barnet er optaget af at udforske.

Ved forkølelse eller næseirritation

Hvis næsen er tilstoppet eller irriteret, ændrer vejrtrækningen sig ofte, og barnet kan savle mere end vanligt. Det er en midlertidig tilpasning, som bør aftage igen, når næsen bliver fri.

Tidspunkter hvor man bør være nysgerrig på hvorfor barnet savler

Savl bliver ofte mest interessant, når det ikke længere føles som en fase, eller når det hænger sammen med andre tegn på udfordringer med munden eller vejrtrækningen. 

Her kan det give mening at være ekstra opmærksom:

Når barnet savler meget efter 2-3 årsalderen

Nogle børn savler længere end andre, og udvikling er individuel. Men hvis savlen er tydelig og vedvarende efter 2-3 år, kan det være relevant at kigge på mundmotorikken.

Når barnet er mundvejrtrækker

Savl og mundvejrtrækning følges ofte ad, fordi åben mund gør det sværere at holde spyttet inde. Du kan blandt andet være nysgerrig, hvis du ofte ser:

  • at barnets mund står åben under søvn
  • at læberne virker tørre
  • at barnet virker konstant tilstoppet i næsen

Du kan læse mere om mundvejrtrækning, og hvorfor du skal være opmærksom på det her.

Når barnet også har spise-udfordringer

Hvis savl ledsages af tydelige udfordringer med at tygge, synke og håndtere mad i munden eller hyppig hoste og gagging, kan det være tegn på at munden ikke forstår at arbejde med konsistenserne. Her kan det være værd at få en faglig vurdering.

Har du brug for afklaring?

Hvis du oplever, at savlen er vedvarende, og er nysgerrig på om det hænger sammen med dit barns mundmotorik, kan en mundmotorisk undersøgelse være en måde at få klarhed på. 

Du kan læse mere om undersøgelsen og finde tider her.

Booking

Udgivet i af

Kan man træne sutteteknik, når sutterefleksen er væk?

Mange forældre ved, at sutterefleksen forsvinder efter de første måneder. Derfor kan det hurtigt give anledning til tanken om, at man ikke længere kan ændre på, hvordan barnet sutter. Det kan føles både endeligt og lidt opgivende.

Virkeligheden er heldigvis mere nuanceret.

Hvad er sutterefleksen?

Sutterefleksen er en medfødt refleks, som hjælper spædbarnet med at overleve. Den aktiveres, når noget placeres i ganen. Når brystet, en flaske, en sut eller en finger stimulerer området, udløses en automatisk suttebevægelse. 

Refleksen gør det muligt for det helt lille barn at sutte uden bevidst styring.

Omkring 3-månedersalderen begynder sutterefleksen gradvist at integreres. Det betyder ikke, at barnet stopper med at sutte, men at suttebevægelsen i højere grad bliver viljestyret, og mindre refleksbaseret.

At træne sutteteknik i de første måneder

Mange børn finder hurtigt en god og funktionel sutteteknik helt af sig selv. De malker brystet effektivt, får nok mælk og amningen foregår uden smerter.

Oplever man udfordringer, for eksempel at barnet har svært ved at få fat, sutter overfladisk eller at amningen gør ondt, kan sutteteknikken ofte støttes og forbedres.

Så længe sutterefleksen er aktiv, er det relativt nemt at arbejde direkte med suttefunktionen. Her kan man udnytte refleksen og stimulere ganen med en finger, og på den måde støtte suttebevægelsen. I den periode giver klassisk suttetræning mening.

Men hvad så, når sutterelfeksen er integreret?

Når sutterefleksen er integreret, kan man stadig arbejde med sutteteknikken. 

Det, der ændrer sig, er hvordan man gør det.

I takt med at refleksen fylder mindre, bliver den generelle mundmotorik vigtigere. Fokus flytter sig fra at træne selve suttebevægelsen isoleret til at skabe bedre forudsætninger for, at sutningen kan fungere.

Det handler blandt andet om:

  • Tungens bevægelighed
  • Samarbejdet mellem kinder, læber og tunge
  • Styrke og udholdenhed i mundens muskulatur

Ved at støtte den generelle mundmotorik på et alderssvarende niveau, kan man ofte se at sutteteknikken forbedres af sig selv.

Når sutteteknikken ændrer sig efter 3 måneder

Det er normalt, at udfordringer med sutteteknikken først bliver tydelige, når barnet er omkring 3 måneders alderen. 

I de første måneder hjælper sutterefleksen barnet med at sutte automatisk. Det betyder, at barnet i en periode kan kompensere for eventuelle spændinger, nedsat bevægelighed i tungen eller mindre optimal teknik.

Når sutterefleksen gradvist integreres, skal barnet selv styre bevægelserne i munden. Det er ofte her, man begynder at opleve nye smerter, uro, tab af vakuum, eller at barnet bliver hurtigt træt ved brystet.

