Udgivet i

Klip af tungebånd er ikke et quick fix til god amning

Når amningen er svær, er det helt naturligt at lede efter en løsning. Noget, der kan gøre en forskel hurtigt. For når amning gør ondt, barnet virker frustreret, mælken ikke løber til eller amningerne strækker sig over flere timer, er der ofte ikke meget overskud tilbage. 

I den situation kan et klip af tungebånd komme til at fremstå som en genvej: Hvis tungebåndet bliver klippet, så løser det sig.

Men her det vigtigt at sige klart:

Et klip er ikke en genvej til god amning.

Hvad et klip kan – og ikke kan

Et klip af tungebånd er en mekanisk frigørelse. Det kan give tungen mere frihed til bevægelse.

Men et klip:

  • lærer ikke barnet at sutte
  • ændrer ikke automatisk tungens styrke og koordination
  • løser ikke spændinger i kæbe, hals eller krop
  • ændrer ikke nødvendigvis måden, barnet tager fat om brystet

Med andre ord: Et klip skaber frihed, men ikke funktion. 

God amning kræver, at tungen kan løfte sig, skabe vakuum og arbejde rytmisk sammen med resten af munden. Hvis de færdigheder ikke er udviklet eller er hæmmet af spændinger, forsvinder udfordringerne ikke nødvendigvis, bare fordi tungebåndet er klippet.  

Hvorfor nogle oplever at klippet “ikke virker”

Mange forældre fortæller, at de havde håbet på en hurtig forbedring, men oplever, at amningen stadig er svær efter klippet. 

De fleste vil opleve en forandring i amningen, men man er ikke garanteret en forbedring. 

Det betyder ikke at klippet var forkert, men at det først er nu arbejdet begynder, med at forbedre sutteteknik og amning.

Når tungen har været begrænset, har den ikke haft mulighed for at udvikle optimal styrke, udholdenhed og koordination. Efter et klip skal tungen lære at bruge sin nye frihed.

Uden støtte, træning og tid kan barnet falde tilbage i gamle bevægemønstre og kompensationer. 

Amning er mere end tungen alene

Ammeproblemer er sjældent kun et spørgsmål om tungebåndet. Amning påvirkes også af:

  • barnets kropslige spændinger
  • kæbe- og nakkespændinger
  • barnets nervesystem og ro
  • hvordan barnet lægges til brystet
  • ammestillinger og håndgreb
  • samarbejdet mellem mor og barn
  • eftervirkning fra fødslen hos både moderen og barnet

Hvis disse forhold ikke bliver set, kan et klip komme til at stå alene – og så bliver forventningerne ofte større end det, klippet reelt kan levere.

Hvornår giver et klip mening i forhold til amning

Klip af tungebånd kan være et vigtigt led i arbejdet med amning, når det indgår i en helhed. 

Det gælder især, når:

  • tungebåndet reelt begrænser tungens bevægelighed
  • amningen er påvirket trods justering af teknik
  • barnet ikke kan kompensere hensigtsmæssigt
  • klippet kombineres med efterfølgende arbejde med mundmotorik

I de tilfælde kan klippet være helt afgørende, og åbne for nye muligheder. Men det er stadig ikke et quick fix.

Udgivet i

Når baby har svært ved at danne vakuum om brystet – og hvad du gør ved det

For nogle forældre føles amning hurtigt besværligt. Barnet glider af brystet, mister grebet, klikker, slipper ofte eller får simpelthen bare ikke fat. Måske gør det ondt at amme og måske lykkes det ikke for barnet at få nok mælk ud af brystet. 

En hyppig årsag til den slags udfordringer er, at barnet har svært ved at danne et stabilt vakuum.

Hvad betyder det at danne vakuum?

Når en baby ammer, er det vigtigt, at munden kan danne et tæt og stabilt rum omkring brystet. Det er vakuum. Vakuummet gør det muligt for barnet at få mælken ud ved hjælp af tungens rytmiske, bølgende bevægelser op mod brystet.

Et velfungerende vakuum hjælper mælken med at flyde, uden at barnet behøver bruge unødigt mange kræfter. 

Hvis vakuummet derimod er svagt, hvis munden ikke lukker tæt om brystet, eller hvis vakuummet hele tiden brydes, vil barnet ofte kompensere. Det kan ske ved at klemme mere med læber og kæbe for at holde fast. Den måde at sutte på er ofte både mindre effektiv og mere belastende, både for brystet og barnet.

Tegn på at vakuumet er udfordret

Det kan komme til udtryk på mange måder, og ikke alle tegn behøver være til stede:

  • Baby mister ofte grebet om brystet
  • Der høres klik-lyde under amning
  • Baby glider yderligt på brystet
  • Brystet svubber ind og ud af munden
  • Amningen føles gnavende
  • Baby bliver hurtigt træt ved brystet
  • Amning tager lang tid, uden baby virker mæt
  • Der sluges meget luft 
  • Øget tendens til gylp
  • Mor får sår og revner på brystvorten 

Disse tegn fortæller, at munden ikke arbejder helt optimalt – og det kan der være flere årsager til. 

Hvorfor kan det være svært at danne vakuum?

For nogle børn kan små justeringer i ammestilling eller måden, barnet lægges til brystet på, være nok til at skabe forbedring. For andre kan der være en funktionel begrænsning, der påvirker måden, munden arbejder på. 

Spændinger i nakke eller krop

Spændinger kan begrænse tungens bevægelighed og gøre det sværere at skabe og holde vakuum. Det kan vise sig ved, at barnet foretrækker bestemte stillinger, virker uroligt ved brystet eller føles meget stiv i kroppen. Nogle forældre beskriver det som, at barnet “gør modstand” eller har svært ved at finde ro i amningen.

Begrænsninger i tungens bevægelighed

Hvis tungen har svært ved at komme op mod ganen og bevæge sig frit, kan vakuummet blive ustabilt, og sutteteknikken mindre effektiv. Tungen kan være begrænset i sin bevægelighed grundet stramt tungebånd eller spændinger i mund og hals. 

Sutteforvirring

Hvis barnet tidligt i forløbet får flaske eller ammebrik, kan man opleve sutteforvirring. Det skyldes, at teknikken ved flaske og ammebrik er anderledes end ved brystet. Nogle børn har svært ved at skifte mellem de forskellige måder at sutte på, og det kan påvirke både vakuummet og taget om brystet.

Et presset nervesystem

At finde brystet, tage fat, sutte og synke styres i høj grad af reflekser. Hvis barnet har haft en hård start, for eksempel en lang eller kompliceret fødsel, kejsersnit, for tidlig fødsel eller tidlig adskillelse, kan det påvirke roen i nervesystemet og dermed de primitive reflekser. Det kan gøre det sværere for barnet at koordinere sutteteknikken og finde ro ved brystet.

Ukoordineret mundmotorik

Nogle gange er der ikke en tydelig årsag til at mundmotorikken er udfordret. Munden kan simpelthen have brug for ekstra støtte og tid til at finde rytmen. Ligesom resten af kroppen udvikler mundmotorikken sig individuelt, og nogle børn har brug for mere hjælp end andre i starten.

Hvad kan du selv prøve?

Hvis dit barn trives, tager på i vægt og virker vågent og tilpas, kan der være god mening i selv at prøve at støtte amningen, inden I søger hjælp. Hvis udfordringerne derimod påvirker barnets trivsel, er det vigtigt at søge hjælp med det samme.

For jer, der har ro og mulighed for at prøve selv, kan disse tre trin være et godt sted at starte:

  1. Skift til Cross cradle
    Mange har glæde af stillingen Cross Cradle, hvor du støtter barnets krop og nakke med den ene arm og har den anden hånd fri til at forme og støtte brystet.
  2. Støt barnets kinder
    Når barnet har fat om brystet, kan et let pres ind mod kinderne hjælpe med at stabilisere mundens greb og støtte vakuummet. 
  3. Hold hyppige pauser
    Det kan være hårdt for barnet at danne vakuum. Korte pauser, inden barnet bliver træt, kan gøre amningen mere overskuelig og forlænge den samlede tid ved brystet.