Det betyder ikke, at teknikken pludselig er blevet dårlig, men at barnet ikke længere kan kompensere på samme måde. Det er helt normalt først at blive opmærksom på udfordringerne på dette tidspunkt.

Hvad kan man realistisk forvente?

Når man arbejder med sutteteknik efter barnet er 3 måneder, handler det ikke om at opnå perfektion. Man kan ikke altid forvente samme “klassiske” sutteteknik som hos et nyfødt barn. 

Til gengæld er målet ofte at:

  • Fjerne smerter ved amning
  • Gøre amningen mere effektiv 
  • Mindske kompensation med læber og kæbe
  • Fjerne gener som luftslugning
  • Undgå at barnet bliver udmattet og falder i søvn under amning

Der er ingen garanti for at sutteteknikken bliver perfekt, men den kan næsten altid optimeres. Uanset om barnet er 4, 9 eller 15 måneder.

Vil du læse mere?

Hvis du vil blive klogere på, hvordan du kan støtte dit barns mundmotorik på en alderssvarende måde, kan du læse mere her på bloggen eller finde et program med enkle mundmotoriske øvelser, der har fokus på bevægelighed, bevidsthed og funktion i munden.

Programmer
Udgivet i af

Hvornår er baby klar til fast føde?

Overgangen fra mælk til fast føde er en stor milepæl – og for mange forældre også forbundet med usikkerhed. For hvornår er baby egentlig klar? Og hvordan ved man, hvor hurtigt man skal gå frem?

Der findes ikke ét tidspunkt, der passer til alle børn. Klarhed til fast føde handler ikke (kun) om alder, men om barnets samlede udvikling. Herunder kropskontrol, sanser, mundmotorik og fordøjelse. 

Alder er en rettesnor

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at fast føde introduceres omkring 6-måneders alderen. For mange børn passer det fint. For andre har kroppen brug for lidt mere tid, og det er også helt normalt. 

Det er vigtigt at huske, at børn under 12 måneder fortsat får størstedelen af deres næring fra mælk. I starten handler fast føde i høj grad om læring og erfaring, ikke om at blive mæt.

Tegn på at baby er klar til fast føde

I stedet for kun at kigge på kalenderen, kan det være hjælpsomt at se på barnets færdigheder og signaler. 

Typiske tegn på klarhed er, at baby:
– Kan sidde oprejst med minimalt støtte
– Har stabil hovedkontrol
– Viser interesse for mad 
– Kan tage fat om ting og føre dem til munden
– Er begyndt at gumle på hænder og legetøj

Disse tegn fortæller, at kroppen er i gang med at koordinere bevægelse, sanser og stabilitet. De vigtigste elementer i madopstart. 

Mundmotorik spiller en central rolle

At spise fast føde kræver mere end lyst og nysgerrighed. Tunge, læber, kinder og kæbe skal arbejde sammen i en koordineret bevægelse, samtidig med at munden skal håndtere nye smage, teksturer og bevægelser.

Hvis mundmotorikken endnu ikke er helt klar, kan det vise sig som:
– Gentagen gagging
– Svært ved at flytte maden rundt i munden
– Mad der pakkes i kinderne
– Uro, ubehag og modstand ved måltider

Det betyder som regel ikke, at barnet ikke må spise, men at tempoet skal tilpasses.

Gagging

Gagging er en naturlig del af madopstart og ikke det samme som at få maden galt i halsen. Det er kroppens måde at lære, hvor maden befinder sig i munden, og bekræfte sig selv i at det kan kontrolleres. 

Hos nogle børn er gagging dog meget udtalt eller opstår også i andre situationer, f.eks. ved brug af sut, legetøj eller berøring i munden. Her kan det være tegn på et øget behov for kontrol, som kompensation, fordi mundens bevægelser er ukoordinerede eller fastlåste af spændinger, stramt tungebånd eller lign.

Klarhed handler også om tryghed

Selvom et barn opfylder mange af de fysiske tegn på klarhed, spiller tryghed en afgørende rolle. Stemningen omkring måltidet, tempoet og forældrenes ro har stor betydning for, hvordan barnet oplever maden. 

Barnet skal ikke spise fast føde under pres. Når barnet føler sig trygt, lærer kroppen hurtigere, og oplevelsen bliver bedre for både barn og forældre.

Når det går lidt for stærkt

Nogle gange er udfordringen ikke, at barnet ikke var klar, men at tempoet bliver for højt. Kroppen kan godt have brug for pauser undervejs i madopstarten. 

Tegn på, at det kan være en god idé at skrue ned for mængderne eller holde en pause, kan være at barnet:
– Virker utrygt ved maden
– Mister interessen eller afviser måltidet
– Vender hovedet væk eller lukker munden
– Ikke selv fører maden til munden
– Bliver hurtigt overstimuleret eller frustreret

Også fordøjelsen kan reagere, hvis introduktionen går lidt for hurtigt. Det kan både vise sig som forstoppelse, uro i maven eller mavepine. Her kan det være nærliggende at fokusere på hvilke madvarer barnet får, men ofte handler det mere om mængden og tempoet. Giv maven tid og ro til at følge med den nye belastning.