    BONUS – Mundmotoriske øvelser til sutteteknik
    Hvis dit barn er under 3 måneder, kan mundmotoriske øvelser støtte sutteteknikken. Jeg har samlet et program med enkle øvelser, der kan bruges hjemme i ro og eget tempo.

Mundmotorisk undersøgelse

Mange babyer med udfordret vakuum trives fint, men bruger flere kræfter end nødvendigt. Med den rette støtte kan amningen ofte blive både mere effektiv og mere behagelig for jer begge. 

Hvis du er nysgerrig på, om dit barns mundmotorik spiller en rolle i jeres amning, kan du booke en mundmotorisk undersøgelse her. 

Udgivet i

10 gode tips til ammeetablering

Ammeetablering er den periode, hvor amningen finder sin form. Hvor mor og barn lærer hinanden at kende, og hvor mælkeproduktionen tilpasser sig barnets behov. For mange tager det noget tid – og det er helt okay. 

De fleste oplever, at ammeetableringen strækker sig over de første 6-8 uger. I den periode er amningen sårbar, kan være hyppig, uforudsigelig og til tider krævende. Det betyder ikke at noget er galt. Tværtimod er det et tegn på, at I er ved at finde hinanden og kroppen indstiller sig.

Her er 10 blide, men vigtige tips, der kan støtte jer i processen.

1. Hyppig amning er en del af etableringen 

Nyfødte vil ofte ammes meget – nogle gange i korte intervaller. Det er barnets måde at fortælle kroppen, hvor meget mælk der skal produceres. Det er ikke unormalt at amme hver eller hver anden time døgnet rundt, indtil amningen er etableret.

2. Drik masser af væske 

Når du ammer, bruger kroppen ekstra væske til at danne mælk. Mange oplever, at det hjælper at have vand inden for rækkevidde, f.eks. i en drikkedunk, der nemt kan åbnes med én hånd. Drik gerne 2,5-3 liter væske i døgnet, når du ammer. 

3. Lær barnets tidlige signaler at kende

Spædbørn kommunikerer ikke kun med gråd, selvom det ofte kan føles sådan. Der er mange små signaler, der kan fortælle, at barnet er ved at blive sultent – som at søge, smaske eller føre hænderne til munden.

Når barnet tilbydes brystet ved de tidlige sulttegn, bliver amningen ofte mere rolig for jer begge.

4. Drop planer og mange besøg

De første uger handler i høj grad om at lære hinanden at kende. Mange oplever, at for mange planer eller besøg kan tage roen fra amningen. Hvis det er muligt, kan det være hjælpsomt at holde dagene enkle og give plads til hvile og hud-mod-hud-kontakt.

5. Variér ammestillinger 

Det kan være hårdt for kroppen at amme – både for skuldre, ryg og bækken. Forskellige ammestillinger kan aflaste både dig og barnet. Nogle gange er det også blot et skift i stilling, der skal til for at få lagt barnet godt til brystet.

6. Undgå unødig supplering

Hvis barnet trives, tager på i vægt og har våde bleer, er der ikke behov for at supplere med ekstra mælk ved siden af. Supplering kan påvirke både mælkeproduktion og sutteudvikling. 

7. Husk, I er på jeres egen rejse

Nogle etablerer amning hurtigt, andre langsommere. Mælkeproduktion, hvor meget man kan udpumpe, hvor ofte og længe man ammer – det er alt sammen individuelt. Sammenlign jer ikke for meget med andre. 

8. Lær at give dit barn blid massage

Amning er hårdt arbejde for mange af musklerne i barnets ansigt, nakke og krop. Blid babymassage kan være med til at forberede musklerne, så barnet lettere får et dybere tag og bedre udholdenhed ved brystet. 

Vil du lære en enkel massagerutine, kan du finde mit videokursus i babymassage her. 

9. Pas på med pumpen

En brystpumpe kan være en hjælp i nogle situationer, men hyppig eller tidlig brug kan tage fokus fra amningen ved brystet. For nogle kan det skabe unødig stress eller skabe en overproduktion af mælk. 

10. Snackstationen

Når du ammer, bruger kroppen ekstra energi. En lille snackstation, f.eks. en kurv ved sofaen eller et fad på bordet, kan gøre det lettere at få spist lidt oftere.

Vælg snacks, der er nemme at spise med én hånd, som kiks, nødder, frugt eller muslibarer, så energien holdes oppe i løbet af dagen. 

Hvis det føles som om det ikke fungerer

Nogle gange er ammeetablering mere udfordrende, end man havde forestillet sig. Måske gør det ondt. Måske bliver barnet hurtigt træt ved brystet. Måske er man i tvivl om, hvorvidt barnet får nok mælk. Hvis det føles sådan, er det ikke et tegn på, at du gør noget forkert. Det er et tegn på, at I har brug for støtte. 

Ammevejledning kan gøre en stor forskel.

Forskning viser, at forældre, der får professionel støtte, har langt bedre forudsætninger for at få amningen til at fungere. En stor undersøgelse fra 2017 viser, at mødre, der modtog ammevejledning, havde 5 gange større chance for at lykkes med amningen. (McFadden et al., 2017)

Udgivet i

Undgå sutteflasken de første 8 uger

De første uger med en nyfødt kan være intense. Barnet vil typisk ammes ofte, længe og nogle gange med meget korte pauser. For mange forældre kan det give en tvivl: Får mit barn mælk nok?

Der findes forskning, som viser, at børn der får sutteflaske inden for de første 8 uger, har mindre sandsynlighed for at etablere fuldamning. Sutteflaske kan forstyrre barnets sutteudvikling og forhold til brystet i de tidlige uger.

Hyppig amning er normalt

Det er helt normalt, at nyfødte vil ammes ofte. Især om aftenen kan barnet virke utilfreds, søgende og have behov for at komme til brystet igen og igen. 

Det betyder ikke nødvendigvis, at der mangler mælk. 

Tværtimod er den hyppige amning en vigtig måde, hvorpå barnet fortæller mors krop, hvor meget mælk der skal produceres. Hvis man i denne fase erstatter noget af amningen med flaske, får kroppen færre signaler, og mælkeproduktionen kan blive lavere, end barnet egentlig har brug for.

Hvornår har barnet brug for mere mælk?

Mange tror, at hyppige opvågninger om natten eller klyngeamning om aftenen betyder, at barnet ikke bliver mæt. Men det er sjældent tilfældet. 

I stedet kigger man på om barnet:

  • tager tilstrækkeligt på i vægt
  • har 6 eller flere våde bleer i døgnet
  • er vågent og reagerende 

Hvis disse ting er på plads, er der som udgangspunkt ikke tegn på, at barnet mangler mælk – heller ikke selvom det vil ammes ofte.

Når flasken gives for tidligt

Når et barn får flaske i de allerførste uger, kan det påvirke amningen på flere måder. Forskning viser, at tidlig supplering med flaske er forbundet med øget risiko for, at amningen enten ikke etableres fuldt eller ophører tidligere end planlagt. Mødre, der giver modermælkserstatning på flaske i den første måned, har markant større sandsynlighed for ikke at fuldamme efter 1-2 måneder sammenlignet med dem, der ikke supplerer (Flaherman et al., 2019).

Hverken sutteflasker, modermælkserstatning eller supplering er forkert. Men ved at benytte det for tidligt, kan det spænde ben for at få amningen godt i gang. Det skyldes blandt andet, at det reducerer barnets tid ved brystet og den stimulation, som er nødvendig for at opbygge og fastholde mælkeproduktionen i den sårbare opstartsperiode.

Flaskepræference

Bryst og flaske fungerer forskelligt. Når barnet spiser fra flaske, kommer mælken lettere og hurtigere, og det kræver mindre arbejde af munden. 

Hos helt små børn kan det betyde, at de hurtigt begynder at foretrække flasken. Det kaldes flaskepræference, og kan opstå overraskende hurtigt, især hos de yngste spædbørn. 