Når du bliver i tvivl

Alle børn udvikler sig forskelligt. Nogle kaster sig hurtigt ud i maden, andre tager små skridt over længere tid. Sidstnævnte kan faktisk være en fordel, så krop, sanser og fordøjelse, kan nå at følge med. 

Oplever I vedvarende udfordringer, kan det give mening at kigge på mundmotorikken.

Udgivet i af

Mundvejrtrækning hos børn – er det farligt?

Kroppen er lavet til at trække vejret gennem næsen. Her bliver luften renset, varmet og fugtet, inden den når lungerne. Samtidig understøtter næsevejrtrækning udviklingen af munden og hele kraniet.

Når næsevejrtrækning fungerer, hviler tungen oppe i ganen, læberne er lukkede, og kroppen kan slappe af – både i vågen tilstand og under søvn.

Hvad sker der ved mundvejrtrækning?

Ved mundvejrtrækning springer kroppen nogle af de vigtige trin over. Luften kommer direkte ind gennem munden, uden den filtrering og forberedelse, som næsen står for.
Du kan opdage mundvejrtrækning ved dit barn, hvis:

  • Munden står åben i hvile eller under søvn
  • Barnet snorker 
  • Læberne er tørre 
  • Tungen ligger midt i munden eller ud over tænderne
  • Næsen lyder stoppet 
  • Barnet sidder med åben mund under koncentration, f.eks. ved leg eller når der tegnes og læses

Når et barn trækker vejret gennem munden i stedet for næsen over længere tid, kan det påvirke flere aspekter af deres trivsel:

1. Søvn og energi

Mundvejrtrækning er ofte forbundet med snorken, urolig søvn og hyppige opvågninger. Kroppen får ikke den samme rolige, restituerende søvn som ved ren næsevejrtrækning.

2. Helbred

Kroppen har brug for filtrering og fugtning af luften, for at beskytte lungerne og immunforsvaret. Den anden vej rundt, kan barnets mundvejrtrækning også være tegn på at der allerede er en helbredsudfordring, i form af allergi, forstørrede mandler/polypper eller stramt tungebånd.

3. Mundens og ansigtets udvikling

Forskning viser, at børn, der trækker vejret gennem munden, oftere udvikler en anden form for kraniofacial vækst. Det betyder at kæben kan være mere tilbagetrukket, ganen bliver højere og smallere, og tandstillingen bliver tæt og skæv, på grund af den måde muskler og knogler tilpasser sig mundvejrtrækningen. (Zhao et al. 2021)

4. Flere huller i tænderne

Mundvejrtrækning udtørrer munden og nedsætter savlproduktionen, så der er dårligere beskyttelse mod bakterier. Det vil sige øget risiko for karies og tandkødsproblemer.

5. Sanseintegration og regulering

Ved mundvejrtrækning arbejder kroppen i et mere overfladisk og uroligt mønster. Det påvirker nervesystemt og hænger ofte sammen med sansemæssig uro, lavere kropsfornemmelse og øget tendens til at blive hurtigt overstimuleret.

Er mundvejrtrækning altid farligt?

Det korte svar er nej. Lejlighedsvis mundvejrtrækning, f.eks. under en forkølelse, er normalt og ufarligt. Ligesom man automatisk trækker vejret gennem munden under hård fysisk aktivitet. Det er kroppens måde at øge luftindtaget på i en given situation.

Det er først, når mundvejrtrækning bliver den dominerende vejrtrækningsmetode, selv når næsen er fri, at det kan begynde at påvirke udvikling, funktion og trivsel negativt.

Hvordan kan man støtte næsevejrtrækning?

Kroppen vil som udgangspunkt altid vælge næsevejrtrækning, hvis den kan. Det kan derfor være en god start, at se på om der er noget, der fysisk hindrer luft gennem næsen, som:

  • Allergi
  • Forkølelse og slim
  • Forstørrede mandler eller polypper
  • Anatomiske forskelle som skæv næseskillevæg

Næst efter kan man, alt efter alder, spørge barnet om det kan prøve at trække vejret gennem næsen, og spore sig ind på om noget gør ondt eller føles forkert.

Vil du støtte dit barn hjemme?

Jeg har lavet et program med fokus på næsevejrtrækning. Det indeholder 8 simple mundmotoriske øvelser, der støtter læbelukke, tungens hvileposition og vejrtrækning gennem næsen. 

Programmet findes til tre aldersgrupper, lige her:

Næsevejrtrækning 0-11 mdr
Næsevejrtrækning 1-2 år
Næsevejrtrækning 3-6 år