For nogle viser det sig ved, at:

  • Barnet vil ikke tage fat om brystet
  • Barnet sutter kortvarigt, slipper og skriger
  • Barnet mister interessen for brystet
  • Barnet skriger ved brystet, men falder til ro ved flaske
  • Barnet ikke vil arbejde for mælken ved brystet

Hvis der er behov for at supplere

Der kan være situationer, hvor barnet har behov for ekstra mælk, f.eks. hvis mor skal være væk fra barnet i en periode. 

I de første uger anbefales det da at supplere på måder, der ikke involverer sutteflaske. Det kan for eksempelvis være via kop, sprøjte eller fingerfeeding. 

På den måde kan barnet få den mælk, det har brug for, uden at amningen forstyrres unødigt.

Flaherman et al., 2019
Whipps et al., 2021

Udgivet i

Hvorfor baby bider under amning – og hvad du kan gøre

Når barnet bider i brystet under amning, av! Det vil ske for næsten alle ammende på et tidspunkt. For nogle sker det en kort fase, og for andre kan det gentage sig i perioder.

Det er naturligt at undre sig:

Er det fordi barnet har fået tænder? Er barnet utilfreds? Er det med vilje?

Det handler ikke (kun) om tænderne

Det er rigtigt, at nogle børn begynder at bide i forbindelse med tandfrembrud. Når gummerne er ømme, kan det føles beroligende for barnet at bide i noget – også brystet. 

Men tandfrembrud er hverken den eneste eller den hyppigste årsag. 

Mange børn bider også før der er tænder eller i perioder uden aktivt tandfrembrud. Det kan hænge sammen med, at:

  • Mundens reflekser er ved at ændre sig
  • Barnet udvikler nye måder at bruge kæbe, tunge og læber på
  • Der opstår nysgerrighed og bevidsthed omkring munden 
  • Barnet er træt eller overstimuleret

I de fleste tilfælde er bid altså en del af den naturlige mundmotoriske udvikling, hvor barnet gradvist overtager mere kontrol over sin mund.

Reflekser og bideadfærd

I de første måneder er munden i høj grad styret af reflekser, som understøtter sutning og vakuum. Efterhånden som barnet bliver større, integreres disse reflekser, og munden skal i stedet lære at koordinere mere viljestyrede bevægelser som at bide og tygge.

I den overgang kan bevægelserne være mindre præcise. Det kan resultere i bid under amning, uden at barnet har nogen intention om det.

Det er vigtigt at huske, at refleksrespons har barnet meget lidt eller ingen kontrol over. 

Derfor hjælper det ikke at skælde ud eller blive vred på barnet. Det ændrer ikke barnets udvikling, og kan i stedet skabe uro og utryghed omkring amningen.

Hvordan du kan støtte barnet

Når barnet bider, kan det gøre ondt og man kan reagere uhensigtsmæssigt. Her er nogle blide måder at håndtere det på:

  • Forbliv rolig og blid
    Det er helt okay at sige “av”, men hold dit stemmen rolig. Fjern barnet fra brystet i stedet for at skælde ud. 
  • Afbryd vakuum hurtigt
    Hav en finger klar ved mundvigen, så du hurtigt kan bryde vakuum og tage barnet fra brystet. En kort pause er ofte nok, før barnet lægges til igen.
  • Stimuler gummerne før amning
    Et køligt bidelegetøj eller noget med struktur kan berolige gummerne og mindske trangen til at bide under amning.
  • Vær opmærksom på timing og signaler

Nogle børn bider mere, når de er trætte, overstimulerede eller mister fokus. Kortere amninger, på tidspunkter med mere overskud kan gøre en stor forskel.

Når du er i tvivl

Hvis biddene er meget hyppige, meget smertefulde, eller hvis barnet samtidig har andre udfordringer med amning, kan det give mening at se på mundmotorikken som helhed. 

I langt de fleste tilfælde er bid dog en forbigående fase og ikke et tegn på, at noget er galt. Ofte er det bare et tegn på, at barnet er i gang med at lære noget nyt.

Udgivet i

Kan man træne sutteteknik, når sutterefleksen er væk?

Mange forældre ved, at sutterefleksen forsvinder efter de første måneder. Derfor kan det hurtigt give anledning til tanken om, at man ikke længere kan ændre på, hvordan barnet sutter. Det kan føles både endeligt og lidt opgivende.

Virkeligheden er heldigvis mere nuanceret.

Hvad er sutterefleksen?

Sutterefleksen er en medfødt refleks, som hjælper spædbarnet med at overleve. Den aktiveres, når noget placeres i ganen. Når brystet, en flaske, en sut eller en finger stimulerer området, udløses en automatisk suttebevægelse. 

Refleksen gør det muligt for det helt lille barn at sutte uden bevidst styring.

Omkring 3-månedersalderen begynder sutterefleksen gradvist at integreres. Det betyder ikke, at barnet stopper med at sutte, men at suttebevægelsen i højere grad bliver viljestyret, og mindre refleksbaseret.

At træne sutteteknik i de første måneder

Mange børn finder hurtigt en god og funktionel sutteteknik helt af sig selv. De malker brystet effektivt, får nok mælk og amningen foregår uden smerter.

Oplever man udfordringer, for eksempel at barnet har svært ved at få fat, sutter overfladisk eller at amningen gør ondt, kan sutteteknikken ofte støttes og forbedres.

Så længe sutterefleksen er aktiv, er det relativt nemt at arbejde direkte med suttefunktionen. Her kan man udnytte refleksen og stimulere ganen med en finger, og på den måde støtte suttebevægelsen. I den periode giver klassisk suttetræning mening.

Men hvad så, når sutterelfeksen er integreret?

Når sutterefleksen er integreret, kan man stadig arbejde med sutteteknikken. 

Det, der ændrer sig, er hvordan man gør det.

I takt med at refleksen fylder mindre, bliver den generelle mundmotorik vigtigere. Fokus flytter sig fra at træne selve suttebevægelsen isoleret til at skabe bedre forudsætninger for, at sutningen kan fungere.

Det handler blandt andet om:

  • Tungens bevægelighed
  • Samarbejdet mellem kinder, læber og tunge
  • Styrke og udholdenhed i mundens muskulatur

Ved at støtte den generelle mundmotorik på et alderssvarende niveau, kan man ofte se at sutteteknikken forbedres af sig selv.

Når sutteteknikken ændrer sig efter 3 måneder

Det er normalt, at udfordringer med sutteteknikken først bliver tydelige, når barnet er omkring 3 måneders alderen. 

I de første måneder hjælper sutterefleksen barnet med at sutte automatisk. Det betyder, at barnet i en periode kan kompensere for eventuelle spændinger, nedsat bevægelighed i tungen eller mindre optimal teknik.

Når sutterefleksen gradvist integreres, skal barnet selv styre bevægelserne i munden. Det er ofte her, man begynder at opleve nye smerter, uro, tab af vakuum, eller at barnet bliver hurtigt træt ved brystet.

Det betyder ikke, at teknikken pludselig er blevet dårlig, men at barnet ikke længere kan kompensere på samme måde. Det er helt normalt først at blive opmærksom på udfordringerne på dette tidspunkt.

Hvad kan man realistisk forvente?

Når man arbejder med sutteteknik efter barnet er 3 måneder, handler det ikke om at opnå perfektion. Man kan ikke altid forvente samme “klassiske” sutteteknik som hos et nyfødt barn. 

Til gengæld er målet ofte at:

  • Fjerne smerter ved amning
  • Gøre amningen mere effektiv 
  • Mindske kompensation med læber og kæbe
  • Fjerne gener som luftslugning
  • Undgå at barnet bliver udmattet og falder i søvn under amning

Der er ingen garanti for at sutteteknikken bliver perfekt, men den kan næsten altid optimeres. Uanset om barnet er 4, 9 eller 15 måneder.

Vil du læse mere?

Hvis du vil blive klogere på, hvordan du kan støtte dit barns mundmotorik på en alderssvarende måde, kan du læse mere her på bloggen eller finde et program med enkle mundmotoriske øvelser, der har fokus på bevægelighed, bevidsthed og funktion i munden